Prioritering af milliarder til psykiatri kritiseres for at være ukonkret

Det er positivt, men ukonkret, hvordan penge til at løfte psykiatrien skal prioriteres, mener Psykiatrifonden.

Det sker i forbindelse med Psykiatritopmøde, der afholdes lørdag.

Men selv om der er flere dele af styrelsens oplæg, der peger i en positiv retning, er det svært at forholde sig til noget, der er så ukonkret, lyder det fra direktør for Psykiatrifonden Marianne Skjold.

- Jeg havde forventet, at sidde med nogle beskrivelser af, hvad der ligger i de enkelte indsatser. Men det bliver lidt en gættekonkurrence om, hvad der ligger bag de overordnede overskrifter, siger hun.

Ifølge Sundhedsstyrelsens oplæg skal der i 2025 fokuseres på behandling og indsatser tættere på hjemmet og hjælp til børne- og ungdomspsykiatrien.

Til det er der 343,4 millioner kroner til rådighed fra regeringens reserve, fremgår det.

I 2026 og 2027 er det henholdsvis en forbedring af forløb for patienter under indlæggelse og sammenhængen på tværs af social- og sundhedsområdet, der er på programmet.

Til det er der henholdsvis 463,3 millioner til rådighed i 2026 og 499,6 millioner i 2027.

Gennemgående er der fokus på kapacitetsløft i styrelsens prioritering, hvilket er positivt, mener Marianne Skjold.

- Det er simpelthen så vigtigt, at det handler om at få noget generelt kapacitet ind i psykiatrien, så der er ressourcerne til at tage imod de patienter, der kommer. Og så ved siden af det, må man arbejde på nogle forløb for de enkelte patientgrupper, siger hun.

Men om der er penge nok til at give psykiatrien det løft, der er brug for, er svært at vurdere, lyder det.

- Jeg tror ikke, at vi kommer helt i mål med de anbefalinger, vi har set i dag, siger hun.

Særligt er det indsatser til personer med svær psykisk sygdom, der skal prioriteres, mener Psykiatrifonden.

- Vi kan håbe, at der bliver sat nok penge af, men ud fra den her plan er det svært at vurdere hvor mange, og om det er tilstrækkeligt, siger Marianne Skjold.

Der er sat penge af til netop den gruppe patienter, men først i 2028. Det vil Psykiatrifonden gerne have rykket frem til allerede næste år.

Helt generelt peger direktøren på, at man ved for lidt om den reelle forekomst af forskellige psykiske sygdomme.

- Vi mangler et overblik over, hvor stort behovet reelt er, sådan at vi sikrer, at kapacitetsløftet også bliver tilstrækkeligt, siger Marianne Skjold.

/ritzau/