Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater

Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger Støjberg på rejse i Israel.

Her mødes hun med de israelske soldater i Israel Defence Force, besøger våbenfabrikker og undersøger eventuelle leverancer af luftforsvarssystemer til Danmark.

Undervejs har hun oplevet en israelsk tilbageholdenhed over for våbenhvilen hos de mennesker, hun har talt med.

Hun deler tvivlen om, hvorvidt der kan stoles på dens perspektiver.

- Det er altid positivt, når der kommer en våbenhvile. Men det næste spørgsmål er, hvad konsekvenserne bliver. Kommer der en reel fred, og kan man få gidslerne tilbage i den takt, der er aftalt, siger Inger Støjberg over telefonen fra Israel.

Våbenhvilen indeholder en løbende overdragelse af israelske gidsler og palæstinensiske fanger.

I Israel har gidselsituationen fyldt markant i offentligheden, hvor de efterladte familier har forsøgt at lægge et pres på regeringen.

Våbenhvilen kan levere den frihed til gidslerne - hvis den overholdes.

- Man vil have gidslerne ud, før man tror på det, siger Inger Støjberg.

I et større, storpolitisk perspektiv har våbenhvilen lagt de første sten til et varigt fredsopbyggende arbejde, hvor de to folk skal kunne leve uden krig i fremtiden.

Under krigens hærgen har det internationale verdenssamfund i større grad bevæget sig mod ønsket om, at der skal etableres en tostatsløsning, hvor Israel og Palæstina har hver sin suveræne stat.

Trods våbenhvilen har det lange udsigter i Inger Støjbergs optik.

- Jeg må ærligt sige, at det ser svært ud. Også helt principielt er det svært. Det vil være ønskværdigt, men det skal være sådan, at israelerne kan have sikkerhed for, at de er sikre i deres eget land.

Spørgsmål: Kan det samme ikke siges for palæstinenserne efter de omfattende bombardementer og gentagne annekteringer af palæstinensisk territorie?

- Vi skal have på det rene, at der den 7. oktober skete det største terrorangreb siden den 11. september 2001, siger Inger Støjberg.

- Det er ikke israelerne, der starter det. Det er Hamas og dermed palæstinenserne.

Inger Støjberg mener, at det er "historieløst" kun at kigge på bombardementerne af Gaza og ikke det terrorangreb, der forårsagede dem.

- Når jeg ser på debatten, er det som om, at historieskrivningen først starter den 8. oktober. Men det er den 7. oktober, der sker et enormt overgreb på israelerne.

Spørgsmål: Kan det ikke også kaldes historieløst ikke at tage bestik af de forudgående 80 års situation, når man laver den vurdering?

- Det hele starter med, at vi lover hinanden ikke at ville se de forbrydelser mod jøderne igen, som vi så under Anden Verdenskrig, siger Inger Støjberg.

- Derfor tildeler vi israelerne det land, de har udviklet og passet godt på, på trods af at de er under nærmest konstante angreb fra naboer til alle sider, der ikke ønsker Israel, demokratiet eller jødernes tilstedeværelse.

/ritzau/