Sverige vil afsætte 300 milliarder ekstra til forsvaret

Ulf Kristersson taler om største oprustning siden Den Kolde Krig. 3,5 procent af bnp skal bruges på forsvar.

Det skriver nyhedsbureauet TT onsdag.

Beløbet svarer til omkring 206 milliarder danske kroner.

Milliardindsprøjtningen er påkrævet for at nå op på at bruge 3,5 procent af bnp på forsvar, vurderes det.

- Sverige skal nå 3,5 procent af bnp til det militære forsvar, og dette skal ske frem til 2030, siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde.

Sverige ligger i dag på 2,4 procent af bnp, hvilket er et godt stykke over Nato-kravet på to procent.

Men det krav ventes hævet ved et Nato-topmøde til sommer.

Især USA's præsident, Donald Trump, har presset på for at få øget Nato-kravet.

- Dette bliver den største oprustning siden Den Kolde Krig, siger Kristersson ifølge SVT på et pressemøde.

Statsministeren siger videre, at der bliver tale om en lånefinansieret løsning.

- Det handler om en lånefinansieret forsvarssatsning fra i år via 2030 frem til 2035 på sammenlagt omkring 300 milliarder kroner, siger han.

Formentlig ender Nato-kravet et sted mellem tre og fire procent ved sommerens topmøde i militæralliancen, vurderer Kristersson.

Ifølge Kristersson havde Sverige "allerede taget alle beslutninger, som fører til 2,6 procent om nogle år".

- Det er ikke nok, fastslår han.

- Vores vurdering er, at Nato og frem for alt de europæiske Nato-lande bliver nødt til at tage store skridt de kommende år.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, sagde i januar, at det endelige Nato-mål kan ende på omkring 3,6 eller 3,7 procent af bnp.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), har ikke sat et præcist mål for Danmark, men hun har gjort det klart, at det bliver dyrt.

Fra Kristersson lyder det, at der generelt er en "helt ny sikkerhedspolitisk situation".

- Og usikkerheden vil blive ved med at være stor i lang tid, siger Kristersson.

- Vi skal lave vores del af lektierne.

Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle dette. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

/ritzau/