Superbrugsen skifter kæde
Brugsen vil ikke længere være super.
I midten af januar 2025 bliver Superbrugsen i Hasle medlem af Danmarks største kæde af lokale dagligvarebutikker, Brugsen. Dagligvarebutikken bliver dog i Coop-familien, da den ejer både Superbrugsen- og Brugsen-kæderne.
– Med det skifte, som vi netop har besluttet, får vi fordel af, at Brugsenkæden har mindre central markedsføring, hvilket passer godt til driften af en butik i vores størrelse. Dermed kan vi på god vis fremtidssikre butikken samtidigt med, at vi kan fortsætte arbejdet med godt købmandskab, siger uddeler Klaus Elleby Larsen.
Det er den syvende Superbrugsen i år, der bliver en del af Brugsen-kæden. Tidligere har Superbrugsen i Ubby, Glyngøre, Guderup, Augustenborg, Kongerslev og Gislev taget skiftet.
Erfaringerne giver andre butikker i Superbrugsen lyst til at skifte, for kunderne tager særdeles godt imod det, fortæller Coop i en pressemeddelelse. I Brugsen-kæden glæder man sig da også til at byde butikken i Hasle velkommen.
– Det er en god butik, som er stærkt forankret i lokalområdet. Rent omsætningsmæssigt passer butikken godt til vores koncept, hvor butikken vil få bedre mulighed for at fokusere på det, de er dygtige til. Vi vil sammen med Klaus og hans team gøre alt, hvad vi kan for, at konverteringen bliver samme succes, som vi har set andre steder i landet, siger Brugsens kædedirektør, Torben B. Andersen.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration