Aviskokken udforsker historien om Soldalen

Aviskokken udforsker historien om Soldalen
Friedhelm og sønnen Alslak.
DELUXE | ABONNENT | 19. MAJ 2024 • 05:30
Af:
Sune Rasborg
DELUXE | ABONNENT
19. MAJ 2024 • 05:30

I denne uge er aviskokken taget til Soldalen – et nærmest magisk sted, hvor der både gemmer sig skatte fra trolderiget og ikke mindst, den nyeste kulinariske skat fra vores allesammens lille ø. Som en lille bonus kan du også læse om en anden fin ting, der oprindelig udsprang af en tidligere journalist på Tidendes kreativitet, som er blevet vakt til live igen.

Der ligger et lidt hemmeligt sted på Bornholm – eller hemmeligt er det måske ikke, men det er mit indtryk, at der ikke er så mange, der kender det. Stedet hedder Soldalen. Måske er der nogen, der har set æblemost i let genkendelige gule “bag in a box” i diverse bornholmske butikker.

I den anden bog jeg skrev om bornholm og fødevarer, Bornholm Folk, Fæ og Flere Foodies, som i øvrigt er smukt fotograferet af Anders Beier, besøgte vi Soldalen og her er et lille uddrag af, hvad vi skrev:

Det kunne minde om den kendte børnesang: I skov en hytte lå. Bortset fra, at der, hvor vi er på vej hen, ligger der ikke bare én hytte, men mange. Der er også en naturbørnehave, et æblemosteri, frugttræer, alle mulige dyr og meget mere. Stedet hedder Soldalen og ligger i et meget naturskønt område. Jeg har aldrig været der før, men gætter på, at der er meget dejligt, når solen skinner.

Det første, der møder os, er et grønt skilt med teksten: “Moststuen” og en pil, der angiver hvilken retning moststuen ligger i. Men det jeg særligt bider mærke i, er den tekst, der er skrevet med tusch på skiltet: “Ring gerne,” og så et mobilnummer. Hvis der ikke var fordi jeg vidste, at Friedhelm, som vi skal besøge, stammer fra Tyskland, ville jeg nok ikke have bidt mærke i det, men de to ord giver et godt hint om mandens oprindelse.

Sahara sand og en pizza der er ud over det sædvanlige – den må vente

Manden vi skulle møde var Friedhelm, der sammen med sin kone, Isa, gennem mange år har bygget Soldalen op til det, den er i dag.

Grunden til, at jeg svinger min lille bil ind på parkeringspladsen denne solbeskinnede dag i maj, er, at Friedhelm har ringet til mig. Han fortalte, at nu når han er gået på pension, så har han tid til gå og hygge sig med alle mulige projekter, som han aldrig fik taget hul på, da det var ham, der drev det særlige sted på Nordlandet. Selvom jeg godt vidste det, fortsatte Friedhelm med at fortælle, at hans søn og svigerdatter nu driver stedet. Det var så her, jeg ikke rigtigt var fuldt koncentreret, for en karavane af kameler blev trukket forbi mig, og synet af dem med Saharas sandklitter som baggrund var alligevel en anelse mere eksotisk end telefonsamtalen med Friedhelm. Jeg får derfor hurtigt afbrudt historien om pensionen og aftaler, at jeg ringer, når jeg er kommet hjem fra Marokko.

Efter nogle vanvittige, smukke og meget spændende oplevelser i Sahara og Atlasbjergene, vender Aviskokken snuden mod klippen i Østersøen – godt tanket op med inspiration til sommerens grillaftener og ikke mindst med åbenbaringen om den Marrokanske pizza… – lad os se om den opskrift ikke kan findes på Tidendes sider sommerens løb…

Anyway jeg, kontaktede Friedhelm i noget mere koncentreret modus, og nu kunne jeg forstå, at han har udviklet en pendant til Aperol Spritz – altså den der sommerdrink, som alle, der ikke forstår, at Negroni er den rigtige version af det stads, drikker.

Faktisk har Friedhelm lavet tre forskellige slags.

Det vil jeg gerne vide noget mere om.

Troldeskatten og den første vegetar

Når man ankommer til Soldalen, er det altid spændende, om man kan finde den person, man skal tale med. Der er mange huse, og området er ret stort. Derfor stopper jeg op og kommer til at tænke på den dame, som havde stedet før Friedhelm og Isa. Den historie fik jeg fortalt, da vi i sin tid lavede bogen.

Her er, hvad jeg skrev dengang:

"Helene boede her alene og meget spartansk - faktisk var det mest moderne et telefonstik. Hun dyrkede frugt og grøntsager på jorden - altsammen økologisk. Husk på, at det her var i 40erne. Frugt og grønt læssede hun på sin hestevogn og solgte nede i Allinge,” fortæller Friedhelm. ”Alle kendte Helene - hun var også en af de første damer, der gik med bukser og så var hun medlem af den forening, der hed: Det Kongelige Danske Vegetariske Selskab. - En spændende dame, der tænkte meget anderledes end normen på det tidspunkt.”

Jeg spørger, om hun ikke blev betragtet som lidt mærkelig, når hun sådan boede alene og tænkte så kontroversielt. “Altså, hun var ikke så mærkelig - bare anderledes, men der går da nogle historier om, at hun fodrede troldene oppe i skoven, og engang drømte hun, at der var begravet en skat heroppe bagved. Den slags drømme troede hun på - måske var hun lidt synsk?” siger mosteriejeren spørgende. “I hvert fald troede hun så meget på det, så hun bestilte en mand fra den lokale maskinstation til at grave rundt deroppe for at finde skatten. De gravede i to-tre dage og fandt desværre ikke noget. Men på det tidspunkt var hun også ved at være lidt oppe i årene,” forklarer Friedhelm, lidt beskyttende over for den dame, som han meget sympatisk, på sin helt egen måde så lidt op til.



Friedhelm.

 

€%&# flere trolde

Mens jeg prøver at finde opfinderen, tænker jeg på, om troldeskatten stadig er deroppe et sted – tankerne vandrer og ender på, at det er lidt mærkeligt, hvor meget trolde fylder på disse sider efterhånden.

Da jeg endelig finder værten, er han allerede i gang med at lave drinks – mange faktisk. For han har besøg af nogle venner fra Tyskland, og vi skal jo allesammen have en af hver drink. Vi bliver enige om, at det må man godt, når det er tirsdag.

Versionerne af den såkaldte Bommerol – Bornholms Aperitivo Frizzante, som det nye produkt hedder, er som følger: En med Orange og Æblemost, en med Rød Grape og Æblemost og den sidste, der er med Citron, Ingefær og selvfølgelig Æblemost. Fælles for dem alle er, at de serveres med Tonic og prosecco.

Mens formiddagssolen skinner og jeg, ligesom de flinke tyske gæster, får smagt mig igennem de tre slags æbledrinks, dukker Aslak op. Han er Friedhelms søn, der sammen med sin kone Melanie, har overtaget driften af Soldalen. Det er efterhånden nogle år siden.

Jeg konstaterer hurtigt, at drinksene er gode og navnligt den med citron og ingefær, glider ned i et foruroligende tempo.

Vanen tro er de tre varianter emballeret i “bag in a box”. Som den kreative pensionist siger: så er det nemt for restauranterne at hælde op til drinks, komme lidt tonic i og toppe med prosecco – jeg tænker at konceptet også går godt til tørsten på terrasserne i det ganske land henover sommeren – et hurtigt tryk på hanen, et par isterninger og to skvulp tonic og et splash bobler… man behøver nærmest ikke rejse sig op fra møblerne af plasticflet.

Aslak har lovet mig at fortælle lidt om, hvad der ellers sker i Soldalen, men inden vil jeg gerne lige løfte sløret for det, du måske har undret dig over…: Bommerol… Nu tror du nok, at det er en lokal omskrivelse af Aperol, men det er det slet ikke! BOMMEROL – Din bornholmske Sommertrold, lyder sloganet. Vi er åbenbart slet ikke færdige med troldetemaet her på siderne.


 

 

Alslak

– Her ser du så den nye generation af Soldalen – Ja, altså Melanie og jeg har overtaget hele projektet med alt, hvad det indebærer. Mine forældre har været her i knap fyrre år og har bygget det meste af det, der står her samt de virksomheder, der har til huse her. Vi er i gang med at tilpasse det til os og føre det videre.

Hvad er det for nogle virksomheder, der bor her i Soldalen?

– Der er fire forskellige. Vi har en daginstitution, en børnehave, som vi ejer, men vi som sådan ikke har noget med at gøre. Den betaler leje til Soldalen. Så har vi et æblemosteri og en cirkusfestival, og så udlejer vi til private og erhverv.

– Når ja, så er der nogle få turistlejligheder og nogle lejligheder, som vi lejer ud hele året og sådan nogle erhvervslokaler som produktionskøkken og syværksted. Og ja, det vi snakker mest om er nok mosteriet.

– Udover det, så er der nogle virksomheder, der lejer sig ind, der er min brors kasketvirksomhed, to foodtrucks, som forbereder deres mad her og så en virksomhed, som laver ting på glas. Mold, hedder de. De laver chilisauce og kimchi og sylt og alt, hvad man kan gro og putte ned i glas og fermentere. Det er kvalitet. De bruger så vores produktionskøkken.

Mosteriet – hvad går det ud på?

– Mosteriet blev startet for mere end 15 år siden, og vi troede i starten, at det skulle være et mobilt mosteri, som vi skulle køre rundt og moste for folk på torvene. Det gjorde vi i to sæsoner, før vi fandt ud af, at det er noget værre svineri at stå på torvet og plaske rundt med flere tusinde liter vand og pakke most og modtage æbler.

– Så vi valgte at udbygge det heroppe stedet for. Og nu laver vi mellem 25 og 35 tons æblemost og opkøber fra fire plantager. Vores hæmsko er ligesom, at vi har bestemt os for, at alle råvarer skal være fra øen. Så for os handler det om at få tryllet æbler op til os. Helst af sig selv, for så kan vi stå for at moste.

– Derfor vil vi meget gerne betale andre for at producere æblerne eller for at have dem i deres have og så komme op med dem. Cirka sådan et sted mellem en tredje og en fjerdedel af, hvad vi moster kommer fra private. Vi bytter gerne æbler for most, når private kommer med æbler.

Noget helt andet er, at du har en utroligt flot skjorte på. Kan du fortælle om den?

– Jamen altså, det er min bror Silas og han, som har firmaet Wilgart. Han har overtaget Niels Ebdrups firma (tidligere journalist hos Tidende, red.). Det med at lave Hawaii skjorter med bornholmermønster på eller bornholmertryk på fra gamle tidsskrifter.

– Nu har han fået produktionen op at stå og fået syet de første 500 skjorter eller noget i den retning. De bliver simpelthen håndsyet her på syværksteder her på grunden og noget hjemme hos ham selv. Det er nogle vildt gode skjorter.

Hvor kan man købe dem henne?

– Man kan købe dem Torvehallen og så hos os – i vores gårdbutik, hvor vi sælger alt, hvad der har med Soldalen at gøre. Faktisk har vi fået lavet sådan et brandlogo, som vi er lidt stolte af. Se der står: Made on Soldalen og så er der symboler af noget af alt det, der kommer herfra.

Jeg kan kun anbefale, at man besøger Soldalen på Maegårdsvej 4 i Allinge. Det er et særligt sted, og der sker simpelthen så mange forskellige ting.

Alslak og min samtale udvikler sig alle mulige retninger, og han fortæller meget om alle de samarbejder, som de godt kunne tænke sig at lave. Eksempelvis, da vi taler om det oplagte i at lave cider, så konstaterer han tørt, at når han har brugt tre måneder på at moste æbler, så har han ikke lyst til at lave mere, der har med æblemost at gøre. Derfor vil han hellere, lade noge andre om at fermentere mosten.

Så hvis man går med en lille fødevareiværksætter i maven, så er Soldalen måske ikke det dummeste sted at henvende sig til at starte med. Ligeledes hvis man i efteråret, har haven fyldt med æbler, så få samlet dem sammen og afleveret dem hos Friedhelm Junior. Så kan man forlade Soldalen med dejlig most i bytte.


 

 

Bommerol

1/3 af Friedhelms trylledrik fra den praktiske box

1/3 Tonic. Husk at Bornholms Mosteri udkommer med en bornholmsk tonic snart

1/3 Prosecco – igen, måske skal man erstatte den med cider fra en af de bornholmske producenter.

– husk is for fanden! – hvis det skal være fint, så gør som Friedhelm og kom blåbær og mynte i.

På den måde får man en helt ægte bornholmsk “Bommerol” – skål, din sommertrold.