Allerede dagen efter kunne vi se at den små "punktummer" i haletudseæggene var blevet til "kommaer". Et par dage derefter kom de bittesmå haletudser ud af æggene og svømmede rundt i akvariet. Vi fodrede dem med lidt fiskefoder og skiftede lidt af vandet og vandplanterne ud flere gange om ugen, så de små dyr havde det rigtig godt hos os, for de voksede sig hurtigt store og tykke.
Efter to-tre uger begyndte de første haletudser at få små ynkelige tynde bagben. Ugen efter igen fandt vi nogle store sten, som vi lagde i vandet som en lille ø, som de små haletudser kunne kravle op på, hvis de ville. For samtidig med at de udvikler ben, får de også lunger og har derfor brug for at hvile sig på land ind imellem. Det var et stort øjeblik, da vi så den første lille frø hoppe...
Samtidig med at vi har fulgt haletudsernes udvikling til små frøer, har vi snakket meget om frøer, blandt andet om hvad de spiser og hvem, der spiser frøer. Vi har bagt Kaj-boller, og vi har også lavet forskellige kreationer, eksempelvis "wc rullefrøer" og "udviklings snore".