Regeringen smider blå partier og Enhedslisten ud af finanslovsforhandling

EL, LA, DD, DF og K er ude af forhandlingerne om finansloven for næste år, fortæller regeringen.

Kravene til finansloven har været for store, og partierne har ikke vist sig villige til at prioritere i deres ønsker.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til Ritzau.

- Dermed kan man ikke have en forhandling, der foregår på fornuftig vis, siger Nicolai Wammen.

De fire blå partier i Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti har haft indgået en alliance i forhandlingerne.

Det har regeringen ikke megen respekt for, og finansministeren kalder dem "forkølede".

- De har lavet en musketered med hinanden, hvor de holder hinanden i takt, og det har vist sig, at det var fire forkølede musketerer, der ikke kunne hverken fortælle, hvordan man skulle prioritere sine ønsker eller finde pengene i virkeligheden, siger Nicolai Wammen.

Et af kravene fra de fire blå partier var en større nedskæring i statens administrative stillinger.

Her har regeringen meldt, at man skal fjerne 1000 stillinger. Det ville de blå hæve til 2900 stillinger allerede fra 2025.

Det er for urealistisk, lyder det fra økonomiminister Stephanie Lose.

- Partierne har ikke fremlagt en realistisk proces, og de har ikke peget på, hvordan det skal lade sig gøre, siger hun til Ritzau.

Regeringen langer samtidig ud efter, at Enhedslisten har bragt alt for store milliardkrav ind i forhandlingerne.

Finansministeren siger, at partiet havde krav for over 10 milliarder kroner med i forhandlingerne, hvor der var afsat 500 millioner kroner.

Spørgsmål: Er I selv medskyldige, i kraft af at forhandlingsreserven er en så lille del af det samlede budget på finansloven?

- Da vi kom med vores forhandlingsreserve sidste år, var det en forhandlingsreserve på samme størrelse, og der endte vi med en aftale, hvor alle Folketingets partier på nær Enhedslisten tog ansvar, siger Nicolai Wammen.

- Så der er ikke noget usædvanligt i, at man åbner forhandlingerne, som vi har gjort.

Også Moderaternes minister Christina Egelund kritiserer oppositionens finansieringsforslag.

- Det er simpel matematik, at hvis man vil forhandle om flere penge, end der er, så må man som minimum komme med finansieringsønsker ud over den reserve, der er, siger hun.

Hos Dansk Folkeparti er man skuffet over regeringens adfærd.

Finansordfører Peter Kofod er uforstående over for, at regeringen ikke ville arbejde hårdere for en bred finanslov.

Hvis regeringen var mere imødekommende, kunne de fire blå partier godt være villige til at lade de statslige nedskæringer indfases i løbet af 2025 og ikke med en hård deadline om to måneder, forklarer han.

- Så man kan ikke sige, at vi var rigide i vores tilsagn. De sagde, at det ikke kommer til at ske. Men hvis regeringen havde ønsket det, havde det været en mulighed.

Hos Enhedslisten havde man forsøgt sig med forslag om at få hævet folkepensionen og andre offentlige ydelser med fem procent fra 2025.

Det lykkedes ikke.

- Vi har hevet og trukket i regeringen for at komme os i møde og sammen løfte de danskere, der har mindst. Men de har ikke været til at hugge eller stikke i. Derfor er vi ude af forhandlingerne, siger partiets finansordfører Trine Pertou Mach i en skriftlig kommentar.

SF, Radikale og Alternativet er stadig med i forhandlingerne.

/ritzau/