Bank advarer: Svindlere udgiver sig for at være kundernes børn

Bank advarer: Svindlere udgiver sig for at være kundernes børn
Nordea oplever stadig mange svindelsager, og svindlerne kommer hele tiden på nye metoder. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | ABONNENT | 10. NOV 2023 • 11:00
NYHED | ABONNENT
10. NOV 2023 • 11:00

Nordeas filial på Bornholm hører ugentligt om, at deres ældre kunder bliver svindlet eller forsøgt svindlet. I sensommeren mistede en kunde sågar 440.000 kroner i et svindelnummer.

Nordea på Bornholm oplever fortsat en hel del svindelsager, hvor bankens ældre kunder bliver snydt.

Det oplyser filialdirektør Morten Hjorth Hansen. Han fortæller blandt andet, at en kunde i sensommeren mistede 440.000 kroner i et svindelnummer.

"Senest er vi også blevet ramt af en bølge, hvor kunderne får en sms fra deres "barn", der oplyser, at de har fået et nyt midlertidigt nummer, og om de ikke vil overføre lidt penge til dem via Mobilepay," skriver Morten Hjorth Hansen i en mail til redaktionen.

Der er dog ikke tale om kundens barn, har mange efterfølgende måtte sande.

"Barnet viser sig efterfølgende at være en svindler, der har fundet ud af via blandt andet sociale medier, at vedkommende har børn og derfor kan udsættes for denne form for svindel."

– Det er desværre stadig ugentligt, at vi oplever at kunderne kommer ind med det, siger Morten Hjorth Hansen, da Tidende ringer til ham for at få en uddybende kommentar.

– Det kommer lidt i bølger. Der var en Kontant-udsendelse (på DR, red.) om det her for ikke så længe siden, om nogen der blev udsat for det - og der var vi også lidt i vælten i Nordea. Efter udsendelsen har Nordea og nogle andre banker sat beløbsgrænserne for straksoverførsler ned, så man ikke kan overføre lige så store beløb lige så hurtigt.

Hele tiden et skridt bagud

Det hjalp så lidt på svindeltrykket, oplyser Morten Hjorth Hansen. Men så kom der en ny metode, som beskrevet ovenfor, hvor svindlerne i sms'er udgiver sig for at være kundernes børn, og så kom der et tryk igen.

– Når de kommer med nogle nye tricks og får hul igennem på dem, så oplever vi en opblomstring i en måneds tid, og så prøver vi at komme ud og lave lidt larm om det, siger filialdirektøren, der blankt erkender:

– Man har hele tiden følelsen af at være et skridt bagud. For hvad er det næste, de finder på?

Det er et uløseligt problem?

– Vi har mange kunder, der spørger, hvorfor vi har sat beløbsgrænsen for overførsler så højt. Men der er også andre, der er glade for, at de selv kan bestemme over deres overførsler. Så på den ene side skal kunderne have mest mulig frihed i forhold til deres egne penge - på den anden side kan vi ved at begrænse deres frihed få stoppet det her. Det er en svær balancegang, siger Morten Hjorth Hansen.

Var tæt på at blive svindlet

De 'klassiske tilfælde' af svindel, hvor ældre kunder bliver ringet op og får at vide, at deres konti er ved at blive tømt, og at de derfor skal skynde sig at flytte pengene over til en anden konto - som så er svindlerens - kan koste alt fra 5.000 kroner til 100.000 kroner, siger Morten Hjorth Hansen om den generelle størrelse på de beløb, der bliver franarret.

Når borgere bliver svindlet via sms og Mobilepay, er det typisk 1.500-2.000 kroner, der går tabt.

Hos Ældre Sagen Bornholm har 1. næstformand Steen Sejfert Larsen selv været tæt på at blive svindlet.

– Jeg fik en mail, hvor der var besked fra min formand - hed det sig i hvert fald - om at han lige manglede nogle gavekort. Jeg skulle bare lige købe dem og sende dem til ham, og så ville alt være i orden. Heldigvis fik jeg aldrig sendt dem, for det var jo svindel og humbug.

Hvordan fandt du ud af det?

– Der skete simpelthen det, at vores kasserer sendte en mail ud, hvor der stod, det var svindel. Der foregår noget i øjeblikket, og flere var blevet angrebet af fyren, stod der, siger Steen Sejfert Larsen.

Til den nye form for svindel konstaterer han, at man åbenbart finder på nye måder at svindle hele tiden.

– Det er jo ganske forfærdeligt. Det går ud over os alle sammen, siger han.

Svært at komme til livs

Det er dog ikke mange lokale medlemmer af Ældre Sagen, der henvender sig til organisationen om, at de er blevet svindlet.

Men det kan være, fordi man synes, det er skamfuldt at være blevet ramt og derfor ikke vil dele sin oplevelse. Men Ældre Sagen Bornholm har en opmærksomhed rettet mod problemet.

– Vi har vores datafolk, som er opmærksomme på de her ting og sager. Igennem dem er vi opmærksomme på, hvad der foregår af svindel og humbug. På landsplan sender man også nyhedsbreve ud om de her ting, så folk forhåbentlig kan finde ud af at passe gevaldigt på, siger Steen Sejfert Larsen.

Er det et uløseligt problem - eller hvad kan man gøre?

– Problemet er jo, at når vi nu har løst ét problem så kommer der bare et nyt. Det synes jeg næsten er det værste. For når man nu har fundet ud af, hvad det drejer sig om, så kommer der pludselig noget nyt, de finder på. Derfor kan det være svært at komme det til livs, siger Steen Sejfert Larsen.

At tænke sig om

Tilbage hos Nordea tager filialdirektør Morten Hjorth Hansen også ud af huset for at fortælle om problematikken.

Fredag drager han for eksempel til Svaneke for at holde et foredrag. Nordea turnerer med fem gode råd til, hvordan man stopper svindel. Det vigtigste er dog dette:

– Hvis man er det mindste i tvivl, så stop op, tænk dig om og smæk røret på. Hvis én ringer og udgiver sig for at være fra banken, kan man altid ringe tilbage til banken for at tale med den medarbejder, der ringede op, siger Morten Hjorth Hansen.

– Tænk på, om det virkelig kan være rigtigt, at Nordea eller politiet ringer og siger, jeg skal flytte mine penge? Hvis man tager en tænkepause, er det ofte det, der hjælper på det.

Eksempel på hvordan en svindel-sms kunne se ud

"Hej mor. Min telefon er gået i stykker. Jeg får hjælp fra min veninde her, men kan du ikke lige over 1.500-2.000 kroner, så jeg kan købe en ny telefon?"

Kilde: Morten Hjorth Hansen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT