Her er Bornholms mest populære babynavne

Her er Bornholms mest populære babynavne
NYHED | 16. JUL 2024 • 09:39
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED
16. JUL 2024 • 09:39

Frida og Carl var de mest populære navne til nyfødte piger og drenge i 2023, i hvert fald på landsplan. Her på Bornholm er det andre navne, der topper hitlisten, og bornholmske forældre skiller sig ud, når de vælger navne.

Blandt bornholmske børn var det mest populære navn i 2023 Lilly. Det navne var der seks piger, som fik, og dermed slår det også Valdemar, som var det mest populære drengenavn til nyfødte drenge. Dem fik Bornholm fem af sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Lilly er dobbelt så populært som pigenavnene på de følgende pladser, som er Agnes, Freja og Luna. Blandt drengene er Arthur, Liam, Luca og William næsten lige så populære som Valdemar.

I ingen andre landsdele er Lilly blandt de mest populære pigenavne, mens Valdemar ligger på tredjepladsen på Fyn og fjerdepladsen på Østsjælland.


Mest populære navne

Piger

Lilly 6

Agnes 3

Freja 3

Luna 3

Drenge

Valdemar 5

Arthur 4

Liam 4

Luca 4

William 4



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT