Tidligere minister: 40.000 mennesker kan ikke drive en lufthavn

Tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) vurderer, det vil være en 'dum idé' at lade Bornholms Regionskommune og dens 40.000 indbyggere drive Bornholms Lufthavn. Staten har ellers flere gange forsøgt at afhænde lufthavnen til kommunen.

Økonomiske udfordringer i Bornholms Lufthavn har været en af statens bevæggrunde for at forsøge at afhænde den til kommunen.

Det vurderer tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V). Han bekræfter således, at staten har gjort forsøg på at afhænde lufthavnen, men at det aldrig var ham, der tog initiativet, da han var minister først i 2010 til 2011 og senere fra 2015 til 2016.

Derfor har hans holdning til forsøget på at gøre lufthavnen kommunal heller ikke ændret sig siden, lyder det flere gange i et interview med Tidende.

– Jeg har altid ment, det var en dum idé. Det er ganske enkelt, fordi jeg er gammel matematiklærer, og så kan jeg nok regne den ud. Jeg kan nok se, at hvis man giver 40.000 indbyggere en lufthavn, så har jeg ikke set nogen steder, hvor det er en stor succes, siger Hans Christian Schmidt.

– Medmindre du er i Sønderborg, hvor du har store Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, som holder hånden under dem, så tror jeg ikke, du kan se nogle steder, hvor man gør det, tilføjer han.

Ingen fornuft

Det koster nemlig noget at drive en lufthavn.

Som eksempel nævner han andre lufthavne, der har flere kommuner i ejerkredsen - eksempelvis Aarhus Lufthavn - der er ejet af en 6-7 kommuner. Han nævner også Aalborg Lufthavn, hvor flere kommuner ligeledes ejer lufthavnen.

– Jeg har heller aldrig hørt nogen, der kunne give mig en sund forklaring på, hvorfor de (Bornholm, red.) skulle have den - ud over at de skal betale. Men hvad er det så, de skal med sådan en lufthavn? "Jamen så bliver den bedre." Men hvordan bliver den det, når færre mennesker skal betale for udgifterne? spurgte Hans Christian Schmidt ifølge eget udsagn dengang.

Men argumentet var, at det er en dårlig forretning, og det er derfor, man ville af med den - er det korrekt?

– Nej, det sagde de aldrig. De sagde bare, at Bornholms Regionskommune måtte få den for en krone eller to - eller sådan noget. Jeg lurede det med det samme.

Hørte du et argument for, hvorfor man ville af med den?

– Det er der ingen, der har villet sige, men skal vi ikke regne med, det er fordi, man kunne se, det var omkostningstungt? Det tror jeg. Jeg kan ikke forestille mig andet, siger Hans Christian Schmidt, der tilføjer:

– Jeg kunne se, det ville ende galt. Det var der ikke noget fornuft i. Jeg har aldrig set, at 40.000 mennesker skulle kunne drive en lufthavn, hvis man ved, hvad det koster.

Kommunen afviste

Tidende har talt med to kilder, der har haft indsigt i sagen fra Bornholms Regionskommunes side. De fortæller, at lufthavnens økonomi netop var årsag til, at man flere gange sagde nej til statens tilbud.

– Den giver jo underskud ad hulen til. Det gjorde den i hvert fald på det tidspunkt, siger en af kilderne.

Var argumentet for salg så økonomisk, eller hvorfor henvendte man sig?

– Jeg tror, argumentet var, at det er den eneste statslufthavn i Danmark, og at alle de andre er overgået til, at det typisk er kommuner i samarbejde, der driver dem. Tanken var, at vi så kunne overtage den.

Men det var af økonomisk hensyn, I sagde nej?

– Ja, vi havde ikke lyst til at binde an på at drive en lufthavn, også fordi den giver underskud. Vi har hele tiden sagt til dem, at vi synes, det er en statslig forpligtelse at betjene sine yderområder.

Den anden kilde, Tidende har talt med, fortæller, at vedkommende "på det kraftigste" modsatte sig en overdragelse af lufthavnen til kommunen.

– Jeg så en stor risiko for, at det bornholmske samfund kom til at få stigende udgifter til lufthavnen. Her kunne man argumentere for, at det var en statslig forpligtelse, siger kilden om et forsøg på overdragelse i regionskommunens første tid.