Han kan også nikke genkendende til, at arbejdet har stået på i en længere periode. Det skyldes ganske enkelt, at der er opstået en uventet situation, som de ikke kan løse selv.
– Grunden til, at arbejdet trækker lidt ud er, at der er konstateret et defekt afløb, som vi skal have repareret i samråd med kommunen.
Hos ECC Energi forventer man dog, at de forbipasserende snart kan opleve en tankstation i fuld vigør igen. Noget, der formentlig også glæder indehaveren af kiosken, som så igen kan nøjes med at konversere om vejret og de stigende benzinpriser, fremfor også at skulle stå til ansvar for store huller i asfalten.
– Forventningen er, at vi snart kan færdiggøre arbejdet, og dermed også afslutte de gener gravearbejdet har for forbipasserende og kunder på tankstationen. Shell i Aakirkeby er en velfungerende tankstation, som vi er glade for, og også kommer til at udvikle og investere i fremover, slutter Daniel Andersen.