Formand ser lyst på grøn aftale: 'Der er en god fremtid for landbruget'

Lennart Westh hos Bornholms Landbrug & Fødevarer er i store træk tilfreds med den grønne trepartsaftale for landbruget.

Mandag aften præsenterede regeringen en grøn trepartsaftale, som blandt andet indfører en CO2-afgift på landbruget, en plan for mere skov og udtagning af landbrugsjord. Aftalen var morgenlæsning hos formand Lennart Westh hos Bornholms Landbrug & Fødevarer, og selvom han kan se nogle udfordringer, synes han, at resultatet er positivt.

– Vi vidste godt, at der skulle indgås kompromisser for at lande den grønne trepart. Når vi ser på de kompromisser, er vi landet et sted, hvor vi godt kan se os selv i det. Der er en god fremtid for landbruget, lyder hans umiddelbare reaktion.

Han læser aftalen som en masse hensigtserklæringer, hvor alt arbejdet skal laves bagefter. Med det forbehold er han tilfreds med det, han læser.

– De ting, der er blevet lavet, og som vi som landbrug skal tappe ind i med mere natur og mere skov, det ser ud til, at det godt kan komme til at fungere i min verden. Så jeg er rimelig rolig her til morgen. Der er landet en god aftale, og jeg vil gerne rose Søren Søndergaard. Han har lavet et godt stykke arbejde set fra vores side. Det er en aftale, der er god for alle parter, siger Lennart Westh.

Søren Søndergaard er formand for landbrugets brancheforening, Landbrug & Fødevarer.

Den store udfordring

Når det er sagt, ser Lennart Westh især en stor udfordring i den nye aftale, og det er ikke en af dem, landbruget skal løse.

– Den store udfordring bliver, at staten og kommunerne får virkelig travlt med at få lavet alle de ordninger, vi som landbrug kan tappe ind i. Der bliver lagt op til, at kommunerne skal lave rigtig meget arbejde også, og man må håbe, der bliver tilført de ressourcer der er behov for. Ellers bliver vi skældt ud for, at vi ikke laver nok, men vi kan ikke gøre noget, før de andre har lavet systemerne til os, siger han.

Som eksempel nævner Lennart Westh, at det ikke nytter noget, at myndighederne først er klar med de forskellige ordninger i sidste øjeblik.

– De skal være klar et godt stykke tid før med en eller anden ordning, så vi andre har tid til at tappe ind i den. Det bliver et tungt system, vi skal arbejde i, og det bliver man træt af, især hvis man har en lille virksomhed. Hvis man har en kæmpe stat, kan man ansætte 10 til at sidde og kigge på det, men vi andre har kun os selv til at sidde og kigge på det. Så det skal være rimelig enkelt, siger han.

Den ændrer ikke ved, at han generelt er positivt indstillet til den aftale, der er indgået:

– Der er rigtig mange gode hensigter. Vi skal som landmænd være endnu mere naturforvaltere, end vi har været i forvejen, med mere biodiversitet og mere skov. Det kan vi sagtens.

Se hovedpunkterne i aftalen her:

* Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.

* En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.

* Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.

* Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.

* Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).

* Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusive randarealer.

* Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.

* Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

* Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU's vandrammedirektiv.

* Gebyrafløftning af slagterier for 45 millioner kroner årligt med virkning fra 2029 samt pulje til opkvalificering på i alt 100 millioner kroner over perioden 2027-30.

Kilde: Økonomiministeriet.

• Enighed om CO2-afgift på landbrug fra 2030

• Thor Gunnar: Grøn aftale giver gode muligheder på Bornholm