Narkokørsel endte i politijagt på Søndre Landevej

KRIMI | 9. MAR • 10:35
KRIMI | 9. MAR • 10:35

Natten til lørdag satte en patrulbil efter en personbil klokken 03.53 på Søndre Landevej ved lufthavnen.

Bilen blev kørt af en 23-årig mand fra Rønne, og da Bornholms Politi gav tegn til, at den 23-årige mand skulle standse, accelerede han i stedet i retning mod Arnager.

Det blev dog ikke til en lang jagt for politiet, da den 23-årige og bilen, han kørte, forulykkede i en hæk i krydset ved Søndre Løkkevej og Varpeløkken i Arnager.

Her forsøgte han at flygte til fods, men han blev pågrebet af politiet klokken 04.01. Den 23-årige var både påvirket af kokain og cannabis samt havde han en promille over det tilladte. Han endte med at blive sigtet for alle tre ting, skriver Bornholms Politi i sin døgnrapport.

FÅ ABONNEMENT