OVERBLIK: Sådan fordeler valgmændene sig mellem Harris og Trump

6. NOV 2024 • 19:22UDLAND

Det amerikanske præsidentvalg er en kamp om at få flest valgmænd. Få et overblik over, hvordan fordelingen er.

Republikanernes Donald Trump er USA's nye præsident.

Det stod klart onsdag middag dansk tid ifølge nyhedsbureauet AP.

Han har som den første af de to kandidater nået de mindst 270 valgmænd i det amerikanske valgmandskollegium, som man skal sikre sig for at blive valgt som præsident.

I alt er der 538 valgmænd på spil.

Nyhedsbureauet AP har løbende erklæret vinderne i de forskellige delstater på baggrund af analyser af valgdata.

Sådan fordeler valgmændene sig:

* Donald Trump:

Samlet antal valgmænd: 292.

Fordelt på følgende delstater: Indiana (11), Kentucky (8), West Virginia (4), Tennessee (11), Oklahoma (7), Mississippi (6), Alabama (9), South Carolina (9), Florida (30), Arkansas (6), North Dakota (3), South Dakota (3), Wyoming (3), Texas (40), Louisiana (8), Nebraska (4), Idaho (4), Iowa (6), Kansas (6), Missouri (10), Montana (4), Ohio (17), Utah (6), North Carolina (16), Georgia (16), Pennsylvania (19), Maine (1), Wisconsin (10), Michigan (15).

* Kamala Harris:

Samlet antal valgmænd: 224.

Fordelt på følgende delstater: Vermont (3), Maryland (10), Connecticut (7), Rhode Island (4), Massachusetts (11), Illinois (19), Delaware (3), New Jersey (14), New York (28), Californien (54), Colorado (10), District of Columbia (3), Maine (1), Washington (12), Oregon (8), New Mexico (5), Hawaii (4), Nebraska (1), Virginia (13), New Hampshire (4), Minnesota (10).

* Uafklaret:

Samlet antal valgmænd: 22.

Fire delstater er onsdag omkring klokken 19.00 dansk tid stadig ikke erklæret eller kun delvist erklæret afgjort. Der er dermed stadig 22 valgmænd på spil, som er fordelt således:

Alaska (3).

Arizona (11).

Maine (2 ud af i alt 4).

Nevada (6).

Kilde: AP.

/ritzau/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT