Find din rige onkel i Amerika

Find din rige onkel i Amerika
Dorte Kofoed rejste til Utah for at gå i sin tip-tipoldefars spor og møde slægtninge. Her står hun sammen med Thomas McNeill, som hun deler forfaderen Hans Thorsen fra Bornholm med. Privatfoto
NOTITS | 12. MAR 2024 • 21:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
12. MAR 2024 • 21:00

Forfatterne Dorte Kofoed og Mads Faber Henriksen opfordrer danskerne til at kontakte deres udvandrede slægtninge.

De har nemlig selv haft fantastiske oplevelser med at møde deres slægt. Søndag den 7. april inviterer de til eventen "Find din rige onkel i Amerika" i Energicenter Voldparken i Brønshøj.

Dorte Kofoed fra Nylars fortæller om, hvordan hun i 2017 tog til Utah for at gå i sin tip-tipoldefars fodspor:

– Jeg vidste, at han var rejst til Amerika for mange år siden, og at der sandsynligvis var slægtninge et sted på prærien. Mere vidste jeg ikke. Der var ingen billeder og ingen overleverede historier fra gamle tanter. Hvad gør man så? En grandkusine havde heldigvis kontakt til nogen i USA, og de ville gerne have besøg, fortæller hun om sin indgangsvinkel til at tage af sted.

Dorte Kofoed og Mads Faber Henriksen fortæller om, hvordan de selv gjorde og deler ud med tips til andre, der vil finde deres slægtninge.