Nordiske lande vil have løsning på lån til Ukraine inden jul
Indefrosne russiske midler skal gå til Ukraine, der kan forsvare sig selv mod Rusland.
De nordiske lande vil have en løsning på spørgsmålet om et erstatningslån til Ukraine, så Rusland selv betaler for invasionen af nabolandet ifølge blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S). Det skal ske senest til december.Hun deltager tirsdag i Nordisk Råds møde i den svenske hovedstad, Stockholm, hvor en række nordiske lande er samlet for blandt andet at signalere sammenhold i Norden.
- Vi har talt om det her til morgen. Det er nødvendigt med en konklusion til vores møde i december, så vi kan bevæge os fremad til den tid, siger hun og henviser til et topmøde i EU-regi.
På et EU-møde for en uge siden lykkedes det ikke medlemslandene at nå til enighed om, at indefrosne russiske midler skal gå til, at Ukraine kan forsvare sig selv.
Men det haster med at finde en løsning ifølge blandt andre den svenske statsminister, Ulf Kristersson, som er vært for tirsdagens møde mellem de nordiske lande.
- Vi nåede ikke en konklusion på sidste møde, men vi tog et stort og nødvendigt skridt fremad med henblik på at tage en beslutning.
- I kan regne med, at denne gruppe er meget fastlåste på vores ønske om at tage beslutningen på mødet i december, siger Ulf Kristersson.
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen deltager også i mødet tirsdag og presser på for, at Ukraine får bedre mulighed for at forsvare sig selv.
- Beskeden til Rusland er, at vi er til stede i det lange løb, er klar til at dække udgifterne for Ukraine, så vi står ved Ukraines side, så længe det tager, siger hun.
Visse europæiske lande stritter imod ideen om et erstatningslån, som også rummer store juridiske udfordringer. Men de bør løses, mener Norden.
- Der er for mig intet alternativ til et erstatningslån. Vi skal finde en løsning på nogle af de tekniske udfordringer. Men det er først og fremmest et politisk valg, siger statsminister Mette Frederiksen.
Blandt andet Belgien er skeptisk over for et erstatningslån, fordi landet frygter at stå med regningen, hvis alt går galt. Det skyldes, at de russiske midler på 140 milliarder euro er indefrosset på værdipapirdepotet Euroclear i Belgien.
EU-Kommissionen mangler endnu at levere det juridiske grundlag for indgrebet, hvilket kan ske, når de nødvendige forsikringer fra medlemslandene er givet.
EU-Kommissionens forslag bygger overordnet på, at Ukraine får adgang til russiske midler, som blev indefrosset, da Rusland invaderede fuldtonet for over tre år siden.
Det er en slags forskud på de erstatninger, som landene vil have Rusland til at betale efter krigen. Planen er, at Ukraine så skal betale de resterende penge fra lånet tilbage til Rusland efter krigen.
/ritzau/
