Jagten går efter istidens sjoveste vandreblokke

Jagten går efter istidens sjoveste vandreblokke
'Jættens Bold' er en stor sten på kanten over sprækkedalen, der næsten truer med at falde ned, men der har den været i 15.000 år.
DELUXE | ABONNENT | 27. DEC 2022 • 10:30
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | ABONNENT
27. DEC 2022 • 10:30

De store sten, som isen medbragte fra nordiske fjelde under den seneste istid for 25.000 år siden, kaldes vandreblokke. Da istiden endte, smeltede isen og blotlagde de store sten. Nogle af dem blev berømte – blandt andet rokkestenene der havde lagt sig ovenpå en anden klippe, så de kunne bevæge sig ved berøring. Andre havde et meget sjovt udseende eller blev fulgt af gamle sagn. Nogle sten kunne endda vende sig om, sagde man, de kunne lugte nybagt brød. Måske stammer sagnet fra en ældgammel frugtbarhedskult. Barnløse kvinder ofrede nybagt brød for at få børn. På denne køretur oplever vi Bornholms sjoveste, mærkeligste og største vandreblokke.

 

Der har været mange istider i Jordens historie. Også mellemistider med et varmere klima end i vore dage. Den seneste istid begyndte for 25.000 år siden og sluttede for 15.000 år siden. Det begyndte med en klimaændring med varmere vejr, stærke storme og heftige regnbyger. Ligesom i dag, så måske truer en ny istid om 500 år.

Da temperaturen faldt, dalede sneen ned over de nordiske fjelde med deres revner og sprækker. En stærkere kulde forvandlede sneen til is, der fjernede løse sten, som blev skubbet ned ad fjeldene og sydpå af nye snemasser. Ligesom en traktør fjerner sne.

Den koldeste periode

Under den seneste istid var hele Skandinavien, England og Nordsøen dækket af is. Atlanterhavet var om vinteren tilfrosset til Nordspanien. Da den 600 meter tykke is nåede Bornholm, kom den fra nordøstlig retning og skabte øens nordøstlige kyster til lave skærgårde. Over Nordbornholms højtliggende områder gled isen bare over og faldt ned i havet. Derfor er der skurestriber og stejle klipperformationer mod nord.

Da istiden sluttede for 15.000 år siden, var der mange steder lavet bølgende bakker. Andre områder var af isens moræne (ler og grus) lavet om til store flade sletter. Det flade areal ved Bornholms Lufthavn er således skabt af morænen.

Isens smeltevand skabte Østersøen. Der var intet afløb, og derfor steg vandstanden 10-20 meter. Grotterne langs øens klippekyster er skabt af vandet, der fjernede klippernes porøse mineraler. Den gamle kystlinje kan stadig ses som flade terrasser af småsten. Da der blev åbnet til bælterne, sank vandstanden til den, vi kender i dag.

Istidens monumenter

 

1. 'Studene' ved Hammerhavnen.

Vest for havneindløbet findes to meget store vandreblokke. Måske kom de sejlende på et isbjerg, der grundstødte og smeltede. De bliver kaldt 'Studene', selv om de ikke ligner køer. Men set bagfra kan synet minde om numsen på to tykke stude.

 

 

2. 'Æggehønen'. Kyststien Allinge-Sandkås.

På den tidligere strandterrasse under det hvide sommerhus ses en 130 ton stor sten på et leje af rullesten. Den bliver kaldt 'Æggehønen', for den ligner en høne, der ligger og ruger på sine æg. Sagnet fortæller, at den blev kastet hertil af en trold fra Christiansø. Han ville ramme Sankt Ols Kirke, men forfejlede målet. Den store sten kom ikke med isen, det er lokal granit, som havet har slebet kanterne af.

 

 

3. 'Fabeldyret' i Rutsker Højlyng.

Flere veje fører til naturområdet. Blandt andet fra landevejen Klemensker-Allinge. Eller vejen mellem Rø og Olsker. På Slettevej er der parkeringsplads og toiletter. Man følger cykelvejen og skiltet Højlyngsruten, ogkort efter fører en sti til højre mod den 30 ton store tidligere rokkesten. Derefter går man tilbage til cykelvejen og passerer et øjeblik efter den lille rokkesten på syv ton. For mange år siden ophørte evnen til at kunne rokke, derefter kommer 'Fabeldyret' på 30 ton. Den store sten kan med lidt fantasi ligne en mellemting mellem en hval og elefant. Den ophørte med at rokke omkring 1930. Senere forlades cykelvejen, og man følger stien til venstre ind i skoven og kommer til 'Stenrøret'. Vandreblokken er omgivet af store mængder små sten. Måske var den en offerplads i bronzealderen. Stien ender ved parkeringspladsen.

4. 'Jættens Bold' i Svartingedalen.

Aahalsegård Kirkedalsvej 25, sidevej Rutsker-Hasle. På skiltet ved landevejen står der natursti, og der er offentlig parkeringsplads ved gården. Herfra fører en trappe ned til den smalle sprækkedal og videre til den store Svartingedal med en meget smuk natur. Et lille skilt viser mod højre op over sprækkedalen til vandreblokken kaldet 'Jættabull'. Den store sten ligger så nær afgrunden' at den truer med at falde ned. Sådan havde isen efterladt den for 15.000 år siden. Sagnet fortæller, at den blev kastet af en sur svensk trold, der var vred over klokkerne i den nærliggende kirke. Turen ned ad bakken er sjov, man må fire sig med tykke tov. Det meste af dalen opkøbt af Fugleværns Fonden. Der er et rigt fugleliv og stor biodiversitet i naturskoven.

 

 

5. Søløver, hvaler og havskildpadder i Salene.

Sidevejen Bobbevej. Landevejen Gudhjem-Tejn. Fra parkeringspladsen går man over broen og ned til stranden med øens mærkeligste geologiske monumenter. På stranden er der glatpolerede sten, der ligner søløver, store havskildpadder og hvaler. De kom med isen, men poleret af smeltevandet. Måske har der været fossende vand langs kysten eller smeltevand oppefra. Øst for Gudhjem findes 'Suserenden'. Måske skyldes navnet det susende vand.

 

 

6. 'Slingesten' i Paradisbakkerne.

Parkeringsplads ved Klintebygård. Derfra udgår røde, gule og blå ruter gennem det store naturområde. Den røde rute passerer øens største og stadig aktive rokkesten på 30 ton. Derfra følger man blå rute mod tilflugtsborgen Gamleborg og passerer vandreblokken med navnet 'Slyngestenen'. Sagnet fortæller, at stenen blev kastet mod Ibs Kirke med en sølvsnor af en sur trold fra Christiansø. Mærket af snoren kan ses, men er mineralet kvarts.

 

7. 'Bobbesten' er øens største vandreblok.

Første sidevej efter Segenvej 16 i udkanten af Vestermarie Plantage. Vejen ender ved en privatbolig, der er offentlig adgang til stenen. Danmarks største vandreblok vejer 1.000 ton og findes på Østfyn. Bornholms største vejer kun 140 ton, men trods alt er den seværdig og årsag til stedets fredning. Sagnet fortæller, at den blev kastet mod Knuds Kirke af en sur svensk trold (bobba). Det er ikke rigtigt, men trods alt kom den fra Sverige ligesom alle andre bornholmske vandreblokke.

Rigtig god tur. I morgen skal vi ud og se øens berømte træer.