Norge øger støtte til Ukraine med stor mængde granater

13. JUN 2024 • 10:02UDLAND

Vi har nu doneret bombeammunition til en værdi af 480 millioner norske kroner, siger minister.

Norge giver Ukraine granater for op mod en halv milliard norske kroner. Det oplyser den norske forsvarsminister, Bjørn Arild Gram, til det norske nyhedsbureau NTB.

– Ukraines behov for ammunition er omfattende og akut. Efter dialog med Forsvaret har vi vurderet, hvad vi yderligere kan donere fra Forsvarets lagre, og som hurtigt kan sendes til Ukraine. Vi har nu doneret bombekaste-ammunition til en værdi af 480 millioner norske kroner, siger Gram.

Det svarer 312 danske kroner.

En bombekaster er det letteste og mest mobile af artillerivåbnene. Det kan både monteres på et køretøj eller bæres.

En 81mm bombekaster har normalt en rækkevidde på mellem fem og seks kilometer. Det supplerer det tungere artilleri på kortere afstande.

Ammunitionen kan Ukraine bruge i eksisterende våben i dets forsvar.

Norge har for nylig også doneret håndgranater til en værdi af 50 millioner norske kroner (omkring 32,5 millioner kroner) og finskytterammuniton til en værdi af 3 millioner norske kroner, hvilket svarer til 2 millioner danske kroner.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, meddelte i sidst i april, at Norge ville afsætte flere penge end de afsatte 75 milliarder norske kroner (48 milliarder kroner) til Ukraine over de kommende fem år.

- Norge er klar til at give flere milliarder ekstra til luftværn i Ukraine, sagde Støre til norsk TV 2 og avisen VG.

/ritzau/NTB

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT