Mere end hver femte elev misser store dele af undervisningen

Skuffet Mattias Tesfaye havde håbet på bedre tal for fravær i skolerne. Børns Vilkår er rystede over nye tal.

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at det i skoleåret 2023-2024 var 21,6 procent af eleverne, som havde over 10 procent fravær.

Børns Vilkår har omregnet procentdelen til antal. Det drejer sig om 110.966 folkeskoleelever ud af i alt 513.857, en stigning på lidt over 7500 elever fra året før.

Direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl mener, at det er "rystende".

- Det er helt vildt bekymrende. Det er højere end sidste år, og allerede sidste år syntes jeg, at det var forfærdeligt at se.

For skoleåret 2022-2023 var tallet 103.439 elever med over 10 procent fravær, og det tal var noget lavere end 2021-2022 - et år med coronanedlukninger - hvor det var over 130.000.

Nu er det altså steget igen.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er skuffet over at se tallene.

- Jeg troede, vi var på vej i den rigtige retning, siger han.

Han hæfter sig ved, at det blandt andet er det langvarige fravær som følge af længerevarende sygdom, der stiger.

Han vil ikke gøre sig til dommer over årsagerne. Men han påpeger, at forskere i disse år beskriver en udbredt mistrivsel blandt unge.

- Det her er ikke et udtryk for pjæk og slendrian. Det her er børn, der er sygemeldt i langvarige perioder, og det er enormt hårdt og frustrerende for familien, siger han.

Skoler er forpligtede til at kontakte forældrene, hvis procenten for ulovligt fravær rammer ti procent.

Men allerhelst skal der skabes en dialog, lang tid inden tallet når så højt op, dog med det forbehold, at der kan være legitime årsager til en høj fraværsprocent.

Hvis fraværet når 15 procent, skal skoleledelsen underrette kommunen.

Mattias Tesfaye tror blandt andet, at coronaperioden og dens nedlukninger har gjort en negativ forskel, når det gælder fraværet.

- Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, at vi voksne er kommet hurtigt over corona. Det er allerede et kapitel i historiebogen.

- Men det er underbelyst, hvor stor en pris unge og børn har betalt i de år, siger han.

/ritzau/