– Det er der ingen, der har villet sige, men skal vi ikke regne med, det er fordi, man kunne se, det var omkostningstungt? Det tror jeg. Jeg kan ikke forestille mig andet, siger Hans Christian Schmidt, der tilføjer:
– Jeg kunne se, det ville ende galt. Det var der ikke noget fornuft i. Jeg har aldrig set, at 40.000 mennesker skulle kunne drive en lufthavn, hvis man ved, hvad det koster.
Kommunen afviste
Tidende har talt med to kilder, der har haft indsigt i sagen fra Bornholms Regionskommunes side. De fortæller, at lufthavnens økonomi netop var årsag til, at man flere gange sagde nej til statens tilbud.
– Den giver jo underskud ad hulen til. Det gjorde den i hvert fald på det tidspunkt, siger en af kilderne.