OVERBLIK: Dette er på agendaen i forhandlinger om Ukraine-krigen

Fra atomkraftværker til territorium og sanktioner. En lang række emner kan komme på bordet i Saudi-Arabien.

Søndag var der også forhandlinger om Ukraine, hvor USA mødtes med russiske og ukrainske embedsmænd hver for sig.

En lang række emner ventes at være på agendaen i forhandlingerne.

Du kan læse om stridspunkterne her:

* Angreb på infrastruktur:

USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, blev tidligere i marts enige om en 30 dage lang våbenhvile, som indebar et stop for angreb på infrastruktur.

Der blev dog hurtigt sat spørgsmålstegn ved våbenhvilens gyldighed, da Rusland anklagede Ukraine for angreb på et oliedepot i Rusland, og Ukraine anklagede Rusland for nye angreb på ukrainsk infrastruktur.

Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil Ukraine i kommende forhandlinger præsentere en liste over mål, som skal være omfattet af en våbenhvile. Den omfatter ikke bare energisektoren, men også jernbanenettet og havnene i Ukraine.

* Atomkraftværker:

Trump har ifølge sin stab foreslået, at USA overtager kontrollen med ukrainske atomkraftværker. Ifølge Zelenskyj har han og Trump udelukkende drøftet et eventuelt amerikansk ejerskab af Zaporizjzja-værket, som i dag er russisk besat, og som er Europas største atomkraftværk.

Ifølge Zelenskyj er han klar til yderligere drøftelser om, hvordan USA kan bidrage til en modernisering af Zaporizjzja-værket, hvis det kommer tilbage på ukrainske hænder.

* Skibsfart i Sortehavet:

Putin er positiv over for et forslag fra Trump om beskyttelse af skibsfarten i Sortehavet, har Kreml oplyst. Rusland og USA skal være blevet enige om at forhandle om dette.

Det er ikke første gang, at der forsøges at nås en aftale, der skal beskytte skibsfarten i Sortehavet.

Tyrkiet og FN var i 2022 med til at forhandle den såkaldte kornaftale mellem Rusland og Ukraine. Aftalen sikrede, at ukrainsk korn kunne fragtes sikkert ud af landet via Sortehavet, uden at fragtskibene blev angrebet.

Rusland trak sig fra aftalen et år senere - angiveligt fordi landets egen eksport af fødevarer var presset.

* Nato-medlemskab:

Putin vil have Ukraine til at droppe landets ambitioner om at blive medlem af Nato, men Ukraine mener, at et medlemskab af forsvarsalliancen er den bedste sikkerhedsgaranti, som landet kan få i en eventuel fredsaftale.

Meldingerne fra USA har været blandede. Trump har sagt, at han ikke tror, Rusland vil tillade ukrainsk Nato-medlemskab, mens en af USA's udsendinge i Ukraine, John Coale, i februar meddelte, at USA ikke udelukker et fremtidigt ukrainsk Nato-medlemskab.

Forinden havde USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, sagt, at USA ikke så ukrainsk Nato-medlemskab som en del af løsningen på konflikten med Rusland.

* Ukraines fremtidige sikkerhed:

Mens det ikke ligger lige for, at Ukraine bliver medlem af Nato, vil landet forsøge at få andre sikkerhedsgarantier ind i en fredsaftale. Ukraine og dets støtter i Europa er enige om, at Ukraines militær skal styrkes. Men Rusland kræver, at det ukrainske militær svækkes.

Storbritannien og Frankrig arbejder på en plan, der handler om udstationering af udenlandske fredsstyrker i Ukraine samt placering af militærfly og -skibe i eller nær Ukraine efter en eventuel fredsaftale.

Russiske embedsmænd har sagt, at Rusland ikke vil acceptere et sådant skridt.

* Vestlige sanktioner:

Putin kræver, at Vesten fjerner sine sanktioner mod Rusland, og at Ukraine afholder præsidentvalg. Ukraine har ikke holdt valg siden 2019, fordi landet er i krig og er i undtagelsestilstand.

Både USA og de europæiske lande har indført adskillige sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine. Ifølge unavngivne kilder, som Reuters har talt med, har Trumps administration undersøgt muligheden for at løfte nogle af sanktionerne, hvis der indgås en aftale om afslutning af krigen.

Trump har dog også luftet idéen om at skrue op for sanktionerne mod Rusland, indtil en fredsaftale er på plads.

* Russiskbesatte områder:

Rusland vil have fuld kontrol over de østukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson, så de bliver en del af Rusland ligesom Krimhalvøen, der blev annekteret af Rusland i 2014.

Ukraine har erkendt, at landet ikke kan få alle russiskbesatte områder tilbage med magt, og at nogle vil blive taget tilbage med diplomatiske metoder over tid. Ukraine vil ikke acceptere russisk kontrol over ukrainsk territorium.

* Ukraines naturressourcer:

Ukraine og USA har diskuteret en aftale, som skulle give amerikanerne et afkast af udvindingen af ukrainske naturressourcer - særligt sjældne jordarter.

Et forsøg på at få en aftale underskrevet gik galt under et møde mellem Zelenskyj, Trump og USA's vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus i februar, hvor parterne endte med at skændes.

21. marts sagde Trump dog, at en aftale med Ukraine om udvinding af sjældne jordarter var på trapperne. Foruden de sjældne jordarter kan en aftale om Ukraines gasinfrastruktur være interessant for USA.

Kilde: Reuters.

/ritzau/