FC København får tysk modstand i Champions League-premiere

30. AUG 2025 • 12:45SPORT

Bayer Leverkusen bliver FC Københavns første modstander i Champions Leagues ligafase.

FC København åbner Champions Leagues ligaspil på hjemmebane i Parken mod tyske Bayer Leverkusen.

Det fremgår af spilleplanen, som Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har offentliggjort lørdag middag.

Kampen mod sidste sæsons nummer to i Bundesligaen spilles 18. september klokken 18.45 og er det første af otte indledende opgør for den danske mesterklub.

13 dage senere venter den første udekamp, og her skal københavnerne på langfart til Baku i Aserbajdsjan for at møde Qarabaq.

Lodtrækningen til ligafasen blev foretaget torsdag. Ud over Leverkusen og Qarabaq tørner FC København sammen med Dortmund, Tottenham, Kairat Almaty, Villarreal, Napoli og Barcelona.

FCK slutter ligaspillet på udebane mod netop Barcelona. Det kamp er fastsat til 28. januar.

Her er FC Københavns program:

18. september: FCK-Leverkusen-

1. oktober: Qarabag-FCK.

21. oktober: FCK-Dortmund.

4. november: Tottenham-FCK.

26. november: FCK-Kairat Almaty.

10. december: Villarreal-FCK.

20. januar: FCK-Napoli.

28. januar: Barcelona-FCK.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT