Søndermarksskolen: Der er også gode historier

Denne version er korrigeret, idet skoleleder Lars Kromann Myhre i den tidligere var citeret for at sige, at nogle elever var dumpet med karakteren 02, men han sagde naturligvis, at de ikke havde formået at få 02. 

Selv om det ser skralt ud, når det handler om matematik, så er det faktisk lykkedes at hæve det samlede karaktergennemsnit på Søndermarksskolen, slår skoleleder fast. 

På Søndermarksskolen i Rønne dumpede hele 30 procent af afgangsklasserne i 2023 i enten dansk eller matematik, men adspurgt pointerer skoleleder Lars Kromann Myhre, at billedet for skolen ikke er sort-hvidt, når man ser på tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet.

– Jeg håber, du også har set, for der er faktisk også gode historier i tallene, siger han.

– Der ligger det i det, at på trods af, at vi har ni-ti unge mennesker ud af sidste års 9. klasse, som ikke klarede den helt i mål på matematik, så formåede de faktisk at få nogle rigtig gode karakterer ved de andre eksaminer, og derfor endte vi med et karaktergennemsnit på 7, som næsten rammer landsgennemsnittet på 7,3. Så tæt på har vi aldrig været før, og derfor synes vi også, der gemmer sig gode historier i den dårlige historie.

– Skal man se på årsagerne til det, så er det nok lige før, der er ni eller ti, for så mange var det jo ud af de godt 30 elever, der ikke klarede matematik, idet de ikke fik 02. Hos os var det ikke dansk, der var problemet, men der er også tale om, at det jo er et enkelt år, og vi kan ikke genkende mønstret fra de tidligere år. Vi er ikke vant til, at matematik svinger ud på den måde eller i det hele taget, at så stor en procentdel ikke klarer at få 02 i dansk eller matematik.

– Til gengæld har vi ønsket at hæve vores samlede karaktersnit, hvilket paradoksalt nok er lykkedes, selv om matematikken altså for nogles vedkommende ikke har ligget så godt i år, og vores samlede gennemsnit ligger også over kommunens gennemsnit for afgangsprøverne. Traditionelt ligger vi lidt lavere end landsgennemsnittet på Bornholm, fordi den socioøkonomiske forventning alt andet lige er lavere her, så vi er faktisk rigtig stolte over, at gennemsnittet er kommet så højt op, samtidig med at vi er ærgerlige over, at vi har en gruppe elever, som har skullet en omvej for at komme på en ungdomsuddannelse. Altså, de har jo enten valgt 10. klasse, er gået på efterskole eller er gået til en optagelsesprøve på ungdomsuddannelsen.

Nysgerrige på os selv

Kan det her have noget med corona at gøre, hvor der jo var en periode med hjemmeundervisning?

– Det korte svar er nok ja, men på den anden side er det jo hele landet og ikke kun Bornholm, der har været ramt af corona. Men man kan sige, at det særlige ved matematik i forhold til de andre eksamensformer er, at det handler om færdigheder, og når skolegangen har været mere afbrudt – om det så skyldes corona eller personlige forhold – så kan der være nogle færdigheder, man ikke har fået. Det er nemmere at reflektere og argumentere ved nogle af de andre eksaminer end i matematik.

Giver det her anledning til, at I vil gøre noget på en anden måde?

– Det giver anledning til, at vi bliver nysgerrige på os selv. For når det er meget specifik på ét område, så kigger vi på, hvordan vi vægter de forskellige indholdsområder i faget. Vægter vi det med at lære at lære og være nysgerrig, eller vægter vi eksamensfærdigheder. Egentlig tror vi mest på, at vi skal have nogle unge mennesker af sted herfra, som har lært at lære og samarbejde, nytænke og udvikle, og det lægger eksaminerne ikke så meget op til – så der er et skisma mellem, hvad der er eksamensfærdigheder, og hvad der er færdigheder, de skal bruge videre i livet. Og i virkeligheden skal de helst ramme en balance, så de klarer sig godt til eksamen, men også har det andet med sig.

Meget svært

Er I bekymrede i forhold til nye besparelser på skoleområdet?

– Det er jo svært at sige nej. Vi ved, at det betyder noget, hvor mange hænder der er til opgaverne. Desto flere vi er, desto bedre er forholdene for vores medarbejdere i forhold til at forberede sig og kunne sparre med andre – og desto bedre bliver outputtet alt andet lige også. Men på nuværende tidspunkt er det meget, meget svært at sige noget om, hvad konsekvenserne bliver af besparelserne, vi kan bare sige, at vi skal drive skole for lidt mindre, og vi ville selvfølgelig hellere have skullet drive skole for lidt mere, siger Lars Kromann Myhre.