Super Aages nye direktør går mod strømmen

De andre skalerer op, men Svaneke Slagteren er lille med vilje. Rasmus Funch Kofoed overtog sidste år direktørposten efter sin far, og nu fortæller tredje generation i familiefirmaet om sine tanker om den succesrige virksomheds fremtid, og sin indre modstand mod pral og ukritisk vækst.

Man skal cirkle lidt rundt på hjørnet af Storegade og Vigebakke, før man finder indgangen. Efter et par ture frem og tilbage får man øje på en lille kassebil med 'Svaneke Slagteren' på siden. Man går ind i en gård – og mødes af synet af en stor, gammel gårdsplads med toppede brosten og en smuk gul lade på venstre hånd.

– Det er en gammel stald, siger Rasmus Funch Kofoed. Han er slagteren i Svaneke. 32 år gammel og tredje generation i firmaet, som især er kendt og elsket for noget, som kun findes på Bornholm: Super Aage. Opkaldt efter Rasmus' bedstefar, Wilmer Aage Kofoed.

– Det var ham, der opfandt den, siger Wilmers barnebarn. Han sidder i kontoret i den østvendte længe, hvor der fra produktionsrummet er udsigt til havet. I loftet på kontoret hænger fodboldtrøjer, den høje gavl i produktionsrummet prydes af et kæmpestort maleri af en halvnøgen kvinde. Dette er en mandeverden, og eftersom det meste står uændret, er det også en gammel verden. Et værksted, hvor mænd med sort hat og skarpe knive i generationer har håndteret kødet, hakket det, stoppet det i tarme og hængt det til røgning i den gamle skorstensovn.

Men man skal ikke tage fejl: Svaneke Slagteren er den eneste slagter, der har klaret sig gennem centraliseringen og den stigende konkurrence uden hjælp. I snart 45 år har slagteren i Svaneke klaret skærene, og de seneste tre år er det gået mere end støt fremad.

Super Aage kommer til verden

Rasmus Funch Kofoed bor i Rønne med kone og to sønner på et og fire, og han forstår godt fortællingens magt. Han husker et foto af sig selv, fire år gammel, gående med sin bedstefar i hånden på vej over Svaneke Torv.

– Jeg kan huske, at jeg var så stolt over at komme gående sammen med ham. Min bedstefar, slagteren. Og vores pølsevogn, den er der også mange, der er glade for, siger han og fortæller, at enhver bornholmsk virksomhed med respekt for sig selv serverer Super Aage, når der er noget, der skal fejres.

Svaneke Slagteren blev grundlagt af Wilmer og Jytte Kofoed i 1979. Dengang drev familien også en cateringvirksomhed, WK-catering, på Gruset, der hvor Christiansøpigens Sild holder til i dag. Super Aage var Wilmers opfindelse, fortæller Rasmus Funch Kofoed.

– Dengang var det meningen, at den bare skulle ud til pølsevognene. Den blev kun solgt til engros og så på vores egne pølsevogne af træ. Og så selvfølgelig i butikken.

Som årene gik, flyttede salget mere og mere over på detailhandel. I dag er butikken på Vigebakken for længst lukket, men pølserne udgør fortsat hovedparten af sortimentet hos Svaneke Slagteren. Aage-pølserne tegner sig for halvdelen af salget. Dertil kommer spege- og rullepølser, samt hakkebøffer og krebinetter.

Antallet af medarbejdere varierer over året. Uden for højsæsonen står to slagtere, en kontordame og Rasmus og Claus Kofoed på lønningslisten.

Farfar er det store forbillede

Man når rigtig langt med gode råvarer og dygtige ansatte, siger Rasmus Funch Kofoed.

I dag kommer kødet til pølserne med transportbil fra Holland. Det er sådan, regnestykket går op. Magert oksekød i høj kvalitet til en billigere pris, end man kan få i Danmark. 30-40 tons om året, for der produceres over 150.000 pølser i det lille slagteri i Svaneke. Og det meste af indholdet i en Super Aage er oksekød.

– Vi vil kun bruge oksekød, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Vi tilsætter svinefedt, for ellers bliver det for tørt, siger Rasmus Funch Kofoed.

Hans farfar, Wilmer Kofoed, var slagtermester og pølsemager på Steff-Houlberg i Rønne, inden han åbnede slagterbutik i Svaneke i 1979.

– Han var mit store forbillede. De boede på Trappegangen, jeg besøgte dem tit og var med ham nede på Gruset og heroppe i slagteriet.

Rasmus nåede at arbejde i butikken en sommer, mens farfaren stadig var aktiv i firmaet. Han beskriver Wilmer Kofoed som en dygtig forretningsmand.

– Han solgte WK Catering til Bornholms Kød og Catering på det rigtige tidspunkt, han lukkede slagterbutikken på det rigtige tidspunkt.

Mange butikker og virksomheder er væk i dag. At Svaneke Slagteren har klaret skærene, tilskriver Rasmus Funch Kofoed i høj grad sin far, Claus Kofoed. Han trådte til og overtog Svaneke Slagteren i 2004, da Wilmer Kofoed blev syg.

Claus Kofoed er udlært tømrer, men havde på det tidspunkt kørt som chauffør for CW Catering i mange år. Da cateringforretningen blev solgt, kom han op på Vigebakken som sælger.

– Han fik til opgave at banke salget til butikkerne op. Og det kunne godt lade sig gøre med hårdt arbejde. Han var en rigtig god forretningsmand og en god sælger, siger Rasmus Funch Kofoed.

Så han endte med at overtage virksomheden, selv om han aldrig har stået med kniven?

– Ja. Han var dygtig. Og han turde tage chancen. Når man blev presset på priserne af engrosfirmaerne ovre, der var han hård til at sige, så skal vi ikke handle mere. Hvis de ikke vil betale prisen, er der ingen grund til at bruge tid på det. Og det er det, der har holdt os kørende, det er, at vi har den kvalitet, vi har, hver gang. Og så går vi også meget op i at være leveringsdygtige. Vi kan altid levere. Så må vi op om natten, men der skal ikke være tomt ude i butikkerne.

Jeg var så skoletræt

Rasmus Funch Kofoeds egen vej til dirktørstolen var heller ikke snorlige. Som barn gik han på Åvangsskolen, men der stod ikke slagter indskrevet i fremtidsdrømmen. Faktisk stod der ifølge Rasmus ikke så meget i de år.

– Allerede i 9. klasse vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg ville. Jeg tog en 10. klasse, mens jeg havde et fritidsjob i en tøjbutik, og det var nok planen, at jeg skulle gå den vej. Men de to år jeg skulle gå på HG, det gad jeg ikke. Jeg var så skoletræt. Så det endte med, at jeg gik i mesterlære hos slagteren i Kvickly Rønne.

Det viste sig at være det helt rigtige valg for den tvivlrådige teenager.

– Jeg nåede at komme ind i en tid, hvor man hakkede og skar alt kød selv, man lavede stadig leverpostej. I dag er det mere kokketimer, altså køkkentimer, hvor man lærer at lave convenience og tilberede det. Der nåede jeg heldigvis at være med en del år, før man begyndte at gå den vej.

Efter Kvickly kom Rasmus Funch Kofoed ud til Susanne (Wridt, red.) i Euro-Spar i Gartnervangen, den nuværende Rema 1000. Et år efter fulgte han med hende ind til Meny på Store Torv i Rønne.

Her blev Rasmus Funch Kofoed udpeget som slagtermester i en alder af 22 år.

– Det har jeg også sagt til hende. Jeg sætter stor pris på, at hun turde tage chancen med en ung slagter dengang. Men jeg var jo ihærdig, jeg har altid godt kunnet lide at arbejde.

Jesper Plum har været pølsemager hos Svaneke Slagter det meste af sit liv. Her er han ved at stoppe grillpølser i 2009. Arkivfoto: Elisabeth Krogh

I lære som pølsemager og direktør

For otte år siden blev Rasmus hentet tilbage til Svaneke Slagteren af sin far. Nu skulle sønnen lære at lave pølser. Og det var god timing, for langt størstedelen af pølseproduktionen foregår i dag på de store slagterier, og der er ikke mange pølsemagere tilbage på landet.

Rasmus Kofoed Funch blev imidlertid oplært af de bedste.

– Jeg er oplært af Jesper Plum, der har været med siden min farfars tid. Han er skarp i faget. Begge de to slagtere, vi har, er udlært hos små slagtere, jeg tror den ene er fra Lobbæk Slagteren. De kender det der med at lave tingene fra bunden af. Det er kanon at have.

– Vidste du godt, at det var planen, at du skulle overtage på et tidspunkt?

– Ja, det vidste jeg godt. Jeg har en søster, men hun bor ovre, så hvis det skulle være nogen, så skulle det være mig. Men jeg er aldrig blevet presset. Nu er jeg direktør, men jeg har stadig min far, han er bestyrelsesformand og hjælper mig nogle timer. Så kan jeg læne mig lidt op af ham på det økonomiske. Vi pingponger rigtig godt sammen.

Hvordan klarer I travlheden i højsæsonen?

– I hverdagen er jeg næsten væk fra produktionsarbejdet, men om sommeren må jeg nogle gange i gang klokken 3.00 om natten hernede. Så skærer jeg kød klar til personalet, så de kan komme hurtigere i gang, når de møder ind. Forbereder, så jeg kan tage varerne med ud i butikkerne tidligt.

De hemmelige slagtere

Den nye generation føler en stor stolthed over firmaet og firmaets historie.

– Man bliver stolt og glad, når man tilbyder en smagsprøve, og folk godt kan lide det, man laver. Det er rart. Du kan smage, at du tygger i noget kød, når du tager en bid af en Super Aage.

Til gengæld er Rasmus Funch Kofoed ikke vild med tanken om at reklamere for pølserne. På det punkt er Svaneke Slagteren ikke fulgt med tiden.

– Det har vi aldrig været gode til. Og det ved vi også godt. Jeg tror, min far gav et interview for 12 år siden. Ellers skal vi helt tilbage til min farfars tid. Vi har været så dårlige til det. Vi går lidt og siger, vi er de hemmelige slagtere, det er lidt sjovt. Alle kender Super Aage, de kender bare ikke dem, der laver dem.

– Det er en af de ting, jeg skal gøre lidt mere af. Nu har vi fået en facebookside op at køre, og vi skal også have en hjemmeside, det har vi jo heller ikke. Der har bare aldrig været behov for det. For salget er jo gået godt alligevel.

Rasmus Funch Kofoed indrømmer igen, at han godt kan få en klump i halsen, når han ser tilbage på slagterfamiliens lange familiehistorie. Men det er måske fordi, det er hans egen.

– Min farfars interview TV2 Bornholm, hvor jeg går som fireårig med farfar i hånden, der bliver man lidt rørt. Det har jeg godt nok set mange gange.

Men salg er pral, det bryder du dig ikke om?

– Nej, det bryder jeg mig ikke om. Det er også min far, der ringer ud til butikkerne og tager imod ordrer.

Men folk vil da gerne se en succesrig ung erhvervsmand med en god historie?

– Ja, de er nysgerrige på det. Og vi er faktisk i gang med et kanonår, der kommer rigtig mange ordrer ind. Det er gået fint fremad de seneste tre år. Men jeg synes, det er sjovere at høre om virksomhederne, i stedet for deres salgstal.

Der er ingen planer om salg eller opskalering?

– Nej. Planen er, at det bare skal køre videre, som det gør nu. Vi vil gerne blive liggende her, selv om det har sine begrænsninger. Der er ikke plads til at udvide, for eksempel. Men det er nemt og styre og kontrollere, når vi er den her størrelse. Som lille virksomhed kan vi hurtigt reagere og justere på priserne.

Er der ikke nogen udefra, der kommer og siger, at I burde skalere op?

– Jo, men det er ikke den vej, vi går og drømmer om. Det er slet ikke den vej, vi tænker. Hvis vi skulle finde på noget andet, ville vi hellere gå den vej at genåbne Svaneke Slagteren. Men det er slet ikke på tegnebrættet. Vi henviser til brugsen dernede, de har vores varer, siger Rasmus og nikker i retning af Torvet.

Ro i maven

Rasmus Funch Kofoed vil dog gerne fortælle lidt om de strategiske overvejelser bag generationsskiftet sidste år, og de tanker far og søn gør sig om sund forretningsdrift.

– Vi kan godt lide at investere, når vi tjener penge. I en ny bil, eller røgeovn, eller hakker, så vi hele tiden fornyer os. Det er sådan, min far har kørt det. Når man skal købe noget nyt, er det godt at have pengene til det, så man ikke skal i banken. Min far er 53, så vi har mange år sammen endnu. Vi har snakket om, om vi skulle gøre det 50/50 eller over tid, men blev enige om, at vi lige så godt kunne gøre det nu. Og så har han stadig bygningerne.

– Det har været en god start og en god hjælp. Jeg er glad for, at vi fik gjort det nu. Min far overtog lidt på den hårde måde i 2004, de var tre søskende, og ingen skulle føle sig snydt. Så han måtte ud og have en kassekredit fra starten af. Det er den, man skal forbi, for at det bliver rigtig sjovt. Det giver en dejlig ro i maven. Når der kommer en regning, kan man betale den med det samme. Dem, der køber af os, ved, vi er en sund virksomhed.

Julepølsen på vej

I disse uger går Svaneke Slagteren i gang med at producere Wilmers Julesalami, en anden af slagterens tilbagevendende sællerter med cognac i og et kalenderlys trykt i pølsens fulde længde.

Hos Svaneke Slagteren røger man pølserne i en uge, og så kommer de på køl i tre uger for at trække. Derfor går man i gang i god tid, for det er utænkeligt at tage en pølse ud i handlen, som ikke har hængt længe nok.

Der holdes med andre ord fast i traditionerne hos Svaneke Slagteren. Om der kommer en video med Rasmus Funch Kofoed og hans fireårige søn, hånd i hånd, på vej over den gamle gårdsplads? Det vil tiden vise.

FAKTA

Svaneke Slagteren producerer cirka 150.000 Super Aage, Oste Aage og Mini Aage om året, og så kommer spegepølserne oveni.