Rapport giver ikke svar på hvor droner over Danmark kom fra

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) slår fast, at der var droneaktivitet over Danmark. Uvist, hvem der stod bag.

Der var droneaktivitet i Danmark sidste år.

Det er konklusionen fra Forsvaret i en rapport, siger forsvarsminister Jeppe Bruus (S) fredag ved et doorstep i Forsvarsministeriet.

– Baseret på tekniske informationer og rapporter fra soldater, så konkluderer Forsvaret, at der i flere tilfælde var tale om droner.

– Hvad angår hændelsen ved Borris Skydeterræn - om der blev skudt efter et fly - så konkluderer Forsvaret også, at det ikke var tilfældet, siger Jeppe Bruus.

Det er Forsvarskommandoen, der har evalueret Forsvarets indsats fra 22. september til 6. oktober sidste år.

Forsvarschef Michael Hyldgaard siger, at der i denne tidsperiode var omkring 200 særlige meldinger om luftobservationer fra Forsvarets enheder.

Han siger, at der er blevet skudt med håndvåben ved Borris Skydeterræn efter en luftobservation.

– Der blev ikke afgivet skud mod et bemandet luftfartøj.

– Evalueringen viser, at Forsvaret kunne have stået stærkere til at håndtere hændelserne i de pågældende uger, siger forsvarschefen.

Evalueringen bygger ikke mindst på soldaternes observationer.

Hverken Jeppe Bruus eller Michael Hyldgaard svarer på, om de ved, hvor dronerne kom fra.

Michael Hyldgaard siger, at Forsvarets evaluering ikke har beskæftiget sig med, hvor dronerne kom fra.

– Vi har beskæftiget os med Forsvarets evaluering af hændelser, og det er det, som står i rapporten, siger han.

De fremmødte journalister borer i, hvordan for eksempel statsminister Mette Frederiksen (S) sidste år kunne tale om "hybride angreb", når Forsvarets evaluering ikke siger noget om, hvor dronerne kom fra.

– På baggrund af det efterretningsgrundlag, vi har, og de trusselvurderinger, vi har og de observationer, der er gjort - der synes jeg, at det her er en del af en hybrid påvirkning af Danmark, siger Michael Hyldgaard.

Jeppe Bruus siger:

– Vi er i en situation, hvor vi er udsat for en hybrid krig. Vi er i en situation, hvor vi tager de her situationer meget alvorligt. De hændelser, vi så i efteråret, er tilsvarende hændelser, man ser i andre europæiske lande.

Der var også mulig droneaktivitet på andre områder end Forsvarets sidste efterår. Blandt andet ved Københavns Lufthavn i Kastrup.

Rigspolitiet oplyser til Ritzau, at "Københavns Politi i nærmeste fremtid forventes at melde ud om deres efterforskning" i sagen om mulige droneobservationer.

– Rigspolitiet kommer til at komme med en udmelding simultant med Københavns Politi, lyder det.

På Bornholm var også rigtig travlt i slutningen af september. Bornholms Politi oplevede en markant stigning i antallet af droneanmeldelser, da mange bornholmere troede, at de havde set en. Dengang sagde vicepolitiinspektør Henrik Schou dengang, at de undersøgte sagerne, men at de kunne ikke bekræfte, om der var tale om ulovlig droneaktivitet - og en del tilfælde var det falsk alarm.

– Mellemregningen i det er, at vi nogle gange har konstateret, at det var lovlige droner, eller at det nok har været et fly, stjerneaktiviteter, nogle lys eller fugle, sagde Henrik Schou.

I den nye dronnerapport fremgår Bornholm ikke.

OVERBLIK: Observationer i luftrummet blev kaldt hybridangreb

Hvad var det, som i slutningen af september sidste år dukkede op i luftrummet over Danmark, og som blandt andet var skyld i, at flere lufthavne måtte lukke?

Længe har svaret svævet i det uvisse, mens en ventet droneevaluering er blevet udformet.

Dele af den blev fredag præsenteret på et pressemøde i Forsvarsministeriet, efter at forsvarsforligskredsen havde set en klassificeret udgave.

Meget er blevet sagt siden den aften i september, hvor Københavns Lufthavn måtte lukke i fire timer.

Her følger en oversigt med nedslag over hændelserne samt debatten om det efterfølgende:

* 22. september 2025:

Flytrafikken omkring Københavns Lufthavn er lukket i fire timer efter meldinger om store droner i luftrummet over lufthavnen.

Herefter følger flere dage med meldinger om observationer af droner i dansk luftrum over både lufthavne og militære anlæg.

Myndighederne kan ikke svare på, hvem der står bag, men kalder det en "kapabel operatør".

* 25. september 2025:

I en videotale lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark de seneste døgn har været udsat for "hybride angreb".

- Det er angreb, som vi må forvente, der kan komme flere af, siger hun og tilføjer, at hun er i dialog med Nato-allierede om, hvordan de kan hjælpe med at beskytte dansk luftrum.

* 29. september 2025:

Efter en række pressemøder med myndigheder og ministre stiller daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og daværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) op til endnu et, hvor det igen lyder, at man ikke ved, hvem der står bag droner i dansk luftrum.

- Ligesom terrortruslen blev en del af vores virkelighed efter 11. september, er hybride angreb blevet en del af vores nye virkelighed, siger Hummelgaard, der kalder det "hybridkrig".

* 1. oktober 2025:

Forsvaret meddeler, at der vil være en øget tilstedeværelse af udenlandske soldater i Danmark efter de seneste observationer i dansk luftrum.

Derudover bidrager en række lande blandt andet i form af antidronesystemer og politi.

* 22. oktober 2025:

Forsvarsministeriet fremsender en anmodning til Forsvarskommandoen om at udarbejde "en evaluering af Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer i det danske luftrum" fra 22. september til 6. oktober 2025.

* 24. februar 2026:

Forsvarsministeriet oplyser, at evalueringen forventeligt vil blive præsenteret for forsvarsforligskredsen denne uge. Flere forsvarsordførere ser frem til at få svar på, hvad der skete i perioden, samt om der overhovedet har været droner over Danmark.

Det siger blandt andre Liberal Alliances Carsten Bach til TV 2.

* 26. februar 2026:

Kort inden Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg, har daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) orienteret forsvarsordførerne om, at evalueringen ikke vil nå at blive færdig i "indeværende uge", men at den vil være klar i marts.

Det får flere oppositionspartier til at spekulere i, at evalueringen bliver "puttet med" til efter et valg, og at situationen måske ikke var så alvorlig, som regeringen fik det til at lyde.

Både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen afviser afviser den kritik.

* 20. marts 2026:

Alle oppositionspartier til den tidligere SVM-regering - undtagen De Radikale - kræver i et brev, at regeringen inden folketingsvalget skal sige, om der var droner over dansk luftrum i efteråret.

Partierne skriver, at de finder "det kritisabelt, at den danske befolkning stadig venter på at få klarhed over, hvad der egentlig foregik, da regeringen for nu seks måneder siden slog national dronealarm".

* 29. marts 2026:

Forsvarsministeriet skriver til Jyllands-Posten, at evalueringen igen er udskudt. Denne gang til efter at der er dannet en ny regering.

* 11. juni 2026:

På Folkemødet bliver Mette Frederiksen spurgt til, om hun er blevet orienteret om indholdet af evalueringen. Det svarer hun ikke direkte på.

- Jeg vil sige helt generelt, at man kan fuldstændig stole på de danske myndigheder. Når vi siger, der har været droner over Danmark, så har der selvfølgelig været droner over Danmark, svarer hun pressen.

* 17. juni 2026:

Den nyudnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S) siger på et kort pressemøde, at han har læst evalueringen, og at han inden for "kort tid" vil præsentere den for forsvarsforligskredsen.

Han vil ikke svare på, om der var droner i dansk luftrum i efteråret. Evalueringen vil blive delvist offentliggjort efterfølgende.

* 19. juni 2026:

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard præsenterer konklusioner fra droneevalueringen.

De slår fast, at der var droner over Danmark. Konklusionen bygger primært på soldaters observationer, men der blev ikke fremlagt fysiske beviser.

De kunne heller ikke fortælle, hvem der stod bag droneaktiviteten over Danmark.