Som at være på et norsk fuglefjeld

Man kan opleve en fabelagtig udsigt over den nordvestbornholmske klippekyst med Hammershus og Vang mod syd.

Stejle klippesider stiger lodret op fra havet med en højde på over 40 meter. Mange hvide og grå sølvmåger flyver skrigende over klipperne, og på havet under dem er der lange rækker af sorte og hvide fugle, der ligner pingviner. Det er årets første alke. Ligesom Sydpolens pingviner kommer de svømmede til deres ynglested. Nogle enkelte alke flyver op til sidste års ynglested, lander på en klippeafsats og går med vraltende bevægelser hen til stedet. Hvis det bliver godkendt, flyver alken væk.

Det kunne være en beskrivelse fra et norsk fuglefjeld, men dette er Hammerknuden.

Turen

Mødested på parkeringspladsen ved Hammerhavn for enden af sidevejen Sandvig-Hammershus. På denne vandretur skal vi opleve årets første alke og lomvier på deres ynglested. Turen til fuglefjeldet ved Kongestolen og tilbage er kort, men kan forlænges efter behov og kondition. Den følgende rute er på tre kilometer. Man skal regne med stejle op- og nedstigninger samt store sten og klipper på stierne. Turen regnes for en af landets smukkeste vandreture.

Hammerhavn

Havnen blev anlagt i 1891 til udskibning af granit fra Hammerens Stenbrud. Stenvæggen af granit bag havnen var bagvæggen af en fabrikshal, hvor faldhamre flækkede store stenblokke. Herfra fører en trappe opad til et hegn for at holde køer, får og geder inde på området. Man følger hegnet til venstre. Ved lågen fortsætter turen opad til næste etage med en fabelagtig udsigt over den nordvestbornholmske klippekyst med Hammershus og Vang mod syd.

Kongestolen

Herfra følger man den gamle redningssti mod venstre, i vore dage kaldet kyststien. Nogle steder er stien bare et dybt spor mellem lave vindblæste ener og slåenbuske. På lang afstand kan man høre skrigende sølvmåger over de næsten 40 meter høje klipper. Det er fuglefjeldet med navnet Kongestolen. Klipperne er kalket hvide af skarvernes ekskrementer – de sorte fugle bruger dem til overnatning i vinterhalvåret .

Her skal man holde øje med de sjældne alke og lomvier. I Danmark yngler alkefugle kun på Græsholmen ved Christiansø og de nordvestbornholmske klipper mellem Jons Kapel og Hammerknuden. I dag yngler 400 par alke og 50 lomvier på Bornholm. Man mener, der i 1700- og 1800-tallet må have været tusindvis – man kaldte dem 'muler'. Et slags fællesnavn for alke og lomvier. Måske forsvandt fuglene, da stenindustrien begyndte.

Stien langs klippekysten fører dybt under vindblæste ener og slåen.

Kælderhalsen

Herfra kan man gå tilbage til udgangspunktet eller fortsætte turen langs kysten. På et tidspunkt fører en trampet sti mod venstre ud til kanten af klipperne, hvor der er et naturfænomen med navnet Kælderhalsen. En gangbro af granit over et hul, der ligner nedgangen til en kælder. Det er lavet af erosion efter istiden, hvor de blødere granitter er opløst af vejr og vind og bølgekraft. Dengang lå havet 20 meter højere end i vore dage.

Mod Hammeren Fyr

Derefter fortsætter man ruten ad kyststien. Der skal passeres et mindre højdedrag af klipper, hvorefter stien fører nedad og fortsætter, nu i niveau med havet og flotte udsigter over de lavere dele af Hammerknuden med ruinen af Salomons Kapel.

Inden kapellet deler stien sig. Mod højre fører stien jævnt op til den asfalterede vej, der mod højre fører op til Hammeren Fyr, anlagt 82 meter over havet. Fyret blev bygget i 1872. Boligen for fyrmesteren har et tag af træspån, ligesom rundkirkerne.

Overfor fyret er opsat en sovjetrussisk mindesten med navn og stjerne. Gravstenen var for en ung soldat, der ikke døde i krig. Han blev skudt af sine egne for flere voldtægter på unge, lokale piger. Derfor var han ikke værdig til en begravelse på den sovjetrussiske kirkegård i Allinge 1945.

Opalsøen med Hammershus mod syd.

Gamle stenbrud og flotte udsigter

Man fortsætter ad stien og passerer et område med stengærder for personalets haver. Derefter kommer man ud til et stort åbent stenbrudsområde, kaldet Sibirien. Et godt navn for et koldt og forblæste område, hvor stenhuggernes hammerslag har lydt fra morgen til sen aften.

Selv om det er 100 år siden, er der er stadig 'friske' huggemærker i stenblokkene. En lille sø er rester af et stenbrud. Fra søen fortsætter man mod venstre og kommer til en af turens højdepunkter, den smukke udsigt over Opalsøen og Hammersøen.

Hvor er naturen dog smuk, siger turisterne, men Opalsøen er skabt af stenbrud. Søen har en dybde på 20 meter. I dag bruges stedet til klippeklatring og tovbane. Ved trappen går vi nogle etager nedad – med forsigtighed skal vi på ny nedad og går mod højre til en ny flot udsigt mod Hammershus og det omgivne landskab.

Den rustne 'ubåd' er en trykluftsbeholder fra stenbruddets fortid.

En strandet 'ubåd'

Derfra kommer turens vanskeligste sted. Stien fortsætter besværligt nedad, så pas på.

Pludselig ses til venstre noget der ligner en strandet ubåd. Det er en stor rusten trykluftsbeholder fra stenbruddets velmagtsdage. Derfra fører stien gennem en naturskov med lave egetræer og vedbend – om sommeren er der store ørnebregner. Man følger pilen til venstre, går gennem lågen i hegnet og fortsætter ligeud. Kort efter er man tilbage ved turens udgangspunkt. Parkeringspladsen ved Hammerhavnen.

God tur.

 

En lang række af alke på vandet.

 

Fakta om alken

Den 38 centimeter store alk med sit pingvinlignende udseende har en sort og hvid fjerdragt. Næbbet er stort, aflangt og firkantet, lomvien har et spidst næb og brunlig fjerdragt. Alke og lomvier kommer svømmende tilbage til ynglestedet i løbet af februar. Parret holder sammen hele livet. Mens hunnerne inspicerer sidste års ynglested, svømmer hannerne på havet i lange rækker og udfører en sjov kædedans med ottetaller. De lægger kun et æg på en klippehylde i april, der er ingen rede, men alken vil have tag over hovedet af en udragende klippe. Ægget kan ikke falde ned, det er tilspidset i den ene ende.

Rugningen varer 40 dage, magerne skiftes, så fuglen, der ikke ruger, flyver ud på havet og dykker efter småfisk. Alke kan dykke ned til 80 meters dybde, de bruger vingerne som luffer. Efter klækningen bliver ungen på redestedet cirka 14 dage, derefter er der ingen kære mor.

Hun slår ungen med vingerne, så den falder ud over kanten og ned på havet. Der ligger far, og sammen svømmer de væk. 14 dage efter genser moderen sin unge på alkenes fældeplads i den indre del af Østersøen.

 

Hammeren Fyr og den sovjetrussiske gravsten.

 

Turens højdepunkter

• Alke og lomvier på ynglested.

• Udsigterne mod syd til Hammershus

• Den mystiske Kælderhals

• Hammeren Fyr med et sovjetrussisk krigsminde, gamle stenbrud og de flotte udsigter over Opalsøen med Hammersøen baggrunden. Medbring en kikkert.