Hvad er vigtigt for dig, når det gælder uddannelse?
At uddannelse er en livsvigtig udvikling, man går igennem hele livet, som man skræddersyer til sine egne interesser med nogle kvalificerede lærere, der kan guide en videre, og en lærer der forstår at uddannelse ikke kun er bøger med ord, men også er en del af selve dannelsen.
Kan du se dig selv søge job på Bornholm efter endt uddannelse?
Bornholm er et af de få steder i Danmark, hvor man kan få ro i sindet til fordybe sig uden at blive forstyrret for meget af f.eks. storbyens hurtige liv. På Bornholm er man, om man vil det eller ej, omringet af en fantastisk smuk natur, der tvinger en ned på jorden, når man flyver for højt. Der er et stenkast fra en fredet skov, og du kan altid gå en tur ned til havet, der puster liv i en når man skal få ilt til hjernen, og butikkerne lukker senest klokken 22. Det kunne jeg godt se, og det kommer jeg også til, da jeg skal være geolog.