Antallet af nye job i USA misser forventningerne

Den amerikanske jobvækst uden for landbruget i juni lyder på 57.000. Det er mindre end ventet, skriver AFP.

Det fremgår af en rapport fra USA's kontor for arbejdsmarkedsstatistik.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er fremgangen mindre end ventet.

Det fremgår samtidig, at jobvæksten i både april og maj er blevet justeret ned med 74.000 i alt.

Det betyder, at der blev skabt henholdsvis 148.000 og 129.000 job uden for landbruget i april og maj.

Tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet, kaldes også for kongetallet.

Det stiger normalt fra måned til måned. Det skyldes, at befolkningen og arbejdsstyrken i USA normalt stiger over tid. Typisk ses fald i tallet kun ved større tilbageslag i økonomien.

Andelen af arbejdsløse i USA ligger i juni på 4,2 procent. Det er et fald på 0,1 procentpoint fra måneden før.

Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv, kalder månedens jobrapport for "lidt af en skuffelse".

Det kan ifølge cheføkonomen være et tegn på, at højere priser på energi har påvirket økonomien.

- Den lidt nedadgående formkurve på det amerikanske arbejdsmarked i juni kan være et tegn på, at Iran-krigen og de højere energipriser trods alt har hevet lidt fart ud af den amerikanske økonomi, skriver Tore Stramer i en kommentar.

Han mener dog ikke, at den skuffende jobvækst er alarmerende lav.

Las Olsen, som er cheføkonom i Danske Bank, er heller ikke imponeret over den amerikanske beskæftigelsesvækst i juni.

Han peger blandt andet på, at arbejdsløsheden er faldet, fordi færre står til rådighed for arbejdsmarkedet, og ikke fordi flere kommer i arbejde.

Det er blandt andet en hårdere linje over for indvandring, som har fået arbejdsstyrken til at falde, skriver Las Olsen i en kommentar.

Han peger samtidig på, at et lidt svagere jobmarked kan få betydning for renten i USA.

- Dagens tal sætter et lille spørgsmålstegn ved, om det nu også er en god idé at sætte renten op, og har allerede dæmpet forventningerne om det, skriver han.

Omvendt er arbejdsløsheden lavere nu, og det er ifølge Las Olsen det tal, som betyder mest for inflationen og dermed også renten.

- Så argumentet for renteforhøjelser består sådan set, skriver han.

Det er den amerikanske centralbank, der styrer USA's rente og bestemmer, om der skal sendes flere penge ud i systemet, eller om der skal trækkes penge ud af det.

Pengepolitikken skal sikre, at beskæftigelsen er så høj som mulig, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

RITZAU