Børns læseevner truet: 'Det er desværre ikke super overraskende'

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. Det viser en ny international undersøgelse. På Bornholm mærkes udfordringerne både i folkeskolen og på biblioteket. Digitale medier får en del af skylden.

En ny, international undersøgelse af 4.-klasseelevers læsekompetence, PIRLS, viser en trist tendens. Flere elever har svært ved at læse, og hver fjerde elev kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk.

– Det er desværre ikke super overraskende. Der bliver simpelthen ikke læst nok, siger læse-skrivekonsulent Helle Vaabengaard. Hun er ansat af Bornholms Regionskommune til at vejlede både lærere og forældre til børn med læsevanskeligheder. I sidste uge var hun til konference på den anden side af vandet om netop resultaterne fra PIRLS, og hun har et klart budskab med hjem.

– Vi er nødt til at have nogle politikere, både nationalt, men også lokalt, der har fokus på det her. Vi skal have flere uddannede skolebibliotekarer, flere læsevejledere og ikke mindst tiden til at arbejde med eleverne ude på skolerne.

Ipads og digitale fristelser

En af de skoler, der oplever udfordringerne, er Svartingedal i Hasle. Skolen er en af seks folkeskoler på Bornholm og her arbejder børnehaveklasseleder Marianne Grøn Sørensen med den tidlige sproglige forståelse. Hun tester hvert år O. klasserne med en obligatorisk sprogvurdering under navnet Rambøll, og hun mærker, at stadig flere børn er sprogligt udfordrede.

– Der er en del børn, der har et lille ordforråd, og når jeg så spørger ind til, om de læser bøger hjemme, så siger de nej, siger Marianne Grøn Sørensen.

På samme folkeskole arbejder Maiken Adelsten som læsevejleder og dansklærer. Hun underviser de ældre børn i udskolingen og hun oplever, at børnene er udfordrede på evnen til fordybelse.

– Det, jeg ser, er manglende tålmodighed, siger Maiken Adelsten. Hun nævner ordet overspringshandling og henviser til de mange fristelser eleverne møder på computere, mobiler og tablets i deres fritid. Marianne Grøn Sørensen bekræfter, at samme tendens gælder for de små elever. Hun fortæller, at når hun giver sine 0. klasser lov til en lille pause, så spørger de næsten alle om det samme.

– Må jeg så gå på min ipad? Nej, det må du ikke. Du må gå over i bogkrybberne og kigge på billeder i bøgerne eller tegne i dit tegnehæfte, siger Marianne Grøn Sørensen, der engang imellem også giver ipadtid i pauserne. Ellers bruger hun primært de små skærme, når de er relevante for undervisningen.

Ipad er en kæmpe konkurrent

Alle folkeskoleelever på Bornholm har siden 2015 fået en personlig ipad udleveret ved skolestart, som de skal have i skoletasken hver dag. Ipad'en bliver dataovervåget, og man kan ikke downloade andet end læringsapps. Det forhindrer dog ikke eleverne i at bruge ipad'en til underholdning i fritiden. De to lærere forklarer, at børnene har lært sig at tilgå en browser og bruge google-funktionen til at søge på for eksempel gratis spil.

– Jeg tror, mange børn er på den ipad og spiller spil hjemme og ser Youtube. Min fornemste opgave er at give dem den her glæde ved læsningen, men ipad'en er jo en kæmpe konkurrent, siger Marianne Grøn Sørensen.

Maiken Adelsten uddyber:

– Hvis du har fået en ipad som toårig, så vil du se det som en device, som du kan spille og se film på. Man skal som underviser være klar over, at det er det, man er oppe imod. Det handler om at trække dem ud af det, og gøre noget, der er langsomt, siger Maiken Adelsten. Hun har tidligere været skolebibliotekar og mindes dengang for 20 år siden, hvor de store skoleelever slæbte mastodonter af bøger med hjem fra skolebiblioteket. I dag ser hun, hvordan den korte ungdomslitteratur hitter, ligesom eleverne er gode til at læse de korte pop-op tekster på deres mobiler.

Bibliotekar Lea Wolffbrandt viser populær ungdomslitteratur frem. Her er det en bog, der omhandler computerspilsuniverset Minecraft. Foto: Anna Holm 

Manglende læselyst og upopulær skolereform

Læse-skrivekonsulent Helle Vaabengaard bekræfter tendensen. De sociale medier og muligheden for at streame en serie, hvis tv-programmet er kedeligt, påvirker vores evne til fordybelse og lysten til at vælge læsningen til, siger hun. Hun henviser igen til PIRLS-undersøgelsen, der viser, hvordan netop læselysten er kraftigt dalende. Faktisk er danske og norske elever de børn i undersøgelsen, der har lavest læselyst.

Ifølge Helle Vaabengaard er det en anden vigtig forklaring på den lave læsekompetence blandt børnene.

– Når man ikke har lysten, så mister man også kompetencen, fastslår hun.

En tredje forklaring på den lave læsekompetence er skolereformen fra 2014.

Skolereformen hævede elevernes undervisningstid, hvilket sænkede lærernes forberedelsestid. Målet fra politisk hold var at give de ressourcesvage elever mulighed for at få mere hjælp til lektierne. Allerede dengang rystede mange lærere på hovedet, og det gør Maiken Adelsten stadig den dag i dag, når emnet kommer op.

– Det er så groteskt, det sagde vi allerede da den kom: Flere timer i skolen gør dig ikke nødvendigvis klogere. Det gør en mere udmattet. Samtidig er der mindre forberedelsestid til læreren. Det er jo klart, at færre hænder til at bære mere - det går galt, siger Maiken Adelsten.

Lea Wolffbrandt står for indkøb af børne- og ungdomslitteratur til Rønne Bibliotek. Som bibliotekar hjælper hun de yngste lånere med at finde læseglæden og de helt rette bøger. Forældre kan også henvende sig til hende, hvis de har brug for hjælp og vejledning til at styrke deres børns interesse for bøger. Foto: Anna Holm 

De voksnes ansvar

På Rønne Bibliotek skelner bibliotekar Lea Wolffbrandt også mellem tiden før og efter folkeskolereformen. Inden var biblioteket et opholdssted for skoleeleverne, især dem fra Østre Skole i Rønne. Da reformen kom, var biblioteket pludseligt tomt for børn om eftermiddagen.

Lea Wolffbrandt mener, at vi som samfund har svigtet børn og unge i forhold til læsning.

– Vi har været naive og troet, at det kunne de godt selv klare. Men læsning skal formidles, og det skal de voksne tage på sig - både familierne og de fagprofessionelle, siger Lea Wolffbrandt, der har ansvaret for børneafdelingen på Rønne Bibliotek.

Som bibliotekar arbejder Lea Wolffbrandt med at finde læseglæden hos den enkelte og åbne op for bøgernes univers.

– Læsning er en færdighed, men det er for mig også et mentalt rum, som man giver sig selv lov og tid til at gå ind i, forklarer siger hun og uddyber.

– Den her fordybelse, hvor du ikke bliver forstyrret af det elektroniske. Det skal man kunne. Men det er ikke bare noget man kan, eller er perfekt til, når man går i gang. Voksne har også svært ved at sætte sig med en længere tekst og tage sig den tid, det kræver.

Dette er ifølge læse-skrivekonsulent Helle Vaabengaard særligt bekymrende.

– Det har betydning for vores demokrati, hvis vi stiller det helt på spidsen. Det, at være et demokratisk land kræver jo, at man kan kommunikere, forstå andre og få ting nuanceret. Og det kan blive vanskeligt, hvis man ikke kan formidle sin viden skriftligt, læse eller være kildekritisk, siger Helle Vaabengaard.

 

PIRLS

PIRLS står for Progress in International Reading Literacy Study. Undersøgelsen foretages hvert femte år og omhandler 4-klasseelevers læsekompetence og læseglæde.

Den seneste undersøgelse er foretaget i 2021. Den 250 sider lange rapport udkommer i bogform den 22. juni 2023 på Aarhus Universitetsforlag.

 

Viden om læsning

* Forskning har vist, at børn der kommer fra hjem med fokus på højtlæsning vil have have hørt omkring 45 millioner ord i en alder af fire år. Det giver disse børn et "ordforspring" på 32 millioner ord sammenlignet med børn i samme alder fra familier, hvor forældrene ikke læser højt.

Kilde: "Raising confident readers" af Dr. J. Richard Gentry (2010).

* Forskning viser, at det betyder rigtig meget for børns skolesucces, uddannelse og sociale status, at de er blevet stimulerede sprogligt.

Kilde: Stine Reinholdt Hansen, Ph.d. i børnelitteratur og børns læse- og medievaner, læsesporet.dk

• Som forældre kan man hente inspiration til tidlig sprogstimmulering og læsning på de danske folkebibliotekers portaler: sprogsporet.dk og?læsesporet.dk. Sprogsporet er for børnene fra 0-6 år, mens læsesporet er for de ældre børn.