Aaja Chemnitz er rørt til tårer over stoppet for psykologiske test
Aaja Chemnitz har længe kæmpet for at stoppe brugen af psykologiske test i anbringelser af grønlandske børn.
Fredag eftermiddag er der landet en politisk aftale, der har fået den grønlandske folketingspolitiker Aaja Chemnitz til at græde af glæde.Efter en årelang kamp for at få stoppet brugen af heftigt kritiserede psykologiske test i anbringelsessager for familier med grønlandsk baggrund, er det nu lykkedes.
- Det er en glædens dag. Jeg har siddet og grædt for første gang i lang tid i politik over en politisk sag, fordi det er noget, jeg har kæmpet for i årevist, siger hun.
Den danske regering og den grønlandske regering, Naalakkersuisut, er blevet enige om, at brugen af de psykologiske test i anbringelsessager skal stoppes med lov.
Dertil skal aktuelle anbringelser, hvor testene er blevet anvendt på familier af grønlandsk baggrund, undersøges på ny for at se efter eventuelle fejlvurderinger.
Udmeldingen er en kulmination på længere tids intens debat om de psykologiske test, hvor demonstranter med grønlandsk baggrund har protesteret foran Christiansborg i København og i Nuuk.
Aaja Chemnitz, valgt for det grønlandske parti IA, har arbejdet tæt med familier, der har fået anbragt deres børn efter brugen af testen.
- Det er noget, jeg er dybt investeret i at prøve at finde en retfærdighed i for de her familier, siger hun.
Når kommuner skal vurdere, om et barn skal anbringes uden for hjemmet, kan sagsbehandlerne gøre brug af standardiserede psykologiske test.
Her kan resultaterne indgå i en samlet vurdering af barnets og familiens vilkår, og hvorvidt barnet bør blive anbragt.
De standardiserede psykologiske test har dog været kritiseret for ikke at tage højde for den kulturelle og sproglige forskel, der er mellem grønlandske og danske familier.
Aaja Chemnitz mener, at testene er baseret på "vestlige værdier" og fordomme mod grønlændere.
- Det er, at man har sagt til de her forældre, at de ikke kan opdrage deres børn til at blive danske nok. Det står som begrundelse i nogle af anbringelserne, siger hun.
Planen er nu, at loven skal behandles hurtigt, så den kan træde i kraft senest den 1. maj 2025.
/ritzau/