Åbent brev til politikere: Lærere og pædagoger vil vide, hvad de ikke længere skal gøre

I et åbent brev til kommunalbestyrelsen kritiserer tillidsrepræsentanter for de bornholmske lærere og pædagoger budgetaftalens besparelser på skoleområdet.

Tillidsrepræsentanterne skriver, at de opfatter politikernes beslutning som rammebesparelser, der ikke giver svar på, hvilke opgaver personalet på folkeskolerne fremover skal bruge mindre tid på.

”Det er vigtigt for os, at I tager os med på råd, når der skal prioriteres i opgaverne, og at I efterfølgende tager ansvar for det serviceniveau og den kvalitet, det er muligt at levere. Vi vil gerne være med til at finde de gode løsninger,” skriver underskriverne til politikerne.

– Som spareforslaget ser ud lige nu, er det over hele linjen groft sagt lidt tekniske besparelser, uddyber Bornholms Lærerforenings formand, Signe Ballegaard Schmidt, til Tidende.

– Det betyder, at der er færre penge, men det er samme opgave, som skal løses. Der kommer lidt flere elever i klasserne, nogle klasser lægges sammen, og der kommer færre penge. Men de samme opgaver skal løses.

Vil det ikke være en kritik, I kunne rette mod næsten hvilken som helst besparelse? Politikerne kan jo ikke vælge at spare børnene væk, så der bliver færre at undervise.

– Jo, men måske må man kigge på, om der er ting, som vi kan gøre på en smartere måde, eller som vi ikke længere skal gøre. Jeg skal ikke stå her og kaste idéer ud, for det tænker jeg, skal gøres i samarbejde med personalet ude på skolerne. I hvert fald er det en dårlig idé bare at bede os om at løbe stærkere. Vi ved, at det, der har allerstørst betydning for, om vores elever lærer noget og trives, er, at de har lærere, som er til stede og lykkes med deres arbejde. Og det gør man ikke, hvis man skal løbe for stærkt.

Hvis præmissen er, at der på skolerne skal spares fem millioner næste år og ti millioner kroner om tre år – sådan som det er besluttet i budgetaftalen – kunne politikerne have gjort det på en intelligent og fornuftig måde?

– Under alle omstændigheder ville det være en sindssygt svær øvelse. Det vil jeg gerne anerkende. Og det er også derfor, at jeg ikke lige ryster en idé ud af ærmet, hvor jeg finder fem millioner. For det kan jeg ikke. Min påstand er jo, at man ikke kan spare på skoleområdet, for det har vi ikke råd til. Vi er nødt til at investere i skoleområdet, siger Signe Ballegaard Schmidt.

Det åbne brev til kommunalbestyrelsen kan læses i fuld længde herunder:

Kære medlemmer af KB (kommunalbestyrelsen, red.)

Vi skriver til jer, da vi med stor bekymring ser budgetforslag for de bornholmske folkeskole i 2024 og overslagsårene. Vi vil gerne anerkende, at det er en svær opgave at få kommunens budget til at hænge sammen.

Allerede i indeværende budgetår har skolerne svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Der er færre timer med to lærere eller en lærer og en pædagog i klassen og færre timer til ressourceforløb. Det har betydning for lærernes og skolepædagogernes opgave med at løfte alle elevers faglige niveau og at sørge for god trivsel i klasserne og hos de enkelte elever.

Nu ser vi ind i et budget, der er endnu strammere. Vi oplever forslagene som rammebesparelser, der ikke peger på, hvilke opgaver, der ikke skal løses, men efterlader færre ressourcer til at løfte samme opgave. Det vil få betydning for den kvalitet, skolerne kan levere. Der bliver mindre tid til kollegial sparring og fælles forberedelse, der bliver mindre tid til samarbejde med forældrene, og der bliver mindre tid til den enkelte elev. Det er vigtigt for os, at I tager os med på råd, når der skal prioriteres i opgaverne, og at I efterfølgende tager ansvar for det serviceniveau og den kvalitet, det er muligt at levere. Vi vil gerne være med til at finde de gode løsninger. Der kan være opgaver, der skal laves smartere, der kan være opgaver, vi skal undlade at udføre.

Sammenlægningen af Åvangsskolen og Søndermarksskolen til ét skoledistrikt bekymrer os. Her vil over 1/3 af den bornholmske folkeskoles elever blive berørt i større eller mindre grad. Ikke kun de, som bliver flyttet, men også de kammerater, som sidder tilbage i klasserne. Vi har tidligere haft distriktsskoler på Bornholm. Det var ingen succes. De tre skoler i Rønne blev lagt sammen til to for 8 år siden. Det skabte uro hos mange elever, påvirkede arbejdsmiljøet hos de ansatte negativt og gav sig udslag i en forældretilfredshedsundersøgelse, der viste stor utilfredshed.

Klasseoptimering og sammenlægning af klasser er en meget indgribende foranstaltning, som vil berøre de fleste skoler - om ikke alle. Tilpasningen til denne nye virkelighed er en stor opgave for vores elever - en opgave, der kommer til at trække energi og læringsfokus ud af mange børn.

En af de store opgaver på skolerne er opgaven med trivsel og inklusion. Her spiller skolekonsulenterne en vigtig rolle. Derfor bekymrer det os, at man vil fjerne konsulentbistanden på et område, hvor vi oplever, at skolerne har et stigende behov for sparring og bistand.

Venlig hilsen

Cindy Dellgren, Uffe Borgstrøm Knudsen, Pernille Odborg, Mads Grønbæk-Møller, Mette Thomsen, Lena Stærke, Merethe Rosengren, Søren Anker, Jesper Mosevang Madsen, Kim Petersen, Marie Bayskov, Nete Bitsch Karlsen, Stig Vestergaard Thomsen, Kevin Holm Hansen, Karina Schou Henriksen, Luna Billum, Allan Madsen, John Lassalle, Henrik Kofoed Hansen og Signe Ballegaard Schmidt

Tillidsvalgte fra BUPL Bornholm, Uddannelsesforbundet og Bornholms Lærerforening