Store landbrug bliver endnu større

Et landbrug kan i dag tidobles i størrelse på en generation, og flere og flere landmænd går sammen i nye forretningsmodeller.

Det bornholmske landbrug er i disse år præget af store salg og forsøg med nye forretningsmodeller. Prisen for en stor ejendom nærmer sig 100 millioner, og nye fællesskaber og selskabskonstruktioner opstår.

Landbrugets formand vurderer dog ikke, at antallet af handler på Bornholm er steget de seneste år, selv om store bedrifter som Brunsgård i Nylars og Gildesgård i Vestermarie har skiftet hænder i 2021 og 2023.

Det er en naturlig følge af strukturudviklingen, siger Frederik Tolstrup, Skovgård i Aaker.

Flere af de store landbrug på Bornholm opkøber løbende ejendomme for at få flere marker til at at dyrke majs, hvede og andre afgrøder, der kan indgå som foder til grise- og malkekvægsbesætninger.

– Man kan se, at mange landbrugsvirksomheder i fremdrift fordobles hvert 10. år. På en generation kan et landbrug godt tidobles, siger Frederik Tolstrup, der selv både er landmand og formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Nogle gårde er blevet store, og når de kommer til salg, ryger udbudsprisen op på næsten 100 millioner, som det var tilfældet med Gildesgård, en af øens store malkebedrifter. Den blev købt i 2021 af Cruijsen-familien, der i forvejen har tre ejendomme med malkekøer.

Udviklingen aflæses også i landbrugenes jordtilligende.

– Vi har været vant til, at 30-50 hektar skiftede hænder og nu er det så nogle større gårde, der begynder at blive solgt. Lige nu er de største handler på 2-300 hektar. Om ti år ser vi måske, at der ind imellem sælges landbrug med 500 hektar, siger Frederik Tolstrup.

Fremover vil man nok også overdrage ejendomme i selskabsformer, så man køber anparter eller aktier.

På den måde kan man ifølge landbrugsformanden have delt ejerskab og overdrage ejendom i mindre bidder.

Frederik Tolstrup: På en generation kan et landbrug godt tidobles. Foto: Jesper Gynther

Flere forpagter jord og går sammen

40 procent af dansk landbrugsjord er bortforpagtet, og forpagtning af jord er ifølge Tolstrup i stigning på grund af de medfølgende stordriftsfordele.

– For 30 år siden var man landmand, hvis man havde 50 hektar og 100 søer eller 40 malkekøer. Men i dag koster en traktor en million kroner, og en moderne mejetærsker tre-fire millioner kroner. Det er dyrt, så de maskiner man investerer i, skal helst køre over meget jord, ellers er det ikke rentabelt, siger Frederik Tolstrup.

En model, der disse år bliver mere interessant for landmændene, er markfællesskaber. Her er Frederik Tolstrup også med på bølgen.

Han overtog selv sin fars landbrug endeligt i 2019 og har selv købt tre små ejendomme siden. I dag dyrker han hvede, raps, frøgræs, maltbyg og havefrø i et fællesskab med tre andre. Med i fællesskabet er Frederik Tolstrups far, Knud, der stadig ejer 20 hektar landbrugsjord og Hans Ole Kofoed på Fårebygård. Christian Møller Holm på Høgegård er også lige kommet med i fællesskabet. I alt drives 450 hektar.

Ifølge Frederik Tolstrup er der flere fordele ved markfællesskaber. Først og fremmest kan man have bedre udnyttelse af maskinerne, da de kører på større arealer. Dernæst hjælpes man ad.

– Det er godt, når man dyrker havefrø, der kræver en rettidighed, siger Frederik Tolstrup.

Ingen kapitalfonde på Bornholm

Statistisk set er antallet af handler i landbruget altså på samme niveau som de plejer, siger Frederik Tolstrup. Udviklingen mod større enheder har været i gang i 100 år. Bornholm er endda et meget traditionelt landbrugsområde.

– Havde vi været i Sydjylland var halvdelen af alle handler endt med at store kapitalfonde eller LEGO-familien havde købt jorden. Det har vi ikke her. Det er blevet større, men det er stadig fra far til søn, som det har været i generationer.

Om ti år er det måske otte bønder, der tegner sig for hele det bornholmske landbrug?

– Det er nok lidt fortegnet, men tendensen er rigtig. Der er færre handler, men de er større. Vi kan især se det i husdyrproduktionen. Når du har køer eller grise bliver det ret koncentreret. Husdyrproducenterne får lidt større enheder, men tendensen i disse år er, at man udvider ved at få husdyr flere steder. Landmændene lejer og driver flere og flere stalde, siger Frederik Tolstrup, der for nylig solgte sin grisestald til Thorbjørn Westh Koefoed, der nu driver griseproduktion på flere sites sammen med sin far, Peter Brandt Koefoed.

De største

Bornholms største mælkeproducent er Cruijsen-familien, der har 950 køer fordelt på fire gårde. Cruijsen leverer i dag cirka 25 procent af mælken til andelsmejeriet i Klemensker. Der er cirka 20 mælkebønder på Bornholm.

På svinesiden er det Preben Bjerregaard og Sune Steen Larsen der ligger i top. Gennem firmaet SP-Agro Gris I/S driver de seks stalde i variabel størrelse med omkring 30 ansatte, og det gør SP-Agro til den største landbrugsvirksomhed på Bornholm.

Der er et sted mellem 40 og 50 svineproducenter på Bornholm.