Må jeg byde dem et fuglekirsebær?

Fuglekirsebær er en oplagt fødevare at finde i naturen - skulle man tro. Men faktisk måtte Sune Rasborg køre hele 60 kilometer for at finde nok bær til at lave en kage. – Når I nu laver kagen, så lov mig, at I ikke kører så langt for de bær, lydet det fra den miljøbevidste kok i denne uges madindlæg.

Spis Bornholm

Sune Rasborg inspirerer i de kommende uger Tidendes medlemmer med tips til den spiselige del af naturen på Bornholm.

Følg med Sune på togt efter råvarer, som man kan bruge i sin egen madlavning.

Undskyld hr., må jeg byde dem et kirsebær? Jo tak, for det havde være noget nemmere, end den måde jeg fik fat på mine fuglekirsebær.

Denne blæsende solskinsdag startede med, at jeg fik en idé til en kage med kirsebær, og siden at disse opskrifter handler om, hvad man kan finde i naturen, så var fuglekirsebær oplagt.

Bare for at dobbelttjekke, så skrev jeg til Thomas Naturvejleder for at spørge, hvor jeg monstro kunne finde sådan et træ. Svaret kom promte: De står nærmest i ethvert skovbryn.

Med vandkæmmet hår, kaffe i maven og hunden ved min side, begav jeg mig ud til skoven. Jeg skal da lige love for, at der var fuglekirsebær - eller træerne var der. De bær, jeg kunne nå, var endnu ikke modne, og dem, der var modne, sad så højt oppe, at man skulle være en fugl for at få fat på dem. Det giver god mening, når man tænker over det - der kommer jo ikke så meget lys ned mellem træerne, så de lavthængende bær bliver først modne senere.

For tiden (og lad os håbe, at det bliver ved) taler alle om bæredygtigthed og om, at vores fødevarer skal være bæredygtigt producerede. Man kan sige, at det mest bæredygtige er at spise det, man kan finde i naturen og helst tæt på sit hjem. Det er en tanke, jeg godt kan lide, men jeg skal da love for, at jeg fik omgået det med bæredygtigheden i dag. Jeg kunne finde meget få kirsebær, slet ikke nok til den kage.

På vejen hjem gik jeg og skumlede lidt over det hele og tænkte på, hvad jeg så skulle lave i stedet for. En af idéerne var at harpunfiske nogle rødspætter og så marinere fileterne med perikon, men min harpun er i stykker, og det blæste virkelig meget. Tilsidst kom jeg i tanke om det store fuglekirsebærtræ, der står på mine svigerforældres sommerhusgrund. Det stod frit, så der måtte være modne bær på det. Det var her, jeg tog den ikke så bæredygtige beslutning om at køre 30 kilometer for at plukke en pose fuglekirsebær og så køre hjem igen… altså 60 kilometer for en kage.

Når I nu laver kagen, så lov mig, at I ikke kører så langt for de bær.

Hvis man har tålmodighed til det, så kan man jo plukke ekstra mange bær, udstene nogle af dem og sukkersylte dem. Kom dem op i et skoldet patentglas og tilsæt lidt atamon… Vupti: hjemmelavet kirsebærsovs til juleaften.

Min mor skyller bærrene, kommer dem på en flaske samen med en hulens bunke sukker og fylder op med vodka. Herefter sætter hun flasken i kælderen og glemmer den i et par år. Når den så bliver fundet frem, så er sukkeret opløst, og en lækker kirsebærlikør er blevet til. Da hun første gang smagte på den, udbrød hun: “Det er stærkt - det er godt!” Det er så navnet på den likør nu.

Har man stadig mange bær tilbage, så kan man lægge dem i en bunke ude bagved huset og vente på, at Emil fra Lønneberg kommer forbi med sin gris og spiser sig fulde i de gærede bær.

Ubæredygtig kirsebærkage

Til 3 personer.

Ingredienser:
Marengsbunde
4 æggehvider
250 g sukker
1 tsk eddike

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 100 grader og varmluft

Pisk hviderne sammen med eddiken og kom sukkeret i lidt efter lidt.

Når man har en sej luftig masse kommes den i en sprøjtepose. Ni bunde på ca 10 cm i diameter sprøjtes op på en bagepapirsbelagt bageplade.

Bag marengsbundene I ca 1 time.

Fyld 1/4 l piskefløde (husk at den skal være økologisk for at kompensere for de 60 km)

150 g sukker (roesukker fra Lolland - ikke rørsukker fra de varme lande)

Ca. 100 g skyllede kirsebær med sten

Kom sukker og bær i en kasserolle og hæld vand på til det næsten dækker.

Kog ved jævn varme under omrøring til massen er flot rød og tyk som mormors koldskål.

Sigt bærrene fra og lad kirsebærsiruppen køle helt af.

Pisk fløden - den må endelig ikke blive helt så stiv, at man kan vende bunden i vejret på skålen. Under piskning hældes kirsebærsirup i, til fløden har en flot lyslilla farve og piskeriset trækker spor.

Herefter samles kagerne som på billedet og spises omgående. Hvis de skal laves i forvejen, så er man nødt til at tilsætte tre blade husblas til massen, men de er lækrest helt friske og alt, undtagen fløden, kan laves i forvejen.

Bemærk den let mandelagtige smag, den kommer fordi kernener er kogt med i siruppen.

Fuglekirsebær

 

Den findes mest i det østlige Danmark og talrigt på Bornholm. Men lokalt findes der dog forekomster med rigtigt mange individer, for eksempel omkring Mariager fjord, Salling, Himmerland og i Vendsyssel.

Fuglekirsebær foretrækker kalkrig jordbund med god næring, men kan også findes på mere tørre lokaliteter. Den trives ikke på kolde, våde jorde. Den vokser ofte i hegn og skovbryn, men også i blandinger.

Sune Rasborg

Kok, kogebogsforfatter og madfotograf.

Sune er vokset op i Svaneke og flyttede i 2011 tilbage til øen. Her har han beskæftiget sig en del med lokal madkultur både som kok, men også i form af events og rådgivning til fødevarevirksomheder.

Det er i årenes løb blevet til tre prisvindende bøger, en hel del tv-programmer. I 2013 vandt han den landsdækkende konkurrence: Danmarks bedste Livret.