Mere hjælp på vej til voldsramte børn

Et nyt projekt skal gøre voldsudsatte børn og unges møde med sagsbehandlere og det kommunale system bedre. Bornholm ser frem til at deltage.

Brug af uforståelige voksenord, en oplevelse af at blive afhørt og manglende orientering om rettigheder er noget af det, børn fortæller, de oplever, når de er til møde med kommunen efter at være udsat for vold. Det kan retten til en bisidder under børnesamtaler, til ikke at svare på ubehagelige spørgsmål eller til at stoppe samtalen, hvis den føles grænseoverskridende hjælpe med. Bornholm er en af tre kommuner, som er med i et nyt projekt, der skal gøre det nemmere for voldsramte børn at komme til orde, når kommunen behandler deres sag.

En ny undersøgelse foretaget for Red Barnet viser, at børn og unge står i en sårbar situation, når de møder det kommunale system efter at være blevet udsat for vold. Mange fortæller, at de oplever en utryg relation til socialrådgiveren, møder uden et klart eller forståeligt formål og manglende oplysninger om deres rettigheder. Det skal projektet Børneliv uden vold gøre op med, og Bornholm er en af tre kommuner, der er med.

En god oplevelse kræver nærvær, empati og oprigtig interesse hos den voksne. Hvis børnene ikke oplever, at de er trygge og har indflydelse på deres egen sag, forhindrer det dem i at give udtryk for deres mening – og få den rette hjælp.

– Vi skylder børnene at tage det meget seriøst, hvad de fortæller os her. Når et barn finder modet til at tale om noget så svært som vold, skal vi virkelig lytte. For ellers kan vi ikke sikre dem den hjælp, de har brug for og ret til. Undersøgelsen viser, at vi kan blive langt bedre til både at lytte til og møde børnene på en måde, hvor de trygt fortæller og samtidig kender deres rettigheder i mødet med kommunen, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, i en pressemeddelelse.

Det handler om børnene

I regionskommunen ser centerchef Mads Boss fra Center for Familie- og Voksenindsatser frem til at udvikle en model, der skal styrke børns stemmer i sagsbehandlingen. Han mener, at projektet giver kommunen reel mulighed for at få viden om, hvordan børnene oplever mødet med kommunen. Det er vigtigt, for det er børnene, det handler om. Det er dem, kommunen skal hjælpe.

– Vi skal møde barnet på en måde, så det føler sig hørt og inddraget. Projektet tager afsæt i alvorlige temaer. Temaer, der er svære selv for en erfaren fagperson. Så at høre børnene udtale, hvordan vi møder dem bedst muligt, kan hjælpe den enkelte fagperson til det ideelle møde, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Red Barnet er der brug for bedre rammer og flere ressourcer til socialrådgivernes arbejde med børnesager. Det er også vigtigt at styrke kompetencerne til at tale med børn i sårbare positioner. Og der er flere lavthængende frugter, mener organisationen. For eksempel kræver det ikke meget at indrette et børnevenligt samtalerum med forskelligt legetøj og tegneredskaber, som børnene efterspørger.

Projektet "Børneliv uden vold" løber frem til sommeren 2026.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Red Barnet og bygger på 24 interview med børn og unge fra hele landet, der har eller har haft en kommunal sag om mistanke eller viden om vold i hjemmet. Det gælder både fysisk, psykisk og seksuel vold.

Resultaterner er samlet i rapporten "Hør godt efter", der indeholder en række anbefalinger:

• Prioriter en god relation fra første møde, og tydeliggør, at socialrådgiveren er på barnets side.

• Prioriter én gennemgående socialrådgiver. Vis interesse i barnet og ikke kun sagen. Vær nærværende og engageret.

• Brug elementer som breve til børnene, 'børnesprog' og fysiske rekvisitter til at forbedre møderne. Lad barnet godkende mødets referat.

• Klæd barnet på til at kende og forstå sine rettigheder, få indflydelse og handle – for eksempel muligheden for at sige fra eller stoppe samtalen.

• Forklar, hvad der skal ske, og giv løbende tilbagemeldinger til barnet. Sikr gode overdragelser ved skift i socialrådgiver.

Kilde: Red Barnet