Øens største vandreblok har et finurligt navn

Danmarks største vandreblok har en omkreds på 46 meter og vejer over 1.000 ton. Den kaldes Damestenen og findes på Østfyn. Bornholms største vandreblok har en anslået vægt på cirka 130 ton og hedder Bobbestenen, som med bornholmsk dialekt betyder en trold. Den ses i den vestlige del af Vestermarie Plantage. Begge sten er knyttet til gamle sagn om sure svenske trolde, der i arrigskab kastede dem hertil. Bobbestenen skulle ramme Knuds Kirke, men trolden ramte forkert.

 

Turen

Vestermarie Plantage ligger syd for Almindingen. Fra Segenvej køres mod højre ad Ørningevej til plantagen. Efter nogle huse findes en lille sidevej mod venstre, der fører til en stor parkeringsplads og en skydebane. Her kan der parkeres. Der er mange stier gennem skoven – den anviste rute er på fire kilometer.

Guide til vandreblokken: Fra Rønne køres mod Almindingen. Efter sidevejen Kongstubbevej kaldes landevejen for Segenvej, og efter nummer 16 fører en lille sidevej opad mod højre gennem skoven til Bobbestenen. Vejen er privat, men der er offentlig adgang til stenen, der ses til højre.

Weekendens vandretur går gennem Vestermarie Plantage. Fra parkeringspladsen (se kort og turguide) går man ud til den asfalterede landevej og følger den mod venstre. Ved den første sidevej mod højre følges den til en tværgående skovvej, og man går mod venstre indtil et mindre skovspor til højre fører gennem skoven til en af stedets gamle stenbrud med feldspat.

Nede i bunden af stenbruddet er der sort vand, og man kan stadig se de rødlige sten af feldspat. Mineralet blev opdaget i 1870 af en bornholmsk geolog, der mente, man kunne anvende det til fremstilling af glas. Der blev sendt en prøve til et glasværk i Stettin. Bagefter fik værket eneret til områdets feldspat i 10 år, hvorefter man sendte store mængder til glasfabrikker i Tyskland, og efter 1874 også til Rusland. Der blev samtidig leveret 800 ton feldspat og kvarts til glasværker i Køge og Helsingør. Det blev en kort drøm, for allerede 1878 lukkede stenbruddene, da den norske feldspat var bedre.

Vestermarie Plantage er trods navnet en varieret skov med forskellige træer. Foto: Søren P. Sillehoved

Skibssætningerne ved Galgebakken

Fra stenbruddet følger man sporet tilbage og går til højre ad skovvejen. Kort efter ses skiltet galgebakke, der fører opad mod højre til flere gravrøser. Der er grave fra yngre bronzealder til ældre jernalder omkring 1.000 år før Kr. I Vestermarie Plantage er der blevet fundet 100 gravrøser og flere skibssætninger, de har været fredet af Nationalmuseet siden 1897.

På toppen af en stor røse stod galgen, og der er stadig spor af hullet til galgen. Den blev brugt af Vestre Herred indtil slutningen af 1800-tallet. Dengang var der næsten ingen skov, så på lang afstand kunne man se de hængte i galgen.

Overfor stedet ses en stor skibssætning, hvor den døde efter ligbrændingen blev begravet i en urne under en skibsformet røse. Omkredsen markerede man med store sten, og dækket blev lavet af mindre sten. I bronzealderen var skibe vigtige. Skibet kom med solen om morgenen og forsvandt i havet om aftenen. Samtidig kom skibe sejlede sydfra med den vigtige bronze.

Ved siden af det store skib findes et mindre, måske til et barn. De lokale kaldte den for redningsbåden.

Gammelt stenbrud med feldspat. Foto: Søren P. Sillehoved

Flere skibssætninger og nye oplevelser

Tilbage ved skovvejen følges den mod højre til man møder en tværgående skovvej. På vejens modsatte side er der i en granlysning to meget store skibssætninger. Her er skibenes markering desværre dækket af mos og græs.

Derfra går man mod højre og kommer frem til den store asfalterede vej og følger den mod venstre tilbage.

Hvis man vil se andre dele af Vestermarie Plantage, skal man ved første sidevej gå til højre ad skovvejen. Senere passeres en bålplads og nogle sheltere til gratis overnatning i skoven. Der er også anlagt flere gode ruter til mountainbike. Kort efter fører skovstien opad mod et højdedrag 141 meter over havets overflade. Engang har der været en flot udsigt, men de mange store grantræer har spoleret den.

Skibsrøse. Foto: Søren P. Sillehoved

Ørninge Mose

Dybt nede under de stejle klipper ses bunden af en vandfyldt sprækkedal. Det er en mose med navnet Ørninge Mose. Stednavnet er lidt usikkert, måske skal det hentyde til nogle store ørne.

Herfra følges skovvejen mod syd, man passerer skydebanen og klubhuset og ender ved parkeringspladsen, hvor turen begyndte.

Rigtig god tur.

 

Vestermarie Plantage

Normalt forbinder man navnet plantage med kedelige granskove. Det gælder ikke for Vestermarie Plantage, der har en smuk afvekslende natur med store klipper og sten med mos. Der er samtidig mange gamle kulturminder.

Flere steder er der stenbrud med feldspat, som man indtil slutningen af 1800-tallet brugte til fremstilling af glas. Yderligere er der spor af utallige gravrøser og store skibssætninger fra bronzealderen. Samt synlige spor af en gammel galge. Samtidig er der en mystisk stemning i skoven. Måske skyldes det historiens berømte vingesus eller stilheden. Der kommer sjældent mennesker, slet ingen turister, det skyldes sikkert stedets navn.

Galgepladsen i Vestermarie Plantage. Foto: Søren P. Sillehoved

 

Turens højdepunkter

Bobbestenen – øens største vandreblok.

Plantagens stemning med syngende graner og tæpper med grønt mos.

Gamle stenbrud med feldspat.

De mystiske skibssætninger fra bronzealderen.

Galgebakken og sprækkedalen Ørningedal.