Politikerne tøver: 'Falliterklæring'

Martin Søndergaard Jensen

Journalist

I panelet var der generelt en stor enighed blandt partierne, men der var ikke mange, der kom med konkrete bud på, hvad Bornholm skal leve af i fremtiden.

– Der var meget rigtigt i det, de andre sagde.

Sådan lød det ganske ofte mandag eftermiddag og aften, da der var årets første tv-debat blandt kandidaterne til kommunalvalget.

Her var otte partier repræsenteret, men der var også en bred enighed om en del af emnerne.

De var nemlig centreret om erhvervspolitikken med det overordnede spørgsmål: Hvad skal Bornholm leve af i fremtiden?

I publikum fandt man en pærevælling af andre kandidater til kommunalbestyrelsen, men der var også mange erhvervsfolk.

For det var nemlig Dansk Industri Bornholm, Bornholms Erhvervsråd, DI Byggeri Bornholm, som arrangerede debatten – som blev tv-transmitteret af TV2 Bornholm - og den efterfølgende networking ude i Jensens hal 2 i Rønne.

Blandt emnerne for paneldebatten, der tog halvanden time, var Energiøen, tilflyttere, byggesagsbehandling og erhvervsstrategi.

I debatten deltog Linda Kofoed Persson fra Konservative, René Danielsson fra Dansk Folkeparti, Anne Thomas fra Socialdemokratiet, Frederik Tolstrup fra Venstre, Søren Brenøe fra Radikale Venstre, Joan Prahl fra Fælleslisten, Niels Chresten Andersen fra Kristendemokraterne og Helle Munk Ravnborg fra Enhedlisten.

Det var mest Energiø Bornholm, der kunne give lidt uenigheder, men det var partiernes i forvejen kendte holdninger til den, der kom i spil blandt kandidater.

Falliterkæring

Hos flere af erhvervsfolkene til stede blev de ikke meget klogere på, hvad partierne vil. Men de anerkendte også, at det ikke nødvendigvis er i den første tv-transmitterede debat, at politikerne skal blive virkelig konkrete på, hvad det er, de vil.

De manglede dog stadig løsninger på de udfordringer, som virksomhederne oplever – og som, mener erhvervslivet, bremser væksten på Bornholm.

Her var Jens Koefoed, formand for DI Byggeri og direktør, på banen med spørgsmålet om byggetilladelser, hvor ventetiden er faldet til 137, men som stadig er for lang tid. Han får også nævnt de meget lange ventetider på spildevand og lokalplaner, hvor sidstnævnte kan tage fem-syv år.

Han ville gerne vide, hvad kandidaterne vil gøre for at nedbringe sagsbehandlingstiderne – og hvad et rimeligt tidsmål er for at få tilladelse til områderne.

Her var der enighed i panelet om, at tiderne skal ned. Der bliver nævnt en gentænkning af administrationen i kommunen, udlicitering, helhedsorienteret sagsbehandling og mere til.

– Jeg synes, at politikerne var meget ukonkrete. Og jeg synes ikke rigtigt, at der var nogen, der svarede på det. Specielt ikke omkring, at man har et mål for, hvor lang tid det må tage for en byggetilladelse, en miljøvurdering eller en lokal plan. Det synes jeg godt, man kunne være lidt mere konkret, siger Jens Koefoed.

Det var blot Linda Koefoed Persson fra Konservative, som nævnte, at tiderne skal leve op til målene, der er opsat på området.

– Jeg har været formand for Dansk Byggeri i snart 25 år, og det har været det punkt, vi har drøftet mest i alle 25 år, og vi har ikke rykket os en millimeter - tværtimod. Jeg synes, det er en falliterklæring, at man ikke kan finde en løsning. Fordi de her lange sagsbehandlinger, vi ser, er direkte imod, at vi kommer til at få vækst på grund af, siger Jens Koefoed.

Mens de konkrete bud kom ikke på banen udover en åben invitation til Jens Koefoed og kollegerne i byggebranchen til at komme indenfor dørene og komme med deres bud på, hvad der skal gøres.

– Jeg ved ikke, om vi kan løse problemerne, men der skal i hvert fald ikke være nogen som helst tvivl om, og det har vi sagt mange gange, at vi står altid klar, fortæller Jens Koefoed.

Prioriter opgaverne

For Daniel Barslund, administrerende direktør hos Ocean Prawns, skal der fart i sagsbehandlingstiderne, fortæller han.

– Når investeringerne er her, skal der eksekveres på det. Det, synes jeg, er utrolig vigtigt, fordi det vil jo smitte af på økonomien. Jeg håber, at de kan finde ud af at samarbejde og få noget gang i alt det her. Jeg tror, jeg vil være med til at trække på sammen med ham, at vi kan få nogle tilflyttere, vi kan få nogle skattekroner i gassen, og vi kan få forhåbentlig en bæredygtig samtale på grund af det.

Hos ham har han også oplevet de lange sagsbehandlingstider med Æbleløkkerne.

– Der var rimelig lang procestid, men havnen fik første prioritet, så vi kom lidt bag i bussen på det tidspunkt. Vi ville gerne have været færdigbygget, det har jeg også udtalt før. Vi har håbet, at det stod færdigt nu. Nu er vi i gang, og det går rigtig godt fremad, så vi er positive.

For netop et sted at bo med lejeboliger er noget, som mangler. Og det hæmmer muligheden for at tiltrække tilflyttere, ny arbejdskraft og skattekroner, mener Daniel Barslund.

– Det har været en udfordring med den nuværende kommunalbestyrelse. Man skal have prioriteret de opgaver, som kommer. Og det er jo at få folk til at flytte til øen og få kvalificeret arbejdskraft, som jeg ser det. Der skal vi have nogle boliger for at få folk over og muligheden for at teste Bornholm. Det er derfor, vi også laver lejeboliger nu her. Det er, at man kan teste Bornholm, uden man behøver at købe. Hvis man nu ikke falder til, eller den ene part ikke falder til, at man må flytte fra igen og er tvunget til at sælge inden for en kort periode, jamen så kan man jo ikke være sikker på, at man kan få sine penge hjem igen, hvis man har investeret i en bolig.

Han mener, at det er svært for politikerne at komme med konkrete bud så tidligt i valgkampen – eller i hvert fald ikke er det typiske at gøre på nuværende tidspunkt. Men han kommer selv med lidt.

– De (politikerne, red.) skal helt sikkert have hånden på kogepladen. Jeg tror stadigvæk, der kan udliciteres. Og lidt som Anne Thomas siger, at man får klippet nogle af de her huller ud i de her dage med behandlingstider, så vi kommer ned på et fornuftigt niveau. Det er simpelthen for lang tid. At en miljøtilladelse skal tage op til fem år hører ingen steder hjemme. Så kan vi ikke agere. Så kan vi jo ikke agere. Der er jo ikke nogen, så alle investorer, der vil investere i Bornholm. De er jo væk lang tid før, de kommer i gang.

Skal være meget konkret

Lars Nordahl, der som bestyrelsesleder for DI Bornholm var med til at arrangere debatten og den efterfølgende networking, tror også, at der kommer flere konkrete forslag på bordet senere hen i valgkampen – men han bød også ind med et spørgsmål.

Det handlede om, at Bornholm ikke har en langsigtet erhvervsstrategi – og om kandidaterne vil arbejde for at få sådan en, hvis de bliver valgt ind, og hvad den i så fald skal indeholde.

Igen var der relativ bred enighed om, at det er en god idé at få – men uden at det blev særlig konkret.

– Det, jeg hæfter mig ved, er, at alle siger ja til erhvervstrategi, og alle siger ja til den lange bane. Når det så kommer til, hvad er det så for noget i strategien, bliver det lidt mere udvandet, siger Lars Nordahl og fortsætter:

– Men der hører jeg også, at samarbejde med erhvervslivet. Jeg tror faktisk, at det er noget, der gør forskellen. Det er, hvis man kan sætte sig ned sammen. Politikere, embedsfolk og erhvervslivet og snakker sammen om, hvor ser vi nogle muligheder, hvor er der nogle styrkepositioner, og hvordan kan vi arbejde med dem? Og så få formuleret det ned i en strategi. Og så holde fast i det.

Han vil også holde kandidaterne oppe på, at de netop har inviteret erhvervslivet indenfor dørene, siger han.

Faktisk er det også noget, der har manglet i denne periode.

– Jeg vil sige, at vi har været inviteret ind. I den periode, jeg har været med ved bord, jeg synes ikke, det har været nok, og det har ikke været nok fokus på det strategiske og det langsigtede. Det bliver ofte nogle udfordringer, vi har nu og her, vi kommer til at diskutere. Det skal vi også gøre - men jeg vil meget gerne have, at vi mødes og tænker langsigtet også.

I følge ham skal det også ende med noget relativt konkret i en langsigtet erhvervstrategi.

– For det er det, man ser i de kommuner, der virkelig har flyttet sig. Der har man sat sig ned, udvalgt nogle brancher og sektorer, som man vil satse på og stillet utrolig gode mål op. Man er helt nede i sagsbehandlingsniveau i forhold til, hvor lang tid en sagsbehandling må tage. Og det deler man med hinanden, og hvordan det kan gøres bedre. Nogle gange kan det også være erhvervslivet selv, der kan få en sagsbehandlingstid ned ved større kvalitet i det, man indleverer til kommunen. Men det kræver indgående dialog hele tiden, siger han.

Ud med fejlfri kultur

Hos Preben Bjerregaard, ejer af Ellesgaard og svineproducent, synes, at arrangementet var rigtig godt, og han var også glad for, at erhvervslivet ad flere omgange blev inviteret ind til dialog med kommunen.

– Jeg tror, det er rigtig fint. Og man er jo nødt til at lytte til den, der er klogere end en selv. Det giver jo altid mening. Men jeg personligt har en holdning til, at der er et andet sted, man skal begynde. Det er den her fejlfri kultur, som er blevet opbygget. Vi skal alle sammen lave fejl. Og når vi får lavet de fejl, så skal der være nogen, der samler os op i det, siger han og fortsætter:

– Det fortsætter jo helt ud i kommunalbestyrelsen, borgmester og kommunaldirektør, som skal bakkes op i, at de har nogle ledere og medarbejdere under sig, der formår at lave et stykke arbejde. Lige nu, når alting skal være fejlfrit, er der ingen, der tager beslutninger om noget som helst, og så går altid i stå.

– Der er ingentin, der opstår, uden der bliver begået fejl. Og vi lærer af vores fejl. Det er skidt, hvis vi sætter os ned på vores hænder og tænker, at jeg gør kun det her, fordi jeg har gjort det 10 gange før. Så kommer vi ikke videre, siger svineproducenten.