Undersøgelse: Langt flere arbejdspladser fra Energiøen

Det kan også blive andet end et datacenter, der kan ende på Bornholm.

I hele den tid, hvor der er blevet snakket om Energiø Bornholm, er det også blevet nævnt, at der i forbindelse med energiøen kan komme mange arbejdspladser i den forbindelse.

Der har også været en analyse fra Center for Regional og Turismeforskning (CRT) på emnet, hvor der blev sat tre scenarier op. Her var Power-to-X med i et af scenarierne, men her er udviklingen gået hurtigt, og derfor havde man brug for, at den blev opdateret.

Derfor har Baltic Energy Island fået udarbejdet tre nye rapporter, hvor der er kommet flere nye ting på bordet, men Power-to-X er også stadig med i dele af de scenarier, der her er sat op.

– Dels er der ikke noget tre gigawatt-projekt. Det er blevet lukket med den såkaldt åbne dør. Så vi satte os for at prøve at skabe noget data, der kan kvalificere diskussionen om en erhvervspark, fortæller Søren Møller Christensen, der er direktør i Baltiv Energy Island.

Den ene analyse har været, hvad energipriserne kan blive - både hvor priserne rummer hele Bornholm, men også et scenarie, der kun rummer en erhvervspark.

Det anden analyse er et opdateret Power-to-X-scenarie. Her går opdateringen på, hvor hurtigt man tror på, at hydrogen kan udrulles.

– Det er, fordi de har sådan nogle meget avancerede simuleringer af hele det europæiske energinet, hvor de både har data på, hvordan ser det ud nu, men også en slags fremskrivninger ind på alle de kendte projekter, man har rundt omkring. Her laver de så en vurdering af, hvornår kommer de, og hvor stor effekt kommer de ind med, hvor Energiø Bornholm også er lagt ind. Og med det datagrundlag kan modellen simpelthen regne ud, hvad energipriserne bliver. På den måde kan man se, om der er økonomisk logik i at etablere hydrogenproduktion kombineret med infrastrukturen dertil - altså rør, der skal transportere det væk, siger Søren Møller Christensen og fortsætter:

– Her er resultaterne, der kommer lavere priser på Bornholm i forhold til DK2 (elpris-område, red.), men særligt i forhold til Tyskland og Polen. Så der er noget attraktivt ved at placere noget, hvor strømprisen er afgørende for det produkt, man laver på Bornholm. Den anden ting er, at deres model placerer små 400 megawatt elektrolyse på Bornholm fra 2040, voksende op til cirka 1,8 gigawatt i 2050. Så det var for at kvalificere, om det giver mening at tale om hydrogen på Bornholm, og så giver det også grundlag for de næste analyser, som handler om datacenter.

Mange arbejdspladser ved datacenter

Netop datacentre er man kommet med en analyse for, hvad der er potentiale til på Bornholm. Datacentre kræver en stor mængde strøm, og derfor bliver der kigget på, hvor man kan få fat i strømmen. Noget, der gør Bornholm interessant i forbindelse med Energiø Bornholm.

– I den forstand - der kan være andre ting også - men nu har vi i hvert fald to konkrete scenarier for, hvad det kunne være i en energierhverspark, når vi kigger ind i krystalkuglen, fortæller Søren Møller Christensen.

I forbindelse med selve energiøen med landanlæg, opsætning af møllerne og servicering af dem, kan der komme en jobsskabelse lokalt på 500 personer.

Tager med energierhvervsparken med, hvor Power-to-X og et datacenter eventuelt kan ligge, kan man komme op på yderligere næsten 600 personer permanent på Bornholm. Det viser en analyse fra Sweco.

– Men der kommer jo også et boost før 2036 - hvor effekten for de lokale, permanente arbejdspladser kan komme - da der vil komme mange i anlægsfasen. Det kan man godt glemme lidt, siger Søren Møller Christensen.

Alene på datacentret kan der komme op mod 175 permanente lokale arbejdspladser på Bornholm. Søren Møller Christensen tror dog også på, at der kan komme endnu flere.

– Vi er ved at få lavet en ny kørsel på det. Det var Sweco, der havde fundet det tal, men jeg tror faktisk, det er det dobbelte. Det, vi er ved at få undersøgt nu, er at få hentet nogle nye kilder ind. Men de 175 kommer fra et datacenter, som er oppe at køre i Odense, siger han.

Rummer usikkerheder

Skeptikerne kan dog også sige, at der eksempelvis ved et datacenter i Viborg blev slået stort op med, at der kunne komme mange tusinde arbejdspladser - det holdt sig, ifølge Computerworld, på otte arbejdspladser.

– Det, jeg har forstået, er, at Viborg aldrig blev så stort, og så har der nogle skift i teknologien. Man har fundet nogle meget mere effektive måder at gøre det på, men som også kræver mere vedligeholdelse. Og det er jo en afvejning, hvad koster teknologien versus hvad koster arbejdskraft, siger Søren Møller Christensen.

Han tror derfor på, at det ikke ender som i Viborg, men han er også klar over, at der frem mod 2036/37 kan ske meget med teknologien og andet, der udvikles på.

– Men det handler om planlægning for os. Tilfældet er her, at vi er ude at sige, at vi vil gerne tiltrække noget strømforbrug, som der er nogle arbejdspladser koblet til. De investeringer, vi arbejder og kæmper om, kunne ligge andre steder. De kunne ligge i Nordtyskland eller på Falster. Vi vil gerne lave en ramme, som gør det muligt for investorer at sige, at der er en god sikkerhed for, at de gerne vil det her. Der kommer noget planlægning til det. Hvis vi bare sidder og venter på, at investorerne kommer, vil de fleste investorer sige, at der er for stor risiko på Bornholm, så vi vælger et andet sted. Det er jo lidt med at se planlægningen på en mere strategisk måde og mere proaktiv måde, hvor ellers har planlægningen på Bornholm jo i meget høj grad været responsiv, siger Søren Møller Christensen og fortsætter:

– Den måde, vi arbejder på her, rummer selvfølgelig usikkerheder. Vi ved ikke præcis, hvad der kommer, vi ved ikke præcis, hvor mange arbejdspladser. Det kan bevæge sig både den ene og den anden retning, som du siger. Men det er ligesom det game, man er i, når man prøver at række ud efter de her store investeringer. Men det kræver også, at vi gør vores forarbejde, hvis vi vil tiltrække de store investeringer. De her investorer kigger efter steder med lav risiko i forhold til, om de kan få lov til at få den planlægning, de skal. For at få den tilslutning, der skal til. Og det vil være gældende for alle, der laver investeringer i den her skala. Vi taler jo om milliardinvesteringer.