Farvel bison – velkommen kronhjort

Kronhjortenes brunstbrøl i september og oktober kan blive Bornholms nye, store attraktion.

Bag overskriften skjuler sig udvidelsen af bisonskoven på 200 hektar med den nye naturnationalpark på 1.150 hektar. Der vil stadig være bisonokser, men det større område er årsag til, at dyrene ses sjældnere. Til gengæld vil der komme krondyr.

Kronhjortenes brunstbrøl i september og oktober kan blive øens store attraktion. Siden 2012 har en million besøgende gæster besøgt bisonskoven for at se dyrene. De fleste kører gennem området, andre vandrer en tur, og halvdelen ser bisonokserne. Bornholm har fire store turistattraktioner. Hammershus er nummer 1 med 600.000 gæster om året. Ekkodalen nummer 2 med cirka 200.000 og Østerlars Kirke nummer 3 med 120.000 besøg. Naturstyrelsen mener, der årligt kommer 100.000 mennesker i bisonskoven.

Naturnationalparken

Folketinget har bestemt, at Danmark skal have flere naturnationalparker, for overfor EU har man forpligtet sig til at skabe mere naturlig natur. En af dem skal være på Bornholm, og Naturstyrelsen har valgt den østlige del af Almindingen. Det nuværende hegn ved bisonskoven skal derfor udvides.

På Bornholm har der været ophedede debatter om dette. Hvilke dyr skal man have i den nye naturnationalpark, hvilke regler får brugerne af området? Hvad må man, og hvad må man ikke mere? Der kommer ikke vildsvin af risiko for svinepest, vilde heste egner sig bedre til en åben natur. Naturstyrelsen har sammen med lokale brugergrupper besluttet sig for kronhjorte.

Kronhjorten har levet på Bornholm i ældre dage. Den sidste kronhjort blev skudt i 1780. Både i 1600- og 1700-tallet sendte man bornholmske kronhjorte til Kongens Dyrehave i København. Da man regner med, at øens nye kronhjorte skal komme fra Dyrehaven i København, kan ringen på den måde blive sluttet.

I den nye naturnationalpark vil der udsættes flere bisonokser fra forskellige bestande for at sikre dyrenes sundhed. Det 1.150 hektar store område bliver indhegnet med højt hegn for store bisonokser, krondyr samt dådyr, men hvor rådyr kan passere.

Vinterstemning med sne og bisonokser.

Praktiske oplysninger

Hovedindgangen til naturnationalparken vil være ved Hareløkkerne. Der vil være skilte med formidling, flere toiletter, borde og bænke. Den børnevenlige musesti vil komme inden for hegnet, mens legepladsen vil være udenfor. Herfra vil der være tre forskellige stier gennem det store område: En kort rute på halvanden kilometer, en mellemrute på fem kilometer samt en lang rute på 15 kilometer, der fører gennem hele naturnationalparken.

Der vil komme to såkaldte faunalommer med spændende fugle, padder og insekter.

Man må stadig køre bil på Chr. X Vej. Andre veje bevares kun for arbejdskørsel til Naturstyrelsen. Foruden hovedindgangen kommer der andre indgange og gode parkeringspladser. På steder hvor dyrene ofte iagttages, placeres platforme med borde og bænke. Der må gerne cykles – også med mountainbikes, men kun på skovvejene, hvor man anbefaler de anviste ruter ved Rytterknægten.

Krondyr ynder våde mose og enge, hvorfor den nordøstlige indgang ved Hagermyr være et godt sted. Her vil komme en udsigtsplatform, og vejen til den er kort og egnet for dårligt gående. Bortset fra området ved Grønnevad i den sydlige del udsættes der ingen køer i reservatet.

Lille Vildmose har mange gode køreveje.

Da vildmosen blev vildere

Lille Vildmose øst for Aalborg var oprindelig store tørvemoser med produktion af tørv. Om efteråret kom der store flokke af nordiske gæs samt nogle få fugleglade mennesker. I dag er området købt af Aage V. Jensens Fond, og gravning af tørv er slut. Det store område er indhegnet, og der er skabt store våde områder og udsat vilde dyr: Kronhjorte, elge, vildsvin og bisonokser. Samtidig er der opført et Vildmose Center for besøgende gæster og lejrskoleelever, der især interesserer sig for Dødens Tårn. Her bliver reservatets døde dyr mad for kongeørne, havørne og ådselsbillerne. Intet går til spilde, selv knoglerne bliver ædt af små mus, der elsker dem som kalktilskud.

Selv om stedet kaldes Lille Vildmose er området stort. På det i alt 7.600 hektar store reservat er der mange tilladte køreveje. Hvert år er der 80.000 betalende gæster i besøgscentret og omkring 200.000 ikke betalende mennesker, som ofte kører langt for måske at se en stor elg eller en flok kronhjorte. Derfor har vildmosen en stor betydning for det nordjyske turisterhverv.

Bisonokser ved Svinemose.

Bisonokser

Den europæiske bison er det største vildlevende pattedyr i Europa. Tyrene kan veje næsten et ton og være to meter høje. De er drøvtyggere og spiser 40 kilo plantefoder om dagen. Græs, urter, knopper og skud fra træer, om vinteren træernes bark. Hele Europas bestand er i dag på 9.000 dyr. De fleste lever i øde skove i Rusland og Polen, men arten er sårbar. Efter 1. verdenskrig var den europæiske bison uddød, bortset fra 54 i fangenskab. Af dem valgte man 12 bisonokser til et avlsprogram. På grund af indavl er dyrenes gener svage og lettere udsat for indvoldsorme og sygdomme.

Kronhjorte

Kronhjorten er Europas største hjortedyr. Hannerne har en skulderhøjde på 1,50 meter og vejer op til 230 kilo. Der lever en stor vild bestand i Vestjylland, andre steder er de udsat. Dyrehavens kronhjorte har vænnet sig til mennesker, hvert år kommer der en million besøgende. Andre steder i landet er dyrene sky. Til gengæld kan man på lang afstand høre hannernes brunstbrøl i september og oktober. Dyrerigets mest maskuline brøl.

Dådyr er nærmest modsat. I brunsten går hannerne bare og prutter og tisser i den ene ende og snøfter fra den anden.

Den nye naturnationalpark føres nordpå til de genetablerede moser ved Hagemyr. Her vil der sikkert komme mange mennesker for at iagttage kronhjorte.

Personlige oplevelser

Før jul var jeg med et barnebarn på besøg i bisonskoven. Der var nysne overalt, og spændingen steg, da vi kørte derind. – Måske ser vi bison i dag, sagde hun. Det gjorde vi sandelig, for ud fra skovens mørke kom fem store bisonokser gående over vejen og ud på engen. Med en baggrund af sneens iskrystaller lignede de mørke dyr skovens guder. – Tak, sagde barnebarnet stille, – Det syn vil jeg aldrig glemme.

Efter en lang køretur fra Sydfrankrig skulle vi engang overnatte i Harzen på et ældre hotel ved Goslar. Vi ankom i mørke og så et hotel omgivet af mørke skove og høje bakker. Pludselig hørte vi et dybt og højt brøl inde fra skoven. En velkomst fra mørkets kronhjort vi aldrig glemmer.

Artiklen er rettet tirsdag den 14. februar klokken 10:21

I en artikel om Naturnationalparken i Almindingen lørdag den 4. februar er der desværre indsneget sig nogle fejl. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at stedet er omtalt som et reservat. Området er ikke reservat, men en nationalpark.

Derudover er Musestien ved Hareløkkerne bag hegnet, mens legepladsen er udenfor.

Lille Vildmose er ikke en naturnationalpark, selv om der er udsat vildsvin. Der er ingen vildsvin i andre danske naturnationalparker.

Man må godt forlade de mange stier og gå på kryds og tværs gennem området. Vi skrev, at publikum skal følge stierne for dyrenes skyld.

Tidende beklager unøjagtighederne. red.