Vi skal ikke acceptere geografisk ulighed i den grønne omstilling

Vi taler ikke bare lidt dyrere. Vi taler rigtig meget dyrere.

Skal vi acceptere geografisk ulighed i den grønne omstilling? Det mener vi ikke i Enhedslisten.

Vi har alle brug for at kunne modtage strøm og med den øgede mulighed for decentral strømproduktion fra sol og vind og andre kilder, har alle egne af Danmark også behov for at kunne transportere strøm fra dér, hvor strømmen produceres, ud til forbrugerne. Elnettet er med andre ord kritisk infrastruktur og jo mere af vores energiproduktion og -forbrug, som bliver elektrificeret, jo mere kritisk bliver lige netop denne form for infrastruktur. Derfor er driften af vores elnet også reguleret af Forsyningstilsynet.

Det er ikke bare på Bornholm, men i hele Danmark, og Europa med for den sags skyld, at elnettet skal udbygges. Og for at gøre det så samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt som overhovedet muligt, har netselskaber over hele landet i disse dage taget hul på en ny takststruktur, hvor der skelnes mellem lavlast, højlast og spidslastperioder med det formål, at anspore os forbrugere til at flytte så meget af vores forbrug, som det er praktisk muligt, til de timer på døgnet, hvor der er mindst tryk på elnettet.

Men der er alligevel noget, der er særligt for Bornholm, og det er prisniveauet. Det vil næppe komme som en overraskelse, at det er dyrere at etablere, vedligeholde og udbygge et el-net i et tyndt befolket område end i et tættere befolket område. Og det vil næppe heller være en overraskelse, at det kan være dyrere at fragte kabler med mere til ikke brofaste øer end til områder, der er forbundet til omverdenen gennem et tæt og vidt forgrenet (og i øvrigt skattefinansieret) vejnetværk. Det er også nogle af de mange forklaringer, som ejeren af det bornholmske elnet, Trefor Elnet Øst, giver for, hvorfor transporten af strøm er dyrere end i andre dele af Danmark. Og vi taler ikke bare lidt dyrere. Vi taler rigtig meget dyrere.

Fra januar 2023 er der for nettariffens vedkommende tale om, at prisen på Bornholm ligger 85 procent over prisen i Trekantsområdet, som Trefor også betjener, og 90 procent højere end den pris, som netselskabet Radius tilbyder sine kunder. Men ikke nok med det. Tilsyneladende er det også langt mere omkostningsfyldt at betjene bornholmske strømforbrugere end forbrugere andre steder i landet. I hvert fald ligger prisen for det årlige netabonnement på Bornholm med sine 767 kroner 50 procent over prisen (510 kroner) i trekantsområdet og 43 procent over prisen i det område, Radius betjener. Hvordan det lige hænger sammen, er umiddelbart noget vanskeligere at forklare.

Men tilbage til det strukturelle spor: Såfremt Trefor Elnet Østs nye nettariffer holder hele vejen til Forsyningstilsynet, og Trefor Elnet Øst får Forsyningstilsynets ord for, at det er så meget dyrere at transportere strøm og dermed skabe grundlaget for den grønne omstilling på Bornholm end i resten af Danmark og også at betjene bornholmske forbrugere sammenlignet med forbrugere andre steder i Danmark, så er det jo netop den slags geografiske uligheder, vi i Danmark over generationer og på tværs af skiftende politiske flertal har udviklet for eksempel transportpolitiske og indenrigspolitiske værktøjer til at udligne. Burde sådanne værktøjer så ikke også blive udviklet og bragt i spil, når det gælder udbygningen af den grønne infrastruktur, nemlig det elnet der skal til for at gøre den grønne omstilling mulig i alle dele af Danmark? Er det ikke en vigtig del af hvad 'Et Danmark i balance' vil sige, og hvad det vil sige at få alle med i den grønne omstilling? Det synes vi i Enhedslisten.