Strandmarken skjuler en hemmelighed, som er en dronning værdig

Den gamle vandmølle og ørredhuset ved Slusegård er seværdigheder i sig selv, men hele miljøet ved Øle Ås udløb er enestående. Øle Å er Bornholms længste – fra udspringet i mosen Ølene til udløbet i Østersøen er der 22 kilometer. Samtidig har den nærliggende strandmark en skjult hemmelighed. Under de lave klitter blev der i årene 1958-1964 udgravet en jernaldergravplads med over 1.323 grave – mange var her begravet i både med kølen opad. Udgravningerne fik dengang stor opmærksomhed, især på grund af den daværende kronprinsesse Margrethes ivrige deltagelse.

 

Turen

For at lave en lille vandretur i dette område kan turen udgå fra Pedersker Havn i Østre Sømark. Fra Søndre Landevej køres til Pedersker. Derfra følges vejen ud til kysten. Der parkeres ved havnen eller det nærliggende silderøgeri. Man går langs stranden til Slusegårds vandmølle, en strækning på en kilometer, så i alt bliver turen omkring 2,5 kilometer.

 

Fra silderøgeriet i Sømarken følges vejen mod havnen. De lokale fiskere etablerede i 1944 en lille øhavn forbundet til kysten med en bro. På grund af tilsanding er havnen næsten ”krøbet” på land. Men der er noget intimt over den med de sorte skure. Herfra følges stranden mod syd til Øle Ås udløb. Strandkanten er fast at gå på, men der findes en anden afmærket sti oppe over kystklitterne. På stranden er der sikkert lidt tang med blåmuslinger og vandmænd. Kort før åens udløb ligger to store sten i havet nær stranden, de kaldes for ”Ølkarred”, måske ligner de to gamle tønder øl. Ofte sidder der store måger på stenene,og hvis de har sorte vinger, er det svartbag.

Ørredhuset med vægge af store sandsten. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Ved udløbet af åen er der en bro. På dens modsatte side fører stien langs åen frem til den gamle vandmølle og ørredhuset. Ved udløbet af åen vokser tagrør, længere oppe elle- og aspetræer. Ålejet består af 400 millioner år gamle sorte skifre, ofte med fossiler af dyr fra den periode. I den samme skifer kan der være store kalkboller med bornholmske diamanter. Selv om det kun er bjergkrystaller, var kalkbollerne populære for lokale dykkere på undervandjagt på havbunden udenfor åen. De blev solgt til turisterne som bornholmske diamanter, men i vore dage er det forbudt, de er fredede.

Den første bygning er ørredhuset fra 1860. Når man havde ført åen under huset, kunne man om efteråret fange havørrederne og have dem svømmende indtil salg.

Læg mærke til huset. Væggene består af hele tavler af sandsten, og husets karme og døre var tidligere inventar fra Sankt Peders Kirke, men kom hertil i 1860, da kirken blev restaureret.

Vandmøllen blev opført i slutningen af 1700-tallet. Den stråtækte vandmølle har fire fag, og det ene er åbent over møllehjulet, hvor der var et træk til møllens kværn, der også kunne tilsluttes et andet træk, der drev en rundsav oppe på gården. Begge huse blev fredet i 1956. Bag bygningerne er der flere ørreddamme og et stemmeværk, så man kunne lede åen til forskellige løb. Især stemmeværket har altid været en stor forhindring for havørredernes vandring mod gydepladserne. Derfor har Bornholms Regionskommune opgravet en bred kanal og ført åen udenom.

I ældre tider var der 140 vandmøller på Bornholm. I modsætning til resten af landet var der ingen mølleafgifter til staten, og derfor havde hver eneste gård ved åer son egen vandmølle. I dag er der kun tre vandmøller på Bornholm. Ågårds Vandmølle længere oppe ad Øleåen, Slusegård og Vang Vandmølle.

Udgravningerne ved Slusegård i begyndelsen af 1960'erne. Foto: Algot Lindau

Strandklitternes hemmelighed

Øst for mølleidyllen er de lave kitter blevet til bakker med græs og lyng. Gamle hulveje kan stadig anes. Det var i dette område, at arkæologerne fandt grave fra jernalderen. Nogle var brandgrave (ligbrænding), andre var lagt i kister, der underligt nok var lavet af både med kølen opad. Gravpladsen var for hele stedets befolkning. Både de rige og fattige, hvilket afspejler sig i gravgaverne. De fattige grave havde ingen. De fine kvinder blev begravet med deres personlige smykker, perler og spænder af sølv og bronze. En fornem grav var for en ung mand, der blev begravet i en stor båd med en fuld krigsudrustning bestående af sværd, spyd og blåt skjold. Talrige grave for børn viste, at børnedødeligheden må have været stor.

Under udgravningerne i 1962 og 1964 deltog dronningen som ung tronfølger og sov om natten hos værterne på Slusegård. Bagefter forærede hun gårdens tre døtre et fint håndlavet krus med deres navnetræk. De gemmes naturligvis som kært minde.

Det geografiske knudepunkt markeret med en nedlagt sten og kryds. Arkivfoto: Allan Rieck

Det geografiske knudepunkt

I den østlige del af området findes et geografisk knudepunkt. Her skærer den 55 grader nordlige breddegrad den 15 grader østlige længdegrad. Stedet er markeret med en flad sten med et kryds omgivet af brosten. Her findes således det rigtige tidspunkt på dagen, så på en måde står tiden stille ved vandmøllen.

På turen tilbage følger man forsat stien langs åen – ved den sidste bro efter møllen deler stien sig til tre. De to højrestier fører til private områder, stien mod venstre fører retur til Østre Sømarks huse og turens udgangspunkt. På hjemturen passeres Slusegårdsparken, et område med mange sommerhuse, der på en nænsom måde klæder landskabet.

God tur.

 

Turens højdepunkter

Den næsten tilsandede Pedersker Havn.

Turen sydpå langs stranden.

Slusegård Vandmølle og ørredhuset.

Den nyetablerede regulering af Øle Å.

Det geografiske knudepunkt i kystklitterne.