Her er finder du øens fugleparadis – en art har overvintret på Sydpolen

Kysten ved Nexø Sydstrand består af sandsten, der skaber lave terrasser mod havet, som samler tang med store mængder af snegle, blåmuslinger og smådyr, og derfor er der altid mange fugle. Især mange gravænder opholder sig ved stranden.

Allerede i januar vender de første gravænder tilbage til Bornholm. Alle fugle forlod øen i september for at flyve mod sydvest til fældepladserne i det tyske vadehav. Efter gravændernes fældning vender de næbbet mod Danmark for at holde efterår og jul ved den danske del af vadehavet i Sønderjylland. Der kan være 100.000 fugle.

Det kunne være sjovt at se så mange gravænder, så vi tog i oktober til Sønderjylland og fandt 30.000 rastende fugle i vadehavet mellem Rømø og Ballum Sluse samt mange sangsvaner, pibeænder, krikænder, strandskader, hjejler og flere arter ryler.

Gravænder ved Rømø-dæmningen.

Gravanden

Andefuglen er på størrelse med en lille gås med et lakrødt næb i yngeldragt, og den hvide fjerdragt har et rustfarvet bånd over ryggen og bugen. Den virker farvestrålende. Gravænder holder sammen hele livet. De ynder lavvandede kyster, og derfor yngler der flest på Sydbornholm. Når de allerede i januar forlader vinterkvarteret og flyver mod ynglestederne, skyldes det, at de vil komme først til det bedste ynglested. Gravænder vil have tag over hovedet når de ruger, en hule i en skrænt, under sten og hulrum under skure og sommerhuse. Ofte langt fra kysten.

Æggene lægges først i april. Hunnen ruger en måned, mens hannen holder vagt. Efter klækningen trasker de små hvide ællinger efter forældrene til kysten, undervejs bliver de jaget af måger. Her adskiller gravænder sig fra andre ænder og forsvarer ungerne med råb og skrig. Ved kysten æder ællinger det samme som mor og far; snegle, blåmuslinger og smådyr. Efter to måneder kan ungerne flyve, hvorefter deres forældre flyver til fældepladserne i det tyske vadehav. Først til september trækker ungerne den samme vej. De bliver kønsmodne efter to år.

Den lavvandede kyst består af flade sandsten, der opsamler tang med smådyr.

Nexø Sydstrand

Kysten ved Nexø Sydstrand består af sandsten, der skaber lave terrasser mod havet, som samler tang med store mængder af snegle, blåmuslinger og smådyr. Derfor er der altid mange fugle. Især mange gravænder opholder sig ved Nexø Sydstrand, selv om fuglenes reder kan være langt derfra. Området er et vildtreservat. Man må ikke fiske langs stranden for ikke at forstyrre fuglene. Hunde skal holdes i kort snor. Hele den lavvandede kyst er et jysk vadehav i miniformat. Der er de samme arter fugle, men færre af dem. Til gengæld ser man fuglene meget nærmere. Selv om der er et fugletårn, ses de ligeså godt fra stien. Husk en kikkert.

Fra parkeringspladsen bag Netto i Nexø kan man følge stien ad cykelvejen mod syd. Efter det sidste hus følger man stien langs kysten med de mange fugle.

I januar kan der være flere tusinde gråænder. Mindre flokke af krikænder og den mere sjældne knarand. Der raster mange sorte skarver, grågæs, hvide knobsvaner og store skalleslugere. Mellem de store flokke af sølvmåger ses enkelte fiskehejrer. Måske også årets første gravænder.

Sidst i marts ankommer de første vadefugle. Stor præstekrave og strandskaderne. Der er endnu flere ænder og toppede skalleslugere. Man ser flokke af bramgæs og måske høres melodiske kald fra årets første store regnspover.

Rødben kaldes en langbenet klire.

April og maj er den store måned for fugletræk – den ene dag ses mange, dagen efter er fuglene på vej mod nord til yngleområderne. Måske oplever man træk af terner med lange vinger. Vingernes længde fortæller, de er langdistanceflyvere. Den lille, slanke havterne har overvintret på Sydpolen.

Juni er den sidste forårsmåned. Samtidig begynder de første vadefugle deres efterårstræk mod syd. Farvestrålende hanner af brushøns, sortklirer med sorte ben og små farvestrålende kobbersnepper. Mange arter af små ryler, der endnu har deres yngledragt.

Hele kysten lyser gult af planten med navnet farvevajd. Arten har i ældre dage været dyrket for sin evne til at give en blå farve. I vore dage vokser farvevajd mange steder på Bornholm – den største bestand vokser her langs kysten.

I juli-august er her endnu flere fugle med store flokke af pibeænder, grågæs, det vrimler med vadefugle, nu klædt i deres lysere vinterdragt. Der kan ses hvide klyder med lange ben og opad buede næb, som skummer vandet for smådyr. Månederne er højsæson for vadefugle, og stranden er et mylder af små vadefugle af forskellige arter.

Strandskade med røde ben og langt næb, der ligner en gulerod.

I september og oktober er gravænderne fløjet væk. Der ses store træk af sorte og hvide bramgæs og brune blisgæs langs kysten, de sidste kendes på deres bjæffende stemmer, der lyder som en lille hund. Man kan også se mindre flokke af knortegæs, der yngler højt mod nord på den iskolde tundra. Der er mange knarænder og lokale grågæs. Måske raster flokke af viber, enkelte strandhjejler og året sidste regnspove.

I november og december er der stadig mange rastende vandfugle langs stranden. Allerede nogle dage ind i det nye år kommer de første gravænder flyvende til Nexø. Selv om det endnu er vinter og koldt, ligner det et lille forårstegn.

God fugletur.