BLÅ BOG: Den udgåede Tour-profil Primoz Roglic
Den slovenske cykelstjerne Primoz Roglic er ude af årets Tour de France, efter han styrtede på 12. etape.
Det er sket i 2021 og 2022, og i år skete det igen.Slovenske Primoz Roglic er færdig i Tour de France, efter et styrt på 12. etape har sendt ham ud af det franske etapeløb inden starten på fredagens 13. etape.
Han var i en årrække holdkammerat med Jonas Vingegaard hos Visma, men i jagten på at vinde Tour de France selv skiftede Roglic op til 2024-sæsonen til Bora.
Inden styrtet på 12. etape lå han nummer fire i det samlede klassement og havde 2 minutter og 15 sekunder op til Tadej Pogacar, der fører løbet.
Her kan du læse mere om den tidligere skihopper:
Født: 29. oktober 1989 (34 år).
* Nationalitet: Slovener.
* Hold: Bora (siden 2024).
* Tidligere hold:
2016-2023: Visma.
2013-2015: Adria Mobil.
* Sejre i karrieren: 84.
Udvalgte meritter:
* Samlet vinder af Giro d'Italia (2023).
* Samlet vinder af Vuelta a España (2019, 2020 og 2021).
* Tre etapesejre i Tour de France (2017, 2018 og 2020).
* Fire etapesejre i Giro d'Italia (2016, 2019 og 2023).
* 12 etapesejre i Vuelta a España (2019, 2020, 2021, 2022 og 2023).
* Samlet vinder af Tirreno-Adriatico (2019 og 2023).
* Samlet vinder af Criterium Dauphiné (2022 og 2024).
* Samlet vinder af Paris-Nice (2022).
* Samlet vinder af Baskerlandet Rundt (2018 og 2021).
* Samlet vinder af Volta Ciclista a Catalunya (2023).
* Samlet vinder af Romandiet Rundt (2018 og 2019).
* Olympisk mester i enkeltstart (2021).
* Vinder af Liège-Bastogne-Liège (2020).
Kilder: Procyclingstats.
/ritzau/