Peer er tilbage i byen efter 50 år

Hver tirsdag i hele sommerperioden i det skæve tidsrum klokken 14.58 - 18.02 er der Bornholmerdag ved Dagli' Brugsen i Pedersker. Tidende tog en snak med nogle af de lokale producenter, frivillige og turister, der i sidste uge lagde vejen forbi markedsdagen, som trækker mange folk til byen.

En af de meget faste frivillige, når brugsen i Pedersker holder bornholmerdag om tirsdagen, er Peer Riis. Hans rødder i byen går langt tilbage.

– Jeg kom til byen i 1946, hvor jeg var 3,5 år gammel. Min far blev dyrlæge i byen. Siden har jeg været væk i mange år, men efter 50 år er jeg tilbage.

Peer har været frivillig i brugsen siden 2017, og han mener, der er flere fordele ved bornholmerdagene.

– Det har en stor værdi. Både for brugsen og for lokalsamfundet. Vi er jo mange frivillige, og vi har for eksempel lavet haven her. Og det er da blevet meget pænt.

Er du med hver gang?

– Jeg er med 10 gange ud af de 17. Og så har min kone Annette med. Hun er Frederiksbergpige, og hun oplevede Bornholm på en helt særlig måde, da hun kom hertil. På Frederiksberg har man ikke det samme venskab og sammenhold i lokalområdet, som vi har på Bornholm.

Tror du, det er lettere at få venner her?

– Det er nok lettere, hvis man er bornholmer. Men Annette har et sind der gør, at hun bliver modtaget fantastisk, og så har jeg måske også haft lidt indflydelse. Og nu sidder hun allerede med i bestyrelsen i pensionistforeningen, fortæller Peer Riis.

Så nu lever I det søde pensionistliv her?

– Ja, og så har vi jo både børn og børnebørn på Sjælland, så vi rejser frem og tilbage flere gange om måneden.

Som frivillig ved bornholmerdagen i brugsen i Pedersker bliver man sat til alt muligt. Lars Døssing satte både vin på hylderne og skænkede i glassende til gæsterne denne tirsdag. Foto: Anders Liljeroth

Lars synes, de små brugser skal have en chance for at overleve

Bornholmerdagene i Pedersker kan ikke lade sig gøre uden hjælp fra frivillige kræfter. Men ud over de lokale, er der også turister, der gerne vil give en hjælpende hånd til den lokale brugs.

En af dem er Lars Døssing. Han bor i Hvidovre, men har sommerhus i området, og han holder meget af at handle i brugsen i Pedersker.

Derfor har han nu meldt sig som frivillig hjælper, når brugsen om tirsdagen åbner dørene for turisterne.

– Min far slæbte os med til Bornholm engang i 60’erne, og nu har vi haft sommerhus herovre i 10 år. Og så snakkede jeg med nogle af naboerne i området, og de opfordrede mig til at tilbyde min hjælp.

– Min kone har fået arbejde som pædagog på Klintebo i Aakirkeby denne sommer, og så tænkte jeg, at et eller andet skal jeg da have tiden til at gå med, og helst noget fornuftigt, fortæller Lars Døssing.

Jeg gør bare som de siger

Den pensionerede skolelærer mener det er vigtigt at hjæpe, hvor man kan.

– Jeg synes principielt, at de små brugser skal have chancen for at overleve, og hvis jeg kunne være med til det, så ville jeg gerne give en hånd.

Det er stadig kun en sommerferie Lars Døssing er på, og han og konen bor stadig i Hvidovre, men næste år bliver de på øen lidt længere.

– Min kone er ikke gået på pension endnu, så hun skal stadig på arbejde. Men vores ophold bliver udvidet til næste år, for min kone har fået lovning på at, der også er arbejde til hende der.

Er det hårdt at være frivillig?

– Nej det er det ikke. Jeg bliver sat til alt muligt, og gør bare som de siger. Og det er tre timer hver tirsdag, så det orker jeg nok, mener Lars Døssing.