19-årig anbragt i detentionen

NOTITS | 5. AUG 2024 • 10:07
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
5. AUG 2024 • 10:07

I weekenden skabte to berusede mænd uro i Rønne. Den ene blev frihedsberøvet og anbragt i detentionen, fortæller politiet.

Lørdag formiddag var det en 49-årig mand fra Nordjylland, som råbte af forbipasserende ved Store Torv i Rønne. Han var umiddelbart forinden blevet taget i tyveri fra en butik på torvet og havde i den forbindelse optrådt ophidset og nægtet at forlade butikken. Politiet sendte en patrulje, der bortviste manden fra stedet, og da han nægtede, blev han kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Natten til søndag rykkede politiet ud til Store Torvegade i Rønne, hvor en stærkt beruset 19-årig mand fra Humlebæk skabte uro og nægtede at efterkomme politiets anvisninger og forlade området. Han blev derfor frihedsberøvet og anbragt i detentionen, og han blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt fornærmelig tiltale mod polititjenestemand, fortæller politiet. 

FÅ ABONNEMENT