Ulla skabte liv omkring sig

Ulla Christensen Jensen begyndte og sluttede sit liv i Gudhjem.

Lykke Foverskov skriver mindeord om Ulla Christensen Jensen:

Min elskede moster Ulla er sovet stille ind, 86 år gammel. Hun var frisk og livsglad helt frem til få uger før sin død. Hun var et menneske, der elskede livet, menneskene omkring sig og de gode grin.

Ulla havde en særlig evne til at bevare humoren, også da hukommelsen i de senere år begyndte at drille. Til stor morskab for sine søstre kunne hun finde på de mest finurlige omskrivninger, når ordene ikke helt ville komme. Det var især min mor, Maja, der forstod præcis, hvad hun mente, når der skulle handles "kasser" ind eller snakkes om hverdagens små ting. Deres tætte bånd var noget helt særligt – en blanding af søsterkærlighed, latter og en livslang forståelse mellem to, der havde delt både glæde og sorg.

Ulla var den næstældste i en søskendeflok på seks piger – døtre af min mormor og morfar, Marie Augusta og Hjalmar Vesterdahl. Hun voksede op i Gudhjems dejlige gader, omgivet af leg, liv og en tryg barndom. Men også med den sorg, der fulgte, da hun sammen med sine søstre og forældre mistede deres søster Hanne, kun 13 år gammel. Et tab, som har fulgt familien gennem generationer, men som også har gjort deres sammenhold desto stærkere.

Grammofonpladerne

Ulla var én stor fest. Når alle fem søstre var samlet, kaldte vi dem kærligt for grammofonpladerne – for de piger kunne virkelig knævre! Og Ulla var nok den bedste til det.

Efter 7. klasse arbejdede Ulla på blandt andet Therns og Jantzens Hotel og søgte derefter ind som sygehjælperelev først i 60’erne.

Hun mødte sit livs kærlighed, Mogens – en bagersøn fra det kendte Bageri Jensen i Rønne. Ulla arbejdede siden som nattevagt på Bornholms Centralsygehus, og hjalp til i bageriet inden livet trak mod Sjælland. I slut 60’erne flyttede de til Frederiksberg, hvor Ulla blev sygehjælper på Rigshospitalet, og hun hjalp Mogens i deres dyrehandel.

Moster elskede dyr – lige så højt som hun elskede mennesker.

Tilbage til Bornholm

De flyttede siden til Hedehusene, hvor hun havde gode år med familie og venner og sit arbejde på Schulstad, hvor hun også rundede arbejdslivet af.

I 1994 kaldte Bornholm igen. Sammen med Mogens vendte hun hjem – til Nørregade i Allinge, hvor hun elskede at kunne gå ned til havnen, handle i Brugsen og hilse på alle, hun kendte.

Moster og onkel Mogens havde et særligt fællesskab omkring billard – og det var helt belejligt, at billardklubben lå lige på den anden side af gaden. Her brugte de utallige timer, med grin, hygge og godt selskab.

Da moster mistede sin Mogens i 2006, flyttede hun til Høiers Gaard, tættere på havnen, hvor hun kunne følge det pulserende liv fra sin altan. Hun elskede, når jeg ringede og sagde: "Moster henter du smørrebrød i Brugsen, så tager jeg et par øl med?"

Vi havde vores to særlige Holmegaard-glas, som vi nød øllet i – hvad enten det var jul, påske eller en lun sommerdag med udsigt over Allinge Havn.

Og når Allinge Jazzfestival lød hen over havnen, var moster i sit es. Jazzen var hendes store passion. Hun sad på altanen eller inviterede gerne gæster indenfor, så de sammen kunne nyde musikken, lidt godt at spise og stemningen fra havnen. Det var sommer, når jazzen spillede – og det elskede hun.

Nysgerrig på verden

Moster stoppede aldrig med at leve. Tværtimod. Hun havde mod på livet og nysgerrig på verden. Sammen med to af sine søstre rejste hun på eventyr – blandt andet på flere krydstogt fra Miami – og hun nød at fortælle historier "om dengang hun sad til bords med kaptajnen".

Moster var heller ikke sen til at sige ja tak til at være med i en travhest, for som hun sagde, så var der jo en anledning til at komme til trav og hilse på alle de søde mennesker!

Senere flyttede hun tilbage til sin barndomsby Gudhjem – til byen hvor det hele startede for 86 år siden. I marts 2021 flyttede hun ind på Klippebo, og hun elskede det fra dag ét. Hun elskede, at der altid var nogen lige uden for døren, hun elskede, at plejerne tog godt imod hendes store bøtte med Matador Mix eller sure vingummi før sengetid, hun elskede at komme på bustur – og hun elskede at gå ind i sin lille hyggelige lejlighed og lytte til Lis og Per, Vikingarna eller Burgundia Jazzband.

Vild med børnene

Hun elskede også de stille stunder i sofaen, omgivet af utallige billedrammer med børn, børnebørn og oldebørn. Fjernsynet stod som regel på snooker eller håndbold, og indimellem vinkede moster til billederne og talte kærligt til dem. Hun var vild med børnene – og de med hende.

Moster elskede sit liv – og hun udtrykte det hver eneste dag, mange gange. Hun havde endda en lille tjans som avisomdeler på Klippebo, et job, hun passede med stor flid og stolthed. Moster nød også at gå til køkkenet og få en god snak med Hr. Truberg, som forkælede moster med dejlig mad hver dag.

Elskede fester

Og så elskede moster fester! Hun holdt både store 70-, 75-, 80- og 85-års fødselsdage, hvor der blev danset, sunget og festet hele natten – og hvor hun nød at se sine gæster hygge sig.

For sådan var hun. Et menneske, der skabte liv omkring sig. Et varmt, humoristisk og kærligt menneske, som fandt glæde i de små ting – og som altid havde tid til et grin, en snak eller et glas øl i solen.

Moster sov stille og fredfyldt ind mandag aften den 27. oktober, med sin lillesøster – min mor, Maja – i den ene hånd og mig i den anden. Det var roligt, kærligt og fuld af fred.

Tak for alt, kære moster. Du satte spor i vores hjerter, og du vil blive savnet – men aldrig glemt.