Thor Gunnar: Grøn aftale giver gode muligheder på Bornholm

Landbrug & Fødevarers bornholmske viceformand kalder den grønne trepartsaftale epokegørende, og han mener også, den indeholder gode elementer set med bornholmske øjne.

De store ord står nærmet i kø, når Thor Gunnar Kofoed forholder sig til den grønne aftale for landbruget, som regeringen præsenterede mandag. Han er viceformand for landboforeningerne i Landbrug & Fødevarer, der har siddet med ved forhandlingsbordet, og han mener, at aftalen er epokegørende.

– Jeg er meget glad for, at vi har landet sådan en ekstrem stor og bred aftale. Den har været en stor opgave at få igennem, men den er også så stor og epokegørende, at det er noget, der vil være toneangivende for det klimapolitiske på verdensplan i fremtiden, siger han til Tidende.

Thor Gunnar Kofoed erkender, at det er meget store ord, men det er også noget meget stort, der er sket, mener han.

– Helt tilbage fra COP 15 i København, hvor man begyndte med det her, og Parisaftalen, hvor man lavede klimaaftalen, er man hele tiden gået uden om landbruget som den varme grød, for man vidste ikke, hvordan man skulle gøre med de biologiske processer. At lave en klimaaftale med afgifter på og regulering af de biologiske processer er ekstremt svært, siger Thor Gunnar Kofoed.

Ifølge ham indeholder den grønne trepartsaftale både en model og nogle virkemidler, der gør det muligt at dokumentere landbrugets klimabelastning. I hans øjne er det en meget stor ting at lande en sådan aftale, som er valid, som folk kan tro på, og som andre lande kan lade sig inspirere af.

– Det er ikke skatten i sig selv, der løser noget. Det er det, man laver af ændringer på landet, der giver klimaforbedringer, siger Landbrug & Fødevarers bornholmske viceformand.

Landmænd kender systemet

Når Thor Gunnar Kofoed kigger på den udvikling, det moderne landbrug har været igennem de seneste 20-30 år, tror han, at det nok havde forandret sig i aftalens retning alligevel, men nu bliver der skubbet på.

– Der er fokus på, at der kommer den her afgift, og så vil landmanden fokusere på det, der er det mest bæredygtige i produktionen og lægge det ind i sine investeringer. Derfor vil det komme til at ske, siger han.

Thor Gunnar Kofoed kan godt forstå, hvis nogle landmænd frygter, at der med aftalen følger en masse bureaukrati, der gør et i forvejen tungt arbejde endnu tungere. Han maner dog til ro, da basis for aftalen er et redskab, de fleste landmænd kender i forvejen – ES Green Tool.

– Landmanden kender det i dag, og det er ud fra de driftsdata, landmanden har, hele aftalen er bygget op. Det, der tager tid, er, hvordan staten og skattesystemet kan komme ind og få del i den viden, landmanden har. Det kan godt tage nogle år, for det er meget sværere end kildeskatsystemet at lave et rigtigt virkende afgifts- eller kontrolsystem for de biologiske processer, siger Thor Gunnar Kofoed.

Det er ifølge ham en af grundene til, at afgiften ikke træder i kraft med det samme.

Thor Gunnar Kofoed mener, den grønne aftale om landbruget bliver toneangivende for det klimapolitiske arbejde på verdensplan. Arkivfoto: Berit Hvassum

Gode muligheder på Bornholm

Set med bornholmske øjne mener Thor Gunnar Kofoed også, at aftalen indeholde gode elementer, blandt andet når det gælder reduktion af kvælstof, naturgenopretning og biodiversitet.

– Vi udtager en masse landbrugsjord, og der kommer en masse grønne tiltag. Det er en stor del af aftalen, at man får de ting med. Det er også noget, der kan have stor effekt på Bornholm på den måde, at vi får bygget noget op. Vi får mulighed for at lave vandreservoirer og lave noget naturgenopretning, som man har ønsket. Det er også noget, der er afsat penge til, at vi kan få gang i de projekter og få dem gennemført, siger han.

Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at systemet er mere smidigt end i dag, mener Thor Gunnar Kofoed, og det bliver det, fortæller han.

– Vi har en liste over alle de barrierer, der er for at kunne lave de rigtigt grønne tiltag. Den liste tager man fat i, og barriererne skal simpelthen ryddes af vejen, så hvis man her på Bornholm sætter sig ned, kigger på landskabet og bliver enige om at lave noget, så er det ikke firkantede regler, der skal opfyldes i forhold til et skrivebord i København. Det er, hvordan det passer bedst i naturen her, og så laver man det. Det kan være minivådområder og vandreservoirer, men vi kan også have noget naturgenopretning, hvis der er nogle klippeområder, hvor man skal plante skov. Der er mange muligheder i den her grønne aftale, siger han.

Endelig bemærker Thor Gunnar Kofoed, at der følger en ordentlig pose penge med til at lave de planlagte tiltag.

– Det er ikke landmanden, der bliver taber. Landmanden er med som en bidragsyder til, at det her kommer til at køre, og det er en god ting, siger han.

• Formand ser lyst på grøn aftale: 'Der er en god fremtid for landbruget'

• Enighed om CO2-afgift på landbrug fra 2030