100 til juleaften for ukrainske flygtninge på Bornholm

NOTITS | 17. DEC 2022 • 12:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
17. DEC 2022 • 12:30

Cirka 100 ukrainere vil være med, når der i Østerlars holdes juleaften for ukrainske flygtninge.

Det oplyser Ralf Marcoux Skovgaard, Foreningen Bornholm hjælper ukrainske flygtninge, i en pressemeddelelse.

Arrangementet er kommet i stand i et samarbejde mellem Bornholms Flygtningevenner, bryggeriet Small Batch, Østerlars Borgerforening og Foreningen Bornholm hjælper ukrainske flygtninge.

Østerlars Borgerforening stiller lokaler, juletræ og julepynt til rådighed.

Small Batch har produceret øl til støtte for ukrainerne og en donation herfra gør, at man kan transportere ukrainske flygtninge fra hele Bornholm til og fra Østerlars. Gudhjem Bus sørger for transporten

Der er dansk julemad på menuen (and, flæskesteg og risalamande), tilberedt af Frank Truberg, Gudhjem, der selv vil være til stede og servere maden.

Indsamlingen af midler fra Svaneke Friskole gør, at alle børn under 18 vil få en julegave – desværre er der ikke midler til at give de voksne gaver, beklages det.

– Foreningen Bornholm hjælper ukrainske flygtninge vil gerne rette en stor tak til alle vores samarbejdspartnere for, at dette arrangement kan lade sig, og derigennem løfte lidt af modet hos de fordrevne ukrainere, slutter Ralf Marcoux Skovgaard.