Fængselsforbund kritiserer plan om 18-årige sikkerhedsbetjente

En ny type betjente på 18 år skal kunne arbejde i fængslerne, men historikken skræmmer ifølge forbund.

Det siger formand Bo Yde Sørensen om tiltaget, som kommer, fordi antallet af fængselsbetjente er meget lavt.

- Man kan simpelthen ikke begå sig i et lukket statsfængsel som 18-årig. Der har man simpelthen ikke udviklet en modenhed og en livserfaring, der gør, at man kan være inde i et fængsel, siger han til Politiken.

Det lyder yderligere fra formanden, at han godt kan huske, sidste gang man havde en lignende type betjente, samt hvorfor man ikke bruger dem længere.

Ifølge Politikens og Ritzaus oplysninger fremgår det af et skriftligt svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Folketinget, at Kriminalforsorgen i 2009 udfasede sikkerhedsfunktionærer.

Det skyldtes, at de "ikke i tilstrækkelig grad kunne indgå i den samlede opgaveløsning", lyder det ifølge mediet.

"Sikkerhedsbetjentene" behøver ikke samme uddannelsesniveau eller alder som almindelige fængselsbetjente.

Justitsministeriet oplyser til Politiken, at betjentene skal være fyldt 18 år, og at uddannelsen kun tager fire måneder. Til sammenligning tager det tre år at blive almindelig fængselsbetjent, og man skal være fyldt 21 år.

Efter planen skal de såkaldte sikkerhedsbetjente bistå fængselsbetjentene. De vil kunne bruge magt og magtmidler, men de må ikke varetage opgaver af "større kompleksitet", lyder det fra Justitsministeriet til Politiken.

"Sikkerhedsbetjentene" er en del af den politiske aftale om en strafreform, som Peter Hummelgaard præsenterede tilbage i juni.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Borgernes Parti er en del af aftalen.

SF er en del af aftalen, men er kritisk og håber at kunne diskutere alderen.

- Det er grænsen for, hvornår man selv er et "barn" i fængslerne og ikke skal være der. Det er meget ungt i forhold til at skulle begå sig blandt indsatte.

- Jeg håber, vi kan diskutere det, når vi skal udmønte ordningen, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen, i et skriftligt svar til Ritzau.

Hun håber, at de unge vil videreuddanne sig og blive egentlige fængselsbetjente, men frygter, at de kan komme til at belaste betjentgruppen yderligere.

Direktør Ina Eliasen ser det som en god rekrutteringskanal, hvor Kriminalforsorgen, som driver fængslerne, kan holde på dem, der endnu ikke er klar til en uddannelse som fængselsbetjent.

- Det er et rigtig godt supplement til vores betjente, som har hårdt brug for kolleger. De er virkelig pressede, og jeg ser sikkerhedsbetjente som en måde at aflaste vores fængselsbetjente på, siger hun.

Hun forestiller sig, at de kan hjælpe med at uddele mad, celleeftersyn, adgangskontrol for personale, besøgende, runderinger og registreringer.

De får ikke lov at hjælpe i rockerbande- eller terrorafdelinger.

- De får i udgangspunktet ikke lov at hjælpe, hvor de alene er i kontakt med indsatte, og hvis der er kontakt med indsatte, så er det som supplement til fængselsbetjentene, siger hun.

Sikkerhedsbetjente er ifølge hende ikke det samme som sikkerhedsfunktionærerne, der blev udfaset i 2009. Hun kalder ordningen ufleksibel med andre beføjelser. Desuden er der i dag mere brug for aflastning.

Det er ligeledes en del af aftalen, at der skal skabes 2000 nye fængselspladser frem mod 2036. Og derfor kræves der også endnu flere fængselsbetjente.

I juni lød antallet af fængselsbetjente på 1850. Det er 1000 færre end for 20 år siden, og tallet har været faldende de sidste 13 år.

/ritzau/