Trefor: Lige så høje priser hvis Beof stadig ejede elnettet

Nettarifferne har været på himmelflugt siden 2021, men prisstigningen havde også været voldsom, hvis Bornholms Energi og Forsyning ikke havde solgt elnettet, mener Trefor-direktør Charles Nielsen. De nye ejere har øget udgifterne til administration og ansat seks ekstra mand på Bornholm, men det skyldes digitalisering og investeringer i et aldrende elnet, forklarer direktøren.

ELPRISER

I mandags blev de nye nettariffer taget i brug på Bornholm. Fra den ene dag til den anden blev taksterne, som betales til elnetselskabet Trefor, omkring 80 procent højere om aftenen, og spidsperioden blev samtidig udvidet med en ekstra time, så den nu gælder fra klokken 17 til 21.

I en historisk sammenhæng er udgifterne til at drive elnettet historisk høje, og ingen andre steder i Danmark kan priserne måle sig med Bornholm, der har landets dyreste elnet i forhold til lokalbefolkningens forbrug.

I debatten, især på sociale medier, anklages Trefor, der er en del af den sydjyske energikoncern Ewii, for at tjene millioner på bornholmerne. Ewii købte elnettet af Bornholms Energi og Forsyning (Beof) i 2021 for 657 millioner kroner, efter at kommunalbestyrelsen havde nikket til et frasalg. Mange bornholmere har hæftet sig ved, at selskabets direktør dengang lovede, at handlen ikke ville betyde højere priser.

"Trefors prisstigning er tyveri ved højlys dag", skrev Kirsten Juni forleden i et læserbrev, hvor hun især kritiserede aftenpriserne og den nye tarifmodel med større differentiering mellem aften- og nattepriser.

Ejer gør ingen forskel

Trefors direktør for infrastruktur, Charles Nielsen, der også fungerer som bestyrelsesformand for den bornholmske del af selskabet, har følt sig kaldet til at besvare kritikken, der er blusset op, efter de nye priser er trådt i kraft.

I et debatindlæg i dagens avis skitserer han i detaljer årsagerne til, at taksterne er steget så voldsomt efter nytår. Som Tidende beskrev for to uger siden, har Trefor ret til at opkræve 87 millioner kroner mere i 2023, hvilket svarer til 88 procent mere end sidste år, og netselskabet har ifølge Charles Nielsen brug for alle pengene for at drive og forbedre elnettet.

Tror du, at nettarifferne kunne have været lavere, hvis Beof ikke havde solgt elnettet?

– Nej, svarer Charles Nielsen kontant.

– Nettariffen er fuldstændig uafhængig af ejerskab. Det er et gennemreguleret område, siger han og nævner de to årsager til det høje prisniveau.

– Først og fremmest fordi hele den del, der handler om driften, er styret af indtægtsrammer fra Forsyningstilsynet. Vi har meget svært ved at drive og udvikle elnettet for de beløb, som vi må opkræve.

– Derudover er der nettabet, som vi skal erstatte. Det er fuldstændig afhængigt af markedsprisen, siger han.

Plus forsvinder hurtigt

Charles Nielsen har delt næste års budget med Tidende. Tallene viser, at Trefor El-Net Øst – når man ser bort fra underdækningen fra tidligere år, som udgør 41 millioner kroner, der i 2023 skal opkræves med forsinkelse – forventer at få en omsætning på 145 millioner kroner og et overskud før skat og renter på 20 millioner kroner.

Resultatet ventes at blive fem millioner kroner bedre end i 2022, men overskuddet får hurtigt ben at gå på, påpeger Charles Nielsen. Trefor planlægger nemlig at tredoble investeringerne til 155 millioner kroner med flere store anlægsprojekter på Bornholm, blandt andet en ny højspændingsforbindelse fra Hasle til Østerlars og ombygninger af tre transformatorstationer.

Samtidig ventes udgifterne til administration at blive med tre millioner kroner højere i 2022, ligesom der i budgettet afsættes en million kroner ekstra til drift og vedligeholdelse.

Hvorfor bruger I flere penge på administration?

– Det er fordi vi har ansat nogle flere mennesker herovre. Vi kunne ikke drive elnettet med de mennesker, der var herovre i forvejen, siger Charles Nielsen.

Han oplyser, at El-Net Øst havde 18 medarbejdere, inden Trefor overtog selskabet i 2021.

– Nu er der 24 medarbejdere, og der er budgetteret med en yderligere tilgang på fire medarbejdere i første halvår 2023, fortæller direktøren.

Ikke noget at dreje på

Elnettet her er landets dyreste for kunderne. Hvad har I gjort for at nedbringe tarifferne for bornholmerne i lyset af energikrisen? Har I forsøgt at dreje på forskellige værktøjer?

– Vi har ikke noget at dreje på. Bornholmerne har jo drevet elnettet selv, indtil vi overtog det. Der er nogle transformerstationer og kabelstrækninger, som skal holdes i gang og holdes ved lige. Hvis der er et brud, skal vi ud at lave det. Der er ikke noget quick-fix. Det er prisen for at have isenkrammet kørende og stående året rundt.

Bruger I alle de penge, som I har lov til at opkræve?

– Det gør vi, og det har vi også gjort i Trekantsområdet. Vi er presset så hårdt, at vi knapt nok har økonomi nok til at drive elnettet, siger Charles Nielsen.

En af synergieffekterne ved fusionen håber Trefor at kunne opnå senere på året, når overvågningen af elnettet flyttes fra kraftværket i Rønne til et kontrolrum i Kolding. Flytningen af denne opgave ventes at blive gennemført i foråret eller til sommer, når mandskabet i Jylland er uddannet, og det er blevet teknisk muligt at fjernstyre Bornholm fra koncernerns hovedsæde.

– Vi skal være klar med alle signaler, og der skal gennemføres kurser, så dem, der skal styre nettet fra Kolding ved, hvilke knapper der skal trykkes på, siger Charles Nielsen.

Det er netop forberedelsen af digitaliseringen, som har gjort det nødvendigt at øge antallet af ansatte i Trefor El-Net Øst.

Fysikkens love

Charles Nielsen påpeger, at den største del af ekstraregningen, som havner hos bornholmerne, går direkte til at erstatte det tab, som er i ledningsnettet. På Bornholm når over 6 procent af strømmen aldrig frem til forbrugerne, mens nettabet på Trefors hjemmebane i Trekantsområdet ligger på 3,5 procent.

Da den tabte strøm, der fordufter som varme rundt omkring i komponenterne, skal købes til markedspris, lider Trefor og alle andre netselskaber under, at elpriserne har været usædvanligt høje gennem halvandet år.

Det er det relativt lave forbrug, som rammer bornholmerne, og den dyre strøm skaber ovenikøbet et uheldigt paradoks:

Når de enormt høje elpriser får bornholmerne til at spare på strømmen, forøges det procentvise nettab. En del af besparelsen, som man høster i den enkelte husstand, bidrager derfor til at forhøje tarifferne til transport af el.

– Det er bare fysikkens love. Havde man for pokker bare haft et større forbrug. Den anden dag så jeg med glæde en statistik om, at befolkningstallet på Bornholm er stagneret efter mange år med nedgang, siger Charles Nielsen.

Måske kan prisen falde

I sit debatindlæg antyder Charles Nielsen, at de nye takster kan reduceres senere på året. Det vil afhænge af, hvordan markedsprisen på el udvikler sig, og siden Trefor lagde budgettet i efteråret, er det gået i den rigtige retning.

– Hvis jeg kunne regulere prisen dag for dag, kunne vi sætte den ned i foråret. Men i og med stigninger skal varsles fire måneder forud, er det ikke så simpelt, siger Charles Nielsen, som medgiver, at varslingsreglerne gør det nødvendigt for Trefor at gå med livrem og seler.

– Jeg håber, at vi kan sætte prisen ned til sommer, siger han og påpeger samtidig, at tarifferne vil blive sænket markant fra april til og med september.

De kritiserede aftentakster vil blive mere end halveret, da elforbruget generelt er lavere i sommerhalvåret.