I Ravnedalen har tiden stået stille i 4.000 år

Sprækkedalen Ravnedalen ved Borrelyngsvej på Nordbornholm bliver sjældent omtalt, selv om naturperlen ligger i nærheden af landevejen. Og det er faktisk synd. Naturområdet er meget smukt, især om sommeren når lyngen blomstrer.

Ravnedalen på Nordbornholm er smal med stejle klipper og omgivet af et åbent overdrevslandskab med store sten, søjler af enebær, blomstrende hedelyng og flokke af græssende får.

Sådan var naturtypen også i bronzealderen for 4.000 år siden. Dengang levede der folk på dette sted, der boede i lerstampede huse med stråtag. Deres kvæg og får gik rundt og græssede i området i nærheden. De døde begravede man inde i store gravhøje, hvor indgangen var lukket af store sten, måske som et symbol på kvindens skød. De afdøde var således begravet inde i livmoderen, parate til en genfødsel og et nyt liv. Andre blev bare begravet i lave gravrøser med en bautasten ovenpå. På bestemte tider af året gik folk til bopladsens hellige flade sten, hvor de indhuggede billeder af skibe, sole, solkors og små skålformede fordybninger, såkaldte skåltegn. Helleristningerne er som en billedbog, der i vore dage kan berette om livet for 4.000 år siden.

Det meste af Nordbornholm var i ældre tider et stenet lyngområde med får, geder og kvæg. Da området fra middelalderen hørte under Hammershus, blev det kaldt for Slotslyngen, da borgen blev omtalt som ”slottet”. Da Hammershus ophørte i 1743, blev området forpagtet til lokale gårde, der forsatte afgræsningen, og det store åbne landskabsbillede blev bevaret. Staten købte området i 1909, lod det frede og den tidligere afgræsning ophørte. Desværre kom der hurtigt selvsåede træer, og det åbne område var fortid, men fra 1967 blev der lavet naturpleje med udsatte kreaturer i Slotslyngen.

Området på den modsatte side af landevejen, kaldet Borrelyngen, var stadig i privat eje. Staten købet også denne del i 1973, nedrev gården og lavede naturpleje. Fra 1977 har området været fredet med offentlig adgang. Ravnedalen er således en af øens nyere naturklenodier.

Fårene er ansatte som naturplejere. Foto: Søren P. Sillehoved

Vandreturen gennem Ravnedalen

Fra parkeringspladsen begynder turen ad den trampede sti til den flotte udsigt over sprækkedalen. Faktisk fortsætter den mod Hammershus på den modsatte side af landevejen. Her er utrolig smukt med klipper, lyng og høje søjler af enebær. Nede i den fugtige dal vokser der høje ørnebregner. På den modsatte side ses store ældre egetræer, der ligner solister i landskabet. Måske hører man ravnenes hæse skrig.

Der findes flere gamle stenbrud i området, alle er ophørt længe før 1. Verdenskrig. Der ses stadig ”friske” borehuller og kilestriber i stenbruddet til højre for cykelvejen. Inde i området passeres en bygning med høj skårsten, ligesom et silderøgeri. Det er dog en smedje til reparation af stenhuggernes redskaber. Inde i skoven til højre for stien findes andre stenbrud med en sær stemning i tusmørket.

Store ørnebregner langs kanten af sprækkedalen. Foto: Søren P. Sillehoved

Bautastenen kaldt 'Knægten'

Stien passerer en høj bautasten, kaldet 'Knægten, ovenpå en lav gravrøse. Rejst i bronzealderen og i nærheden er der klipper med helleristninger. For at kunne bevares for eftertiden er de blevet tildækket med jord. Ved smedjen fører en sti mod venstre hen til to store kæmpehøje, der var beregnet for landsbyens vigtige personer.

Mellem flokke af græssende får nyder man stemningen. Måske høres en gulspurv synge, eller man ser en fugl i toppen af en ene med et kroget næb som en rovfugl. Fuglen er en rødrygget tornskade. Med sit krogede næb kan den fange insekter, som den spidder på en tjørnebusk, og så har den også mad i morgen.

Ude ved landevejen går man cirka 200 meter til højre. Her ses et skilt med henvisning til et kulturminde. Midt ude på marken findes nogle flade sten med helleristninger. En hel flåde af indhuggede skibe der sejler rundt om en sol. Skibene har stævnene vendt mod solens opgang eller nedgang på bestemte tider af året. I markskellet mod højre findes en række flade sten med indhuggede skibe.

Midt ude på marken findes flade sten med helleristninger. Foto: Søren P. Sillehoved

Epilog

Det er aften, hylden dufter, og nattegalen synger. Ud af det lerstampede hus kommer tre brunklædte mænd, den ene med en sten i hånden, de to andre bærer lange svungne blæseinstrumenter. Lurer. Der var altid to mænd, dermed blev lyden totonet, og luren skulle ligne tyrens horn. Henne ved den hellige sten begynder han at lave et skib, lurerne skaber toner, og trommerne buldrer. Kort efter kommer en ung pige hen til dem, iklædt et kort snoreskørt der afslører hendes brune lår. Hun bærer en kort top uden ærmer. Kort efter kommer flere unge piger, de begynder at danse. Det sidste øjeblik før solen går ned, smider pigerne deres toppe og lader solen forsvinde i frugtbarhedens lys.

 

Turen

Fra Hasle til Allinge hedder vejen Borrelyngsvej, og skråt overfor vejen mod Hammershus findes en fin parkeringsplads med et nyt toilet. Herfra begynder turen gennem Ravnedalen. Den anviste rute er på 2,5 kilometer og tager cirka en time.

Fra parkeringspladsen følges cykelvejen mod Olsker. Ved den første låge til venstre går man op af trappen og følger en trampet sti gennem det åbne område til kanten af sprækkedalen. Herfra er udsigten vidunderlig. Der går en trætrappe ned til bunden og opad en vanskelig sti mellem stejle klipper til dalens modsatte side. Den må frarådes på grund af det svære terræn.

Man går derfor retur til cykelvejen, og den følges mod venstre. Kort efter går en mindre sti til højre til et ældre stenbrud. Tilbage på cykelvejen følges den, til man mod venstre ser et ældre stengærde og en god sti. Den fører ind gennem området og ender ude ved landevejen. Herfra findes parkeringspladsen mod venstre, og hvis man vil se nogle flotte helleristninger, skal man følge landevejen mod højre. Blot 200 meter længere fremme er der ved landevejen henvisning til det flotte kulturminde. På hjemturen følges landevejen i sydlig retning. Gå på venstre side af vejen og pas på bilerne.

 

Langs cykelvejen er der smukke udsigter over området, og der er flere, hvis man følger stien gennem det. Foto: Søren P. Sillehoved

Turens højdepunkter

Den sjældne åbne naturtype med græssende får.

Blomstrende hedelyng og søjler af enebær.

Gamle stenbrud.

Gravhøje, helleristninger og bautasten fra bronzealderen.