Før skolestart og spareøvelse: Der har ikke været så få elever i årevis

Antallet af elever per klasse i de bornholmske skoler har været faldende de seneste år. Flere spareforslag på kommunalpolitikernes bord kan dog ændre på tendensen.

De seneste år er antallet af elever i de bornholmske skoleklasser faldet. Sidste skoleår var der i gennemsnit 19,5 elever per klasse. Det er den laveste klassekvotient i alle de 14 år, Danmarks Statistik har ført statistik med klassestørrelserne. De lokale skoler er dermed et godt stykke under landsgennemsnittet på 20,5 elever.

Bornholms Regionskommune hører til blandt den tredjedel af landets kommuner med færrest elever per klasse. Generelt er klassekvotienten lavest i landkommuner med mange mindre skoler, mens der er samlet flest børn i klasselokalerne i storbykommuner, især i hovedstadsområdet.

Der er dog mulighed for, at de bornholmske børn og lærere snart skal vænne sig til at være flere personer i samme lokale. En stribe af de spareforslag, som regionskommunens administration har udarbejdet for kommunalbestyrelsen frem mod den kommende måneds budgetforhandlinger, handler om at presse flere børn ind i klasserne.

Ét distrikt, flere elever

Det mest omsiggribende spareforslag går ud på at samle alle folkeskolerne i ét skoledistrikt.

”Strukturændringen giver mulighed for administrativt at reducere antallet af klasser i det nye distrikt, at lave sammenlægning af nuværende klasser og administrativt flytte elever mellem de forskellige afdelinger”, skriver skoleadministrationen om spareforslaget.

Kommunen forventer at kunne spare næsten otte millioner kroner om året, hvis der sløjfes ti klasser på tværs af skolerne. I oplægget lægger administrationen ikke skjul på konsekvenserne ved manøvren: ”Både medarbejderes og elevers trivsel og skole-/ arbejdsglæde vil falde i de efterfølgende år på lige fod med det faglige udbytte”, skriver administrationen om idéen, der medfører, at forældrenes retskrav på at få børnene i den lokale folkeskole vil gå tabt, idet der formelt set kun vil være én folkeskole med flere afdelinger.

Tilskud i fare

Andre forslag handler om at fjerne det tilskud, som skolerne i dag kan få, hvis de på en årgang vælger at oprette tre mindre klasser, selvom alle elever egentlig kunne være samlet i to store klasser. Denne mulighed gjorde folkeskolerne brug af i tre tilfælde sidste år.

Loven fastsætter, at der maksimalt må gå 28 elever per klasse ved skoleårets begyndelse. Fra næste skoleår sænkes klasseloftet til 26 elever for de yngste i 0.-2. klasse.

Når skolerne har store klasser med mere end 22 elever, kan de i dag få tilskud til at opdele klassen i mindre hold i dele af undervisningen. Denne tilskudsordning kan blive halveret med et tredje spareforslag, hvorved de store klasser oftere vil være samlet til undervisning. Også nedlæggelse af specialtilbud som Erhvervsklassen E9 og Ung på Vej indgår på sparekataloget og kan føre til flere elever i de almene klasser.

I alt har politikerne modtaget 25 spareforslag på skoleområdet. Den store økonomiske ubalance har betydet, at der i år er udarbejdet et sparekatalog på 119 millioner kroner på tværs af kommunens centre. Det er dog fortsat uvist, hvor mange politikerne skal spare på næste års budget. Hvis Bornholm ligesom sidste år får en stor statslig håndsrækning gennem tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner, vil spareopgaven blive mindre.

Klassekvotienterne i det nye skoleår, der begynder onsdag, opgøres først i begyndelsen af september.

Fakta
De seks bornholmske folkeskoler havde sidste skoleår i gennemsnit 19,7 elever per klasse, mens de syv privat- og friskoler havde en klassekvotient på 19,3 elever.

På landsplan går der i gennemsnit 20,5 elever per klasse.

For fem år siden lå de bornholmske skoler med 20,9 elever per klasse omkring det daværende landsgennemsnit.

I kommuner med den højeste klassekvotient som Dragør, Furesø og Gentofte går der i gennemsnit næsten 23 elever per klasse, mens Lemvig og Thisted med 16-17 elever per klasse ligger i bunden, når man ser bort fra de mindste ø-kommuner.